Værkstedskassens rejse til Grete Christensen (7. dag)

Ja nu har 'kassen' været 7 dage på rejse - og det viser sig så, at det er en 'værkstedskasse' og ikke en 'værktøjskasse'. Det ændrer dog ikke på 'kassen' formål.

Oprettet: 06.07.2021
Lilli Lykkegaard

Formålet er at sygeplejersker undervejs lægger det i kassen, man tænker, Grete kan bruge eller noget vores politikere mangler, for at vores konflikt kan blive løst. Så bestemmer Grete selv, hvad hun vil bruge, eller om der er noget,  hun vil give videre til andre politikere.

Fællestillidsrepræsentant Bodil Lausten modtog efter planen fredag den 2. juli 'kassen' fra Brønderslev Kommune. Den blev overdraget af kredsbestyrelsesmedlem Louise Malinovski. 

Søndag den 4. juli blev den overleveret til fællestillidsrepræsentant Ann Erikke  S. Espersen i Mariagerfjord Kommune. Ann Erikke vil bringe den videre til en kollega på Hobro Sygehus. Og så bliver næste stop formentlig et sted til Kreds Midtjylland.

Hvad der konkret er i kassen ved vi ikke - men billedet ovenfor viser, at der vist er et lille 'truthorn'. Et sådant kan jo have flere forskellige formål. Men vi må holde spændingen om det øvrige indhold, indtil Grete forhåbentlig annoncerer indholdholdet, når den når frem til København.

Vi glæder os til at høre om værkstedskassen videre færd igennem Danmark i 'ord og billeder'. Kan sendes til ll@dsr.dk

vaerktoejskasse_fra_broenderslev_til_aalborg

Værkstedskassen blev fredag den 2. juli overrakt til Bodil Lausten, Aalborg Kommune (tv.) fra Louise Malinovski, Brønderskev Kommune.

vaerktoejskasse_aalborg

Ifm. overrækkelsen er der vist en lille ceremoni med 'en lille dram' af ukendt herkomst :-)

vaerktoejskasse_mariagerfjord

Her har Ann Erikke S. Espersen, Mariagerfjord Kommune fået overdraget værkstedskassen.