Find relevante nyheder fra andre medier

Øvrige nyheder

 

arbejderen.dk

 

 

I siger ét, men gør det modsatte (16.12.2019)

1. kredsnæstformand Christina Windau Hai Lund skrev følgende blogindlæg til arbejderen.dk:

Til trods for at den nye finanslov har afsat penge til at ansætte 1000 ekstra sygeplejersker på sygehusene, forsvinder de i stedet. Det er livsfarligt for patienterne.

Den nye finanslov har afsat penge til at ansætte 1000 ekstra sygeplejersker på sygehusene – halvdelen allerede i 2020. Men siden både røde og blå partier lovede ekstra sygeplejersker under valgkampen, er udviklingen gået den stik modsatte vej. Det seneste år er antallet af fuldtidsansatte sygeplejersker på sygehusene faldet med næsten 500.

Det betyder, at hvis det næste år lykkes sygehusene at finde og ansætte de 500 ekstra sygeplejersker, som der er afsat penge til, så er vi kun tilbage ved udgangspunktet. Der er reelt set ikke kommet flere medarbejdere.

Det er ikke kun et problem for de ansatte på sygehusene, som har et alt for højt arbejdspres og mangler kolleger, det er også livsfarligt for patienterne.

Forskning viser, at når man skærer i antallet af sygeplejersker, dør flere patienter, der sker flere fejl, og der er flere genindlæggelser.

Hvad skal vi gøre?

Hvis proppen er hevet op af badekarret, nytter det ikke noget bare at pøse en smule mere vand i karret for at stoppe den faldende vandstand. Når det gælder sygeplejerskemanglen, er der ikke bare én prop, vi skal have fundet for at vende udviklingen – der er flere løsningsmuligheder.

Først og fremmest skal sygehusene øjeblikkeligt stoppe med de vanvittige besparelser, der i øjeblikket finder sted flere steder; bl.a. i Nordjylland, hvor man fyrer – eller omplacerer – de sygeplejersker, man allerede har.

Det er både utroværdigt og uanstændigt, at man giver med den ene hånd og tager med den anden.

Løftet om 1000 flere sygeplejersker har tændt et håb og skulle være det første lille skridt på vejen til at løse fremtidens mangel på sygeplejersker. Det skulle være med til at lette et alt for højt arbejdspres med for lidt tid til faglighed.

Hvis ikke det håb skal slukkes, må politikerne enten afsætte nok penge til, at der kan være nok ansatte – eller træffe den svære beslutning om, hvilke behandlinger eller garantier, der ikke længere kan tilbydes i sundhedsvæsnet.

En anden vigtig løsning på at få flere sygeplejersker er, at nyuddannede får en god start på arbejdslivet med gode introduktionsforløb og erfarne kollegaer at støtte sig til. Det er vigtigt, hvis de skal have et godt arbejdsliv, hvor de ikke bliver skræmt væk fra faget eller blive syge med stress.

Hvis vi skal gøre det attraktivt for sygeplejersker at blive længere tid på arbejdsmarkedet og give flere unge lyst til at uddanne sig til sygeplejerske, skal arbejdsforholdene være i orden.

Danske Regioner har netop givet alle sygeplejersker ret til at gå op på fuld tid fra årsskiftet. Det er desværre ikke nok at give sygeplejersker lov til at gå op i tid – rigtig mange arbejder deltid, fordi arbejdspresset er så stort, at de ikke kan holde til så barske arbejdsvilkår 37 timer om ugen.

Dansk Sygeplejeråd er kommet med mange flere bud på, hvordan vi kan få flere sygeplejersker i fremtiden. Men det er politikernes og arbejdsgivernes ansvar at sikre, at de har den arbejdskraft, der er brug for, og at arbejdspladserne er så attraktive, at man kan holde til (og har lyst til) at være der.

Tag ansvaret politikere, handl, og bevar håbet.

 

 

Dansk Sygeplejeråd kræver nedskæringsstop (05.12.2019)

"Hvis løfterne om 1000 flere sygeplejersker skal opfyldes, er der brug for et akut stop for nedskæringer på sygehusene.

Ifølge aftalen om finansloven er der penge på vej – også til Nordjylland. Vi ved også, at der allerede er begyndende mangel på sygeplejersker. Derfor forekommer det utroværdigt og som manglende rettidig omhu, at der lige nu skal spares, skæres og fyres ansatte."

Sådan skrev kredsformandsskabet i et åbent brev til regionsrådspolitikerne den 5. december i forbindelse med besparelser på sygehusene.

Arbejderen bragte hele brevet, som du kan læse her: https://arbejderen.dk/idekamp/dansk-sygeplejer%C3%A5d-kr%C3%A6ver-nedsk%C3%A6ringsstop

 

 

100 år er gået – problemet er her endnu (30.09.2019)

1. kredsnæstformand Christina Windau Hai Lund skrev følgende blogindlæg til arbejderen.dk:

Det er hundrede år siden første skridt mod ligeløn blev taget i Danmark. Hvorfor har vi ikke løst den ulighed endnu?

Måske ved du det allerede: Mænd tjener i gennemsnit 13 procent mere i timen end kvinder i Danmark. Det giver ikke kun en dårligere løn, men også en lavere pension.

Første skridt mod at gøre noget ved problemet blev ellers taget allerede i 1919, hvor en ny lov for statens tjenestemænd blev indført. Loven indebar, at ansatte i samme stilling skulle have samme løn uanset køn (af de tjenestemandsansatte vel at mærke).

I 1976 vedtog Folketinget også Ligelønsloven, som generelt skulle sikre lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Men nu skriver vi 2019, og kvinder må stadig i snit nøjes med 87 kroner, når mænd får 100.

Lad os gøre det til noget, vi er fælles om at ændre.

Hvorfor kan fagforeningen ikke løse problemet?

Du har sikkert hørt om ’den danske model’. I Danmark er der ingen lovgivning om løn, arbejdstid, overtidsbetaling, pension og opsigelsesvarsel. Alt det afhænger af din overenskomst, som er en aftale mellem fagforeningerne (der repræsenterer dig som arbejdstager) og arbejdsgiverne.

Modellen er god, men kan desværre ikke bruges til at løse problemet med uligeløn.

Problemet skyldes Tjenestemandsreformen fra 1969. Her besluttede politikerne, at de kvindedominerede fag skulle indplaceres på et lavere løntrin end de mandsdominerede fag. Begrundelsen var, at kvindernes indkomst skulle betragtes som en biindtægt – et supplement – mens manden var familiens hovedforsørger, der tjente den rigtige løn.

Den tankegang kan vi forhåbentlig alle blive enige om, er håbløst forældet i dag. Derfor er politikerne på Christiansborg nødt til at skride ind og løse det problem, de selv har været med til at skabe.

Hvis vi i fagforeningerne kunne løse problemet, så havde vi gjort det for længst. Men de forskellige faggrupper forhandler kun løn inden for deres eget lille felt – f.eks. sygeplejersker for sig og håndværkere for sig. Vi kan ikke ændre på skævvridningen.

Lad os i fællesskab få politikerne til at handle på problemet, så vi ikke skal leve med uligheden hundrede år endnu.

 

 

Protest mod nedskæringer: Sygehusansatte konfronterer formand for regionsråd (18. december 2018)

Formanden for Nordjyllands Regionsråd, Ulla Astman, måtte svare på spørgsmål fra vrede sygehusansatte, der var mødt op ved regionshuset for at protestere mod nedskæringer.

- Det kan simpelthen ikke fortsætte. Der er nødt til at blive fundet en mere holdbar balance mellem personale og resurser på den ene side og omfanget af opgaver på den anden. Det ansvar er jeres. Vi foretrækker, at der kommer flere resurser. Kan det ikke lade sig gøre, så er der kun en mulighed: At skære i antallet af opgaver, sagde kredsformand Jytte Wester i spørgetiden på regionsrådsmødet.

 

 

Vil bruge stærkt sammenhold i kamp for bedre arbejdsforhold (30. maj 2018)

Kredsformand Jytte Wester fortæller om sammenholdet under OK18 i Arbejderen:

- Sammenholdet har været helt enestående. Jeg håber, at vi kan bygge videre på det i de mange kampe, vi i fællesskab skal føre fremover ikke mindst i forhold til en offentlig sektor, der er under voldsomt pres og i forhold til vores arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

 

 

Sammenholdet under OK18 understøtter kampen for ligeløn (8. marts 2018)

Efter mere end 100 år med krav om ligeløn tjener kvinder 13 procent mindre end mænd.

- Det er da virkelig frustrerende og provokerende, at man efter mere end 100 års kamp for ligeløn og en Ligelønslov fra 1976 stadig kan se forskelle på gennemsnitligt godt 13 procent på kvinders og mænds lønsedler, siger kredsformand Jytte Wester.

 

 

Råbet om bedre velfærd lød fra over 40 byer (7. november 2017)

Initiativet ’Danmark for Velfærd’ holdt demonstrationer landet over den 7. november, som blev udnævnt til ’Velfærdens Dag’.

– Når vi står her i dag, er det fordi velfærden er ved at blive udsultet i ekstrem grad, sagde 1. kredsnæstformand Helle Kjærager Kanstrup fra talerstolen i Aalborg.

 

 

Nødråb fra nordjyske sygehuse (31. oktober 2017)

Ekstramange patienter og stigende medicinpriser udløser øget sparekrav på de nordjyske sygehuse. Dansk Sygeplejeråd kræver politisk handling.

– Nu må det stoppe. Hvornår bliver der taget politisk ansvar for, at vi har et sundhedsvæsen, der er så presset, at det har konsekvenser for patienterne og patientsikkerheden – og hvor de ansatte går ned med stress eller helt søger væk fra deres fag, siger kredsformand Jytte Wester.