Kreds Nordjylland i medierne

Find links til nyheder i medierne, hvor Kreds Nordjylland og kredsens medlemmer optræder

Nyheder med Kreds Nordjylland og nordjyske sygeplejersker i valgperioden 2021-25:

Send endelig et tip på clo@dsr.dk, hvis vi har overset noget.

2022:

Juni:

27. juni:

Ord har magt.

Det er ikke bare pjat at gå op i, om det hedder formand eller forkvinde. For ord kan udvikle eller sætte udvikling i stå, skriver forkvinden for de nordjyske sygeplejersker i den faglige blog i Arbejderen.

Læs bloggen her.

22. juni:

– Situationen er voldsomt bekymrende. Politikerne må stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det for et sundhedsvæsen, vi vil have? Det her går ud over både patienter og medarbejdere, siger Christina Windau Hay Lund, der er forkvinde for Dansk Sygeplejeråds kreds i Nordjylland, i dag til Arbejderen.

Baggrunden er de mange ubesatte stillinger, lukkede sengepladser og udskudte operationer. I artiklen udtrykker både læger og sundhedseksperter samme bekymring.

Læs artiklen i Arbejderen her.

17. juni:

Patienterne taber

Forstår politikerne, at der bag tal og statistikker er levende mennesker? Det stiller hjemmesygeplejerske og kredsbestyrelsesmedlem Lene Odgaard Andersen spørgsmålstegn ved i dette indlæg i dagens Nordjyske.

Læs indlægget her. Eller her på vores egen hjemmeside.

10. juni

Økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner bekymrer kredsforkvinde Christina Windau Hay Lund voldsomt - til p4 Nordjylland siger hun, at hun havde håbet, at man ville prioritere penge, så der var mulighed for at rekruttere og fastholde det nødvendige personale.

Christina er på 09:10 inde i udsendelsen. Præcis en time senere - 1:09:00 svarer regionsformand Mads Duedahl. Han erkender, at der er en svær budgetproces forude.

https://www.dr.dk/lyd/p4nord/p4nord-eftermiddag/p4-eftermiddag-2022-06-10#!00:09:10

April:

28. april

- Løn og arbejdsvilkår hænger sammen, hvis vi skal have løst manglen på sygeplejersker i Nordjylland. Det var den klare besked fra kredsformand Christina Windau Hay Lund i P4 Nordjylland torsdag morgen.

Regionsformand Mads Duedahl kan ikke finde 5.000 om måneden, men var åben for at finde mindre beløb til udvalgte grupper.

Christina Windau Hay Lund finder du 1:25:00 inde i udsendelsen. Mads Duedahl ligger lidt før: 1:15:45

https://www.dr.dk/lyd/p4nord/p4nord-morgen/p4-morgen-2022-04-28#!=1:25:00

26. april:

Ifølge finansloven skulle der være 100 flere sygeplejersker i Region Nordjylland i 2021 sammenlignet med 2019. Virkeligheden er 47 nye sygeplejersker. Det skrev Nordjyske en artikel om, efter de fik en pressehenvendelse fra Kreds Nordjylland.

Kredsformand Christina Windau Hay Lund medvirkede i artiklen. Hun pointerede, at løn og arbejdsvilkår er en del af løsningen og sagde bl.a. også:

- Hvis ikke man gør noget, og lader problemet blive større, bliver det sværere at få vent skuden. Jo flere sygeplejersker, der forsvinder, jo større pres er der på dem, der er tilbage. Det er vi nødt til at få bremset.

Du kan læse artiklen online her: Sygeplejerskemangel: Under halvdelen opnået | Nordjyske.dk

11. april:

P1 Morgen

DR fortsatte deres fokus på overbelægning i P1 Morgen. Her deltog TR og KB-medlem Jeanette Bertelsen, som bl.a. fortalte, hvordan hun kan mærke overbelægningen på intensiv- og medicinsk afdeling i Thisted, hvor hun arbejder.

Regionsrådsformand Mads Duedahl blev forelagt hendes fortælling sammen med DR’s dokumentation for overbelægning og sagde bl.a., at manglen på personale er en del af problemet – og at en investering i sygeplejerskers løn vil være en del af løsningen.

Genhør udsendelsen her: P1 Morgen | Mandag 11. apr. 2022 | DR LYD

(Spol frem til 00.36.40 i indslaget for at høre Jeanette Bertelsen og 02.28.54 for at høre Mads Duedahl).

TV AVISEN

Det er dit postnummer, der afgør, om vi risikerer en seng på gangen, hvis vi må indlægges – fortalte TV AVISEN i deres 18.30-udsendelse. Deres kortlægning viser, at der er størst overbelægninger på sygehuse uden for landets tre største byer. Bl.a. er der høj overbelægning på Aalborg Universitetshospital.

TV AVISEN - 11. APR 2022 18:30 | Se online her | DRTV

10. april:

DR1 - 21 SØNDAG og dr.dk

Sidste år blev fire ud af ti patienter indlagt på en afdeling med overbelægning på Aalborg Universitetshospital – og forskning viser, at jo større overbelægning, jo større dødelighed.

Det er blot nogle af de skræmmende pointer, DR satte fokus på i påsken.

Flere nordjyske sygeplejersker var med til at sætte fokus på problemet ved at medvirke.

Du kan gense den lange udsendelse i 21 SØNDAG her: 21 SØNDAG: Sæson 2022 – Højteknologiske våben og krigsforbrydelser i Ukraine. Overbelægning presser sygehuse. | DRTV

Og læse den tilhørende netnyhed her: Hver syvende patient ligger på en overfyldt afdeling: Det kan koste liv, advarer forsker | Indland | DR

7. april:

Hjemmesygeplejerske og FTR i Aalborg Kommune Trine Hoff Derosche forklarer i et debatindlæg i Nordjyske, hvorfor hun håber, at folketingspolitikerne stemmer for regeringens forslag om selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker:

https://dsr.dk/kredse/nordjylland/nyhed/hurtigere-hjaelp-og-mindre-tidss...

4. april:

P4 Nordjylland - 25:00 inde i udsendelsen

Kredsformand Christina Windau Hay Lund undrer sig over, at Region Nordjylland aktivt forsøger at rekruttere sygeplejersker i Sverige, der selv mangler:

https://www.dr.dk/lyd/p4nord/p4nord-morgen/p4-morgen-2022-04-05#!00:25:00

Marts:

9. marts:

Christina Windau Hay Lund, formand for DSR kreds Nordjylland, frygter at en politisk bestemt mindsteløn underminerer den danske model og selve organiseringen i fagbevægelsen.

– Jeg tror, det vil få mange til at spørge sig selv om, hvorfor skal man så være medlem af en fagforening, hvis det alligevel er politikerne, der bestemmer lønnen, siger den nordjyske kredsformand.

https://arbejderen.dk/fagligt/modstandere-af-eu-mindsteloen-naeste-gang-...

8. marts:

Kampdag: Er dine muligheder stadig afhængig af dit køn?

Vi skal ikke undlade at tage fat på at løse problemet med ligestilling, bare fordi det er svært. Sådan skriver kredsens formand og næstformand i et debatindlæg i anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag. Bragt som Synspunkt i Nordjyske - også lagt på vores egen hjemmeside:

https://dsr.dk/kredse/nordjylland/nyhed/kampdag-er-dine-muligheder-stadi...?

7. marts: 

TV 2 Nord beskæftigede sig med DSR's medlemstal. Desværre nævnte stationen ikke, at vi selvfølgelig arbejder hårdt for at vinde medlemmerne tilbage - og at vi i Nordjylland har mistet langt færre medlemmer end på landsplan. 126 ud af 8705.

https://www.tv2nord.dk/nordjylland/sygeplejersker-forlader-fagforening-e...

Februar:

15. februar:

P4 Nordjylland

Hvor skal pengene komme fra?

Det spurgte en bekymret kredsformand Christina Windau Hay Lund om på P4 Nordjylland om i går, efter det er kommet frem, at supersygehuset i Aalborg, NAU, igen-igen overskrider budgettet og bliver yderligere forsinket. Denne gang mangler der 130 millioner kroner.

https://www.dr.dk/lyd/p4nord/p4nord-morgen/p4-morgen-2022-02-15#!02:39:40

Januar:

29. januar:

P4 Nordjylland

Kredsformand Christina Windau Hay Lund var inviteret I studiet for at kommentere på Mette Frederiksens udmelding om, at regeringens forslag til en sundhedsreform er på vej. Statsministeren har sagt, at der først skal arbejdes på at reducere puklen af behandlinger og herefter arbejdes på at gøre sundhedsvæsnet mere robust.

Christina argumenterede for, at rækkefølgen bør være omvendt:

- Der har længe været råbt på, at vi har brug for et robust sundhedsvæsen. For at kunne afvikle bl.a. de operationer, der ikke har kunne afvikles gennem en længere periode, kræver det en robusthed. Derfor tænker jeg ikke, politikerne skal vente med at investere i det. Lige nu kan det flere steder være svært bare at få det daglige arbejde til at køre, fordi man bl.a. mangler rigtig mange sygeplejersker. Derfor synes jeg ikke, man skal vente med at investere i et robust sundhedsvæsen.

Genhør interviewet her (spol frem til 01.39.00): P4 Weekend Nordjylland | P4 Weekend | DR LYD

28. januar:

Læserbrev i Nordjyske

På landsplan bliver cirka 1.400 sygeplejerskestuderende færdige med deres uddannelse i disse uger – 138 af dem her i Nordjylland.

Tillykke til jer alle og velkommen til verdens bedste fag. I skal vide, at jeg aldrig har mødt en sygeplejerske, som ikke var glad for og stolt af sit fag.

Arbejdsgivere og politikere – det er nu jeres ansvar at passe godt på de nye sygeplejersker og give dem nogle ordentlige rammer at være sygeplejerske i. Vi har brug for dem. Selv det bedste fag kan være umuligt at være i, hvis forholdene, man skal arbejde under, ikke er i orden.

Læs hele kredsformand Christina Windau Hay Lunds debatindlæg fra dagens Nordjyske her: https://dsr.dk/.../nyhed/pas-godt-paa-de-nye-sygeplejersker

24. januar:

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Intens travlhed får sygeplejerske og kredsbestyrelsesmedlem Berit Byg til at føle, at hun svigter alle: Patienterne, de pårørende og kollegerne. For at få tingene til at hænge sammen, må hun tage dobbeltvagter. Og svigter så sit lokalsamfund, sin familie og sine venner.

Læs hendes rammende opråb her: Sygeplejerske: Jeg undskylder (sundhedspolitisktidsskrift.dk)

2021:

December:

14. december:

dr.dk + P4 Nordjylland

Det har været helt afgørende, at de nye beredskabsaftaler, som er indgået med Region Nordjylland, bygger på frivillighed:

- Det er baseret på tidligere erfaringer, hvor vi har oplevet, at sygeplejersker måske ikke har følt sig ordentligt klædt på med kompetencer til at skulle flytte sig fra det arbejdssted, de normalt plejer at være på. Når vi har indgået en aftale nu, så er det fordi, vi ønsker at sikre de bedst mulige rammer for de sygeplejersker, der bliver omfattet, fortalte kredsformand Christina Windau Hay Lund til DR P4 Nordjylland.

Anæstesisygeplejerske Lærke Holm Sø, der lige nu er udlånt til intensivafdelingen på Aalborg Universitetshospital, blev også interviewet og sagde :

– Skal man i beredskabet, synes jeg, at den nye aftale er okay.

Genhør dem begge i P4 Nordjylland her: P4 Morgen Nordjylland | P4 Morgen | DR LYD

Og læs netartiklen her: 6.000 kroner ekstra om måneden skal lokke flere sygeplejersker til pressede afdelinger | Nordjylland | DR

7. december:

Arbejderen:

Vinterpakke løser ikke grundlæggende problemer - blog af kredsformand Christina Windau Hay Lund:

https://arbejderen.dk/blog/politikerne-er-noedt-til-selv-at-yde-en-ekstr...

6. december:

TV2 Nord:
- En milliard til sundhedsvæsenet er ikke nok. Med finanslovsaftalen bliver det danske sundhedsvæsen en milliard rigere. Selvom det er mange penge, så er det kun en midlertidig løsning, mener formanden for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland, Christina Windau Hay Lund.

https://www.tv2nord.dk/nordjylland/formand-for-dansk-sygeplejeraad-en-mi...

P4 Nordjylland:

- Det er tiltrængt med flere penge, for sundhedsvæsnet er rigtig presset. Men det ligger i ordet coronavinterpakke, at det er en midlertidig løsning - vi skal også have fokus på at finde langsigtede løsninger, sagde kredsformand Christina Windau Hay Lund mandag morgen på P4 Nordjylland, efter det er aftalt, at der afsættes en milliard kroner ekstra til sygehusene.

Du finder interviewet med Christina 2:37:13 inde i udsendelsen.

https://www.dr.dk/lyd/p4nord/p4nord-morgen/p4-morgen-2021-12-06-06-05-6#...

Nordjyske:

Sygeplejersker siger stop: Her ender de fleste efter opsigelse

Coolshop, tøjfirmaer, udlandsarbejde eller vikarbureau. Nogle vil blive i faget, andre vil aldrig tilbage

https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/behnaz-har-sagt-op-og-tager-nu-...

5. december:

Henrik fik nok at det pressede arbejdsmiljø på Akutmodtagelsen i Aalborg og sagde sit faste job op for i stedet at blive vikar.

- Det giver mig også frihed til at sige, at i dag har jeg ikke lyst til at være på akutmodtagelsen, så jeg vælger lige en anden afdeling, forklarede han i weekenden i Nordjyske.

https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/regionens-udgifter-til-vikarer-...

3. december:

P4 Nordjylland - 1:26:00 inde i udsendelsen

Kredsformand Christina Windau Hay Lund glæder sig over, at kun syv sygeplejersker sagde deres job i Region Nordjylland op ved månedsskiftet, for opsigelser er ikke løsningen på problemerne.

https://www.dr.dk/lyd/p4nord/p4nord-morgen/p4-morgen-2021-12-03-06-05-6#!01:26:00

November:

28. november:

Opsigelserne vælter ind på flere afdelinger på Aalborg Universitetshospital, hvor ansatte og tillidsrepræsentanter frygter den sidste dag i måneden. Vores dygtige tillidsrepræsentanter Tanja Rejmer Hammer og Pia Jødal Næss-Schmidt har talt med Nordjyske.

Læs artiklen her.

23. november:

Gitte Olesen har i sine 21 år på hjerte-lungekirurgisk operationsafdeling i Aalborg aldrig oplevet så mange aflysninger som i disse uger.

- Vi kan ikke løse problemerne med overarbejde. Der skal ansættes flere, lyder det fra Gitte Olesen, der er tillidsrepræsentant for sine sygeplejerskekolleger.

https://www.tv2nord.dk/nyheder/23-11-2021/1930/1930-23112021?clip=601ffe...

17. november:

Tillykke med valget til ny regionsformand Mads Duedahl - vi vil holde dig op på valgløfterne om højere løn. Kredsformand Christina Windau Hay Lund i P4 Nordjylland:

https://www.dr.dk/lyd/p4nord/p4nord-morgen/p4-morgen-2021-11-17-06-05-6#!02:35:15

15. november:

Patienter er døde, fordi sygeplejerskerne ikke har tid til at gøre dem klar til operation. Det fortalte anæstesisygeplejerske Lærke Holm Sø i P1.

Både konservatives Per Larsen og regionsformand Ulla Astman vil nu ifølge P4 Nordjylland have sagen undersøgt nærmere.

https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-debat/p1-debat-2021-11-15

11. november:

TV2 Nord/Salto 19.45

Arbejdsforhold, løn og mangel på sygeplejersker fyldte godt i debatten på TV2 Nord, da der var valgdebat op til regionsvalget.

Ikke mindst fordi TV-stationen tre gange stillede direkte om til det første møde i den nyvalgte kredsbestyrelse, hvor politikerne fik klar besked om forholdene på de nordjyske sygehuse.

https://www.tv2nord.dk/region-nordjylland/regionen-spidskandidater-i-hef...

 

9. november:

P4 Nordjylland ca. 17.35:

Kredsformand Christina Windau Hay Lund forklarer, hvorfor det hverken er rimeligt eller holdbart at bede sygeplejerskerne yde en ekstra indsats uden at give noget til gengæld:

https://www.dr.dk/lyd/p4nord/p4nord-eftermiddag/p4-eftermiddag-2021-11-0...

 

TV2 Nord 19.30:

- Det hun beder os om, det kan man ikke. Så klart lyder det fra sygeplejerske Heidi Hansen fra Støvring, da hun tirsdag genser det pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S), beder sygeplejerskerne om at tage en ekstra tørn.

Se Heidis klare og tydelige meldinger - bakket op af kredsformand Christina Windau Hay Lund - på TV2 Nord:

https://www.tv2nord.dk/aalborg/sygeplejersker-afviser-statsministeren-je...

 

Nordjyske:

- Hvis hverdagen kun skal køre rundt på bekostning af, at vi er fleksible hele tiden, så brænder det altså sammen. Og det er dét, det er på vej til. Advarslen kommer fra Linea K. M. Pedersen, sygeplejerske og tillidsrepræsentant på intensivafsnittet på Aalborg Universitetshospital Thisted:

https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/sygeplejersker-frygter-opkald-i-fri...