Ulighed på dagsordenen

En temadag i Thy satte fokus på den stigende ulighed i sundhed, i Grønland og globalt

Oprettet: 08.11.2019
Carsten Lorenzen

På 30 år er forskellen i levealder mellem de bedst og de dårligst uddannede i Danmark fordoblet.

Det var bare en af de mange konkrete fakta, der blev fremlagt, da der onsdag den 6. november var temadag om ulighed på UCN i Thisted.

Tre meget forskellige oplægsholdere delte deres viden om ulighed fra lige så forskellige vinkler. Dagen var arrangeret af Berit Byg, kredsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland, og var et led i hendes deltagelse i den fagpolitiske talentuddannelse i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

- Jeg husker mange patienter, der var ramt af uligheden i samfundet, blandt andet narkomaner og prostituerede, sagde Berit Byg i sin velkomst til de næsten 50 deltagere i temadagen.

Lige adgang giver ikke lighed

Første oplægsholder var Jørgen T. Lauridsen, professor i sundhedsøkonomi ved SDU.

- Lige adgang til sundhed og uddannelse medfører ikke nødvendigvis lighed i forbrug af ydelserne eller i sundhedstilstand, sagde Jørgen T. Lauridsen.

Hans pointe var, at hvis man ønsker lighed, så skal ressourcerne fordeles ulige, for de velstillede har ikke brug for så mange ydelser.

Han underbyggede sin påstand med en lang række statistikker om social arv i forhold til kontanthjælp og uddannelse og pegede på, at der er stigende ulighed i sundheden.

- Det er ikke kun synd for de fattigste. Det er også et velfærdstab for samfundet, fordi de så ikke arbejder og betaler skat så længe, forklarede Jørgen T. Lauridsen.

Han mente, at løsningen lå i målrettede indsatser i forhold til alder og problemfelt. Den næste indsats kunne passende være bedre sundhedsforebyggelse blandt skoleelever og på ungdomsuddannelser.

International ulighed

Desværre er ulighed et internationalt fænomen. Det kunne Stine Bang, kampagneleder i Oxfam Ibis, fortælle.

- Formuerne koncentreres i toppen – 26 mennesker ejer nu det samme som den fattigste halvdel af verdens befolkning, altså 3,8 milliarder mennesker, sagde Stine Bang.

Hun forklarede, at uligheden også er sexistisk – for mere økonomisk lige samfund er også de lande, hvor mænd og kvinder er mere lige.

- Et af problemerne er, at de rigeste og selskaberne ikke betaler nok i skat. I USA var topskatten for eksempel 94% i 1945, i 1980 var den 70 % og i dag er den faldet til 37 %. Indførte man en formueskat på bare 1 %, kunne det betale uddannelse til alle de børn i verden, der ikke går i skole i dag, fortalte Stine Bang.

Hun roste blandt andet fagbevægelsen for at være nogle af dem, der har vist, at sammenhold kan ændre verden.

Grønland er rigt

Dagens sidste oplæg kom fra Lisbeth Døssing, socialrådgiver i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Hun forsøgte ihærdigt at mane en del af danskernes fordomme om grønlændere i jorden.

- 80 % af grønlænderne lever et helt almindeligt liv og er selvforsørgende. Men især en del af grønlænderne i Danmark har udfordringer med sprog, systemet, menneskesynet og det individualistiske samfund, sagde Lisbeth Døssing.

Hun pegede også på, at der faktisk på nogle områder er bedre velfærd i Grønland end i Danmark.

- Grønland er et rigt samfund. Der er fri sundhed – også for tænder, psykologbehandling og medicin, kunne Lisbeth Døssing fortælle den overraskede forsamling.

Hun sluttede med at opfordre til ordentlighed – for ”morsomme” og fordomsfulde kommentarer om grønlændere kan virke utroligt sårende.

Den greb Berit Byg i sin afsluttende kommentar:

- Vi skal starte med os selv og opføre os ordentligt. Og hvis vi skal bekæmpe uligheden, skal vi mande os op og sige fra, sagde Berit Byg, inden hun takkede for en god dag.