Husk at stemme til KB-valget
Valget til en ny kredsbestyrelse er i fuld gang. Hele seks kandidater kæmper om de to poster til kredsnæstformænd, mens 25 ønsker at få en af de 13 pladser i kredsbestyrelsen. Der skal også vælges ny bestyrelse i lederforeningen. Der har desværre været lidt problemer med at få mailen med linket til afstemningen frem til alle, men nu skulle alle, som DSR har en mailadresse på, gerne have modtaget linket. Har du af en eller anden grund ikke fået et link på mail, kan du stemme med dit NemId på hjemmesiden: STEM HER Det er muligt at stemme frem til den 7. november kl. 23.59. Vind ved at stemme Alle nordjyske sygeplejersker, der stemmer, er med i en konkurrence om FEM x TO BIOGRAFBILLETTER med både popcorn og drikkevarer.
Mød kandidaterne - live eller på Skype
Møder i Aalborg og Thisted
Du kan stadig nå at møde de seks kandidater til kredsnæstformandsposten i levende live ved to møder. Mandag den 30. oktober 2017 kl. 19 - 21 Kredskontoret, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV Tirsdag den 31. oktober 2017 kl. 16.00 – 17.30 Thisted Sygehus, Højtoftecentret (psykiatrien), Thylandsvej 37, 7700 Thisted Tilmeldingsfrist FREDAG DEN 27. OKTOBER:
Stil spørgsmål på Skype
De seks aspiranter til posterne som næstformand i Kreds Nordjylland svarer også på spørgsmål på et møde på Skype. Det sker tirsdag den 31. oktober kl. 19 – 20. Du skal ringe på 4695 4863 mellem 19 og 20. Er der optaget, bedes du prøve igen et par minutter efter.
Aktioner for velfærd
7. november er der aktioner over hele landet i samarbejdet Danmark for Velfærd, som DSR og en lang række andre fagforeninger bakker op om. Kredsbestyrelsen i Nordjylland er også med i initiativet for at påpege, at der ikke kan spares mere på sundhedsvæsnet og velfærden i øvrigt. Foreløbig er der planlagt aktioner i Thisted og Aalborg, men flere byer kan komme med. I Thisted mødes man på Store Torv kl. 15.30-17.
> Læs mere om aktion i Thisted
I Aalborg er der taler og fakler på Gammeltorv fra kl. 17. Programmet er stadig ved at blive lagt fast.
> Læs mere om aktion i Aalborg
Generalforsamling 2017:
Debat om pressede arbejdsvilkår
De kommende millionbesparelser, ytringsfrihed, stolthed over faget, akuttilbud i kommunerne og kirurgisk praktik i hjemmeplejen var blot nogle af de emner, der blev debatteret på generalforsamlingen i Kreds Nordjylland den 24. oktober. Både nyuddannede og erfarne sygeplejersker – primære såvel som sekundære – diskuterede desuden vigtigheden af, at der bliver taget godt imod nye kolleger på arbejdspladsen.
Valgmøde om sundhed
Mød spidskandidaterne til regionsrådsvalget
Ulighed i sundhed, besparelser og tværsektorielt samarbejde er bare nogle af temaerne, når Sundhedskartellet har inviteret spidskandidaterne til regionsrådsvalget fra alle partier til valgmøde, inden du skal sætte dit kryds den 21. november: Torsdag den 9. november 2017 kl. 17 – 20 Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV
Medlemsmøde:Find fodfæste, når livet væltes omkuld
Tabet af funktionsevne, mistet arbejde eller sorg over bristede livsdrømme kan vælte os omkuld. Men at sætte ord på det, vi har mistet eller savner, kan det være det første vigtige skridt mod at få handlekraften tilbage. Det fortæller Inge Kaldahl om til arrangementet ’Livssamtaler’ den 4. december, som FlexForum og kredsen i samarbejde inviterer til. Inge Kaldahl er bl.a. sygeplejerske, cand.pæd. i pædagogisk psykologi samt narrativ familieterapeut. Hun vil give enkle redskaber til, hvordan man kan lette noget af byrden hos eksempelvis mennesker med kronisk sygdom. Mandag 4. december 2017 kl. 18:45 – 20:15, Kredskontoret, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg