Vanebrud i vejledningen

Onsdag den 15. maj 2019 afvikles temadag for vejledere for alle sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på tværs af sektorer i Nordjylland.

Oprettet: 26.02.2019

Temadag for vejledere 2019 - Vanebrud i vejledningen

Temadagen arrangeres i et samarbejde mellem Sundhedskartellet, UCN act2learn, nordjyske kommuner og Region Nordjylland.

I en travl hverdag, propfyldt med hensyn og svære prioriteter, vil de fleste vejledere jævnligt befinde sig i en række hverdagsdilemmaer, hvor resultatet er utilfredsstillende og derfor sænker arbejdsmotivationen. Situationer, hvor de involverede parters ellers gode overblik, dygtighed og imødekommenhed af naturlige grunde blandes med uvaner, forudindtagethed og hastværk.

Med temaet ’Vanebrud i vejledningen’ stiller vi skarpt på forståelsen af, hvorfor ethvert menneske veksler mellem proaktiv og reaktiv adfærd og mellem uvaner og juhuu-vaner. Vi kigger på hvordan man på positiv (ja, næsten farverig vis) kan udfordre og fremme vigtige vanebrud hos sig selv (og andre!) med fælles, fantastiske resultater for øje.

Ønsket for dagen er at du som vejleder bliver tanket op på god energi, får god erfaringsudveksling, idéer og inspiration fra ligesindede kolleger – og får værktøjer og små spændende vanebrudsmuligheder med hjem til hverdagen.

 

Dato: Onsdag d. 15. maj 2019 kl. 8.30-15.30

Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg

Tilmelding: Senest d. 24. april via Kursusportalen

Pris: 500 kr. pr. deltager (ekskl. moms)

Antal deltagere:  Max. 300 deltagere – efter først til mølle-princippet

 

Program

8.30 Morgenmad

9.00 Vanebrud i vejledningen v. Thomas ’VovemoD’ Lütken

Vi stiller skarpt på de 5 vanebrudstemaer og fælles ’Vanebrudsrejse’.

11.45 Frokost

12.45 Kroppens sprog i sundhedsprofessionel praksis v. Helle Winther

Fælles ’Vanebrudsrejse’

15.30 Tilbage til hverdagen