NordNyt - Nordjyllands Sygeplejerskepris 04.06.2020

Jytte_Wester.jpg

Kære nordjyske sygeplejerske

Nu er det ved at være tid til at indstille en god kollega til Nordjyllands Sygeplejerskepris 2020 og til at sætte kryds i kalenderen til årets generalforsamling. Vi lever i en uvis tid pga. corona, så vi er nødt til at tage forbehold for, at vores arrangementer selvfølgelig skal leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Derfor kan vi risikere at måtte ændre på afholdelsesformen af generalforsamlingen – det ved vi først til den tid. Inden længe sender vi også en samlet oversigt over de arrangementer, du forhåbentlig kan benytte dig af til efteråret. Jeg glæder mig, til vi igen for alvor kan samles. Bedste hilsner Jytte Wester, kredsformand

Frist 21. august:

Indstil en kollega til Nordjyllands Sygeplejerskepris 2020

Kender du en sygeplejerske eller en gruppe af sygeplejersker, der har bidraget aktivt til at højne sygeplejefagets anseelse og omdømme? Så kan du indstille han, hun eller dem til at modtage Nordjyllands Sygeplejerskepris. Prisen uddeles på generalforsamlingen den 19. oktober. Sidste frist for indstilling er den 21. august 2020. Du kan læse mere om prisen, se de tidligere modtagere og ikke mindst finde blanketten til at sende din indstilling via linket herunder.

> Nordjyllands Sygeplejerskepris

19. oktober:

Generalforsamling i Kreds Nordjylland

Mandag den 19. oktober kl. 17.00 samler vi forhåbentlig flere hundreder nordjyske sygeplejersker for at diskutere og fejre vores fag, møde kolleger fra hele landsdelen og sætte retningen for Kreds Nordjyllands arbejde. Alle medlemmer er velkomne - vi håber at se rigtig mange af jer.

> Tilmelding til generalforsamlingen

18. august + 11. november:

Sygemeldte sygeplejersker

Målet for dagen er at klæde deltagerne på til mødet med sagsbehandler og generelt agere i eget sygdomsforløb. På temadagen får deltagerne et overordnet kendskab til rettigheder, muligheder og pligter som sygemeldt.

> Læs mere og tilmeld