Find relevante nyheder fra andre medier

Øvrige nyheder

GAFFA

Rappere hylder de danske sygeplejersker (12.05.2020)

”Mod, Sved og Tårer” er en hyldest i anledningen af sygeplejerskernes år 2020, hvor Florence Nightingale, grundlægger af den moderne sygepleje, ville være fyldt 200 år den 12. maj.

Nummeret er skrevet og indspillet af Jonny Hefty, Lasse lyd, Lars Pank, Zjakalen, Kaare Olsen og Anders Hornshøj, hvortil beatet er af El Peligro og grafittien af Burnon.

Det er 1. kredsnæstformand Christina Winhau Hay Lund, der tog kontakt til Jonny Hefty. Hun udtaler i artiklen:

- Sangen er med til at sætte fokus på, at det kan betale sig at investere i sygeplejersker og passe godt på dem. Ikke bare i den nuværende situation med coronavirus – for forskning viser blandt andet, at flere patienter overlever og får et bedre forløb med færre infektioner og genindlæggelser, hvis antallet af sygeplejersker passer sammen med antallet af patienter.

https://gaffa.dk/nyhed/143291/rappere-hylder-de-danske-sygeplejersker?fbclid=IwAR0kaos2BarHstT9r03f32XN3BBuICfZ7AE8pTYYzGmuNIxaSVoNJgzNUok#.Xrq509_OepI.facebook

 

ANR (Nordjyske Mediers ene radiokanal)

En lyrisk fælleskrammer til sygeplejerskerne (12.05.2020)

1. Kredsnæstformand Christina Windau Hay Lund var inviteret i studiet om eftermiddagen sammen med Gug-rapperen Jonny Hefty og sanger Anders Hornshøj til en snak om rapnummeret ’Mod, sved og tårer’.

Hefty kalder nummeret en lyrisk fælleskrammer og er en hyldest til sygeplejerskerne, der blev udgivet 12. maj 2020 – samme dag som Florence Nightingale ville være fyldt 200 år. Sangen sætter fokus på sygeplejerskernes værdi i samfundet, at det kan betale sig at investere i sygeplejersker, hvilket Christina fortalte om.

’Mod, sved og tårer’ er skrevet og indspillet af Lasse Lyd, Jonny Hefty, Lars Pank, Zjakalen, Kaare Olsen og Anders Hornshøj - beatet er af El Peligro.

 

Appetize

Lokale rappere hylder sygeplejerskerne (12.05.2020)

Sygeplejersker bliver hyldet i sangen ’Mod, sved og tårer’, som er udgivet 12. maj i anledningen af Florence Nightingales 200 års fødselsdag.

Det er Gug-rapperen Jonny Hefty, der har skrevet og indspillet sangen sammen med Lasse Lyd, Lars Pank, Zjakalen, Kaare Olsen og Anders Hornshøj. Beatet er af El Peligro.

- Sangen er med til at sætte fokus på, at det kan betale sig at investere i sygeplejersker og passe godt på dem. Ikke bare i den nuværende situation med coronavirus – for forskning viser bl.a., at flere patienter overlever og får et bedre forløb med færre infektioner og genindlæggelser, hvis antallet af sygeplejersker passer sammen med antallet af patienter, siger Christina Windau Hay Lund, 1. kredsnæstformand for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland.

https://www.appetize.dk/lokale-rappere-hylder-sygeplejerskerne/?fbclid=IwAR0IPatW8ch38fjWcvz6uFNGg4ssO7TcqkT-82tTBG9iHIylMGeIVPgU-TY

 

Syndikeret Musik + TV Frihed

Sprogblomster til sygeplejerskerne (12.05.2020)

På Facebook blev musikvideoen til nummeret ’Mod, sved og tårer’ delt som en steppebrand, da det udkom 12. maj 2020 – dagen hvor Florence Nightingale ville være fyldt 200 år.

Det har fået Dansk Sygeplejeråds budskab om, at det kan betale sig at investere i sygeplejersker og passe godt på dem, til at nå ud gennem nye kanaler – bl.a. Syndikeret Musik og TV Frihed.

 

Nordjyskes radiokanal

100 ekstra sygeplejersker til nordjyske sygehuse (31.01.2020)

Kredsformand Jytte Wester var i Radio NORDJYSKE for at blive interviewet om de hundrede ekstra sygeplejersker, der skal ansættes på de nordjyske sygehuse i 2020 og 2021 (som følge af de tusind ekstra sygeplejersker på landsplan). Hun var i studiet sammen med regionsrådsformand Ulla Astman.

Jytte Wester pointerede bl.a., at arbejdsgiverne på sygehusene skal gøre en ekstra indsats, hvis du skal kunne tiltrække hundrede ekstra sygeplejersker, da der jo er sygeplejerskemangel. Det skal de bl.a. gøre ved at skabe ordentlige arbejdsforhold, så sygeplejersker har lyst til og kan holde til deres arbejde hele arbejdslivet.

 

Altinget.dk

ALTINGET

Manglen på specialuddannede sygeplejersker gør beredskabet sårbart (25.05.2020)

1. kredsnæstformand Christina Windau Hay Lund havde sammen med næstformand for DSR Dorthe Danbjørg følgende debatindlæg på Altinget.dk den 25. maj:

2020 vil nok altid blive husket for, hvor hurtigt verdenen forandrede sig på grund af coronapandemien.

I Danmark så vi et sundhedsvæsen, som på kort tid formåede at omstille sig til at kunne håndtere en sygdom, vi ikke havde set før og som vi på ingen måder kendte omfanget af. Imponerende. Men samtidig har coronakrisen vist os, at Danmarks beredskab mod epidemier på nogle områder er for sårbart. En af svaghederne har været manglen på specialuddannede sygeplejersker.

Det er ikke ukendt for os, at sundhedsvæsnet mangler kompetente sundhedsprofessionelle. Dette afspejler sig blandt andet i regeringens aftale med regionerne fra den 10. januar i år om at skaffe 1000 flere sygeplejersker. Coronaepidemien har gjort det endnu mere tydeligt, at vi ikke blot mangler sygeplejersker, men at vi også mangler sygeplejersker med specialuddannelse.

Der er politisk og sundhedsfagligt stort fokus på, at vi fremover sikre en tilstrækkelig kapacitet af respiratorer og værnemidler. Det ser vi helt aktuelt ved etablering af den nye styrelse under Justitsministeriet, der skal sikre bedre forsyning af værnemidler og testkapacitet i Danmarks indsats mod coronavirus og ved fremtidige epidemier. Det er ikke nok, at vi alene taler om kapacitet forstået som respiratorer, sengepladser og værnemidler. I fremtidens epidemiberedskab skal vi også sikre, at vi har nok sygeplejersker og at vi har sygeplejersker med de rette kompetencer.

Vi har de sidste 3 måneder set, at specialuddannede intensivsygeplejersker har været i høj kurs og de har sammen med læger og andre sundhedsprofessionelle stået forrest i kampen for patienternes overlevelse. Vi har med de svært syge COVID-19 patienter set et sygdomsbillede, vi aldrig har set før. Disse patienter bliver ramt af en alvorlig kritisk påvirkning af deres lunger, der gør, at de ikke er i stand til at trække vejret selv og hvor kroppen ikke er i stand til selv at transportere ilten ud til kroppens vitale organer. En del af patienterne bliver ramt af andre organsvigt såsom nyresvigt og hjertesvigt og deres tilstand er langvarig og uforudsigelig.

Det en absolut nødvendighed, at der er højt specialiserede og veluddannede sygeplejersker på intensivafdelingerne, så vi kan sikre, at så alvorligt syge patienter, kan modtage specialiseret intensivsygepleje og behandling. Som formanden for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Joachim Hoffmann-Petersen udtalt i Altinget den 30. april er der ingen tvivl om, at Danmark vil løbe tør for kyndige intensivsygeplejersker, før vi løbet tør for respiratorer.

Vi har i dag omkring 1000 specialuddannede intensivsygeplejersker i Danmark og hvis coronakrisen havde fulgt den røde kurve, som vi alle kender fra Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke pressebriefinger, så ville der have været brug for 2000.

Så galt gik det heldigvis ikke. Men i et fremtidigt epidemiberedskab er vi nødt til at kunne være forberedt ellers virker beredskabet ikke.

Manglen på sygeplejersker i Danmark var før coronakrisen et landsdækkende problem og lokalt har man mærket konsekvenser af denne mangel meget tydeligt.  På Aalborg universitetshospital i Nordjylland blev det åbenlyst, da man skulle etablere et beredskab til et pandemi-afsnit. Løsningen blev at flytte intensivsygeplejersker fra alle intensive afdelinger til det nyetablerede pandemi-intensiv-afsnit i Aalborg. Konsekvensen blev, at der på alle intensivafdelinger og på det nye pandemi-afsnit har været for få intensivsygeplejersker. For at løse dette problem blev anæstesisygeplejersker og sygeplejersker fra opvågningsafdelinger, sengeafdelinger og ambulatorier også flyttet til pandemiafsnittet, og har dermed manglet i eget afsnit.

Vi har gennem hele coronakrisen set en meget stor velvilje fra de sundhedsprofessionelle i forhold til at bidrage til at løse de opgaver epidemien første med sig og sygeplejerskerne har taget opgaverne på sig. Mange er med meget kort varsel blevet oplært via få dages kurser til at skulle varetage nogle af de mere specialiserede opgaver på intensivafdelingerne.

Denne oplæring står i skærende kontrast til den uddannelse, de specialuddannede intensivsygeplejersker har. De 1000 specialuddannede intensivsygeplejersker, der står forrest i plejen af de alvorligt syge patienter på landets intensivafdelinger, har enten haft et langt oplæringsforløb på minimum tre måneder eller gennemført en 2-årig uddannelse ovenpå deres sygeplejerskeuddannelse.

Hvor står vi så nu i forhold til en fremtidig epidemi? Vi skal være på forkant og vi skal udover sengekapacitet og tilstrækkeligt med værnemidler også sikre, at vi har tilstrækkeligt med sygeplejersker og at vi har sygeplejersker med de rette kompetencer. Dette betyder, at vi skal have en national strategi for, hvordan vi sikre den rette specialisering af sygeplejen og de rigtige efter- og videreuddannelsesmuligheder for sygeplejersker. Det er ikke nok med lokalt tilrettelagte kurser, der løser gårsdagens udfordring. Vi kommer ikke uden om, at det er tvingende nødvendigt, vi sikre, at flere sygeplejersker uddannes inden for intensivområdet, så vi undgår at løbe tør for intensivsygeplejersker.

Vi skal have sygeplejersker, der kan medvirke til at sundhedsvæsnet kan håndtere de fremtidige udfordringer og uforudselige sygdomme. Men vi skal også sikre, at vi kan fastholde erfarne specialiserede sygeplejersker i sundhedsvæsnet. For kun gennem uddannelse, høj faglighed og erfaring bliver vi stand til at opretholde et fremtidigt epidemiberedskab.

 

 

arbejderen.dk

 

Sammen er vi stærkest (22.06.2020)

1. kredsnæstformand Christina Windau Hay Lund har fået publiceret et blogindlæg om sammenhold på Arbejderen.dk den 22. juni:

Hvor ville det være nemt, hvis en fagforening var som et forsikringsselskab. Man betalte et kontingent, og så skulle man ikke andet.

Men en fagforening er et fællesskab. Den er kun stærk, hvis vi står sammen og i fællesskab kæmper for bedre arbejdsvilkår og løn.

Hvad mener jeg, når jeg siger, at vi skal ’stå sammen’? Lad mig give et konkret eksempel fra mit eget liv:

Kampen om guleroden

Jeg er uddannet intensivsygeplejerske. Da jeg gik i gang med specialuddannelsen, brugte min arbejdsgiver det som gulerod, at vi efterfølgende ville få et pænt løntillæg. Men midt i uddannelsesforløbet opsagde vores arbejdsgiver aftalen og ville fremover kun give færdiguddannede intensivsygeplejersker et mindre tillæg.

Mine medstuderende og jeg blev selvfølgelig meget frustrerede og kontaktede både den uddannelsesansvarlige og regionen. Det hjalp ikke. Vi gik til vores fagforening og sagde: I må løse det her. Dansk Sygeplejeråd gjorde hvad de kunne, men blev også afvist af vores arbejdsgiver.

Vi sygeplejersker kunne som enkeltpersoner ikke gøre noget – og da vi lod vores fagforening stå alene, kunne den heller ikke.

Først da vi sygeplejersker – forenet med Dansk Sygeplejeråd – lagde et fælles pres på arbejdsgiver, lykkedes det at få det tillæg tilbage, som vi oprindeligt var blevet stillet i udsigt.

Fælles retning

Gennem sammenhold er det muligt at ændre på vores løn og arbejdsvilkår.

Vi skal stå sammen, og vi må ikke lade hinanden stå alene.

Vi skal også passe på ikke at modarbejde hinanden, men arbejde i samme retning.

Hvorfor skulle arbejdsgiveren give mere i løn eller sikre bedre arbejdsvilkår, hvis medarbejderen trods den ene ekstraopgave efter den anden bare knokler ufortrødent videre? Hvis man – af godt hjerte – gør det, har fagforeningen svært ved at ændre noget for en.

Her er vi nødt til at stå sammen: Gøre det til en selvfølgelighed, at man kontakter sin fagforening, hvis man får nye opgaver, får ekstra opgaver, skifter job osv. og så afventer. Det er ikke usolidarisk over for kollegerne, at man stopper op, og ikke siger ja til alt – det er rent faktisk det modsatte. Når vi løber stærkere, end vi kan holde til, slider vi både på os selv og hinanden og bevæger os samtidig ikke tættere på bedre løn og vilkår.

Når vi står sammen, er vi stærkest.

 

Brug os rigtigt (02.02.2020)

1. kredsnæstformand Christina Windau Hai Lund skrev følgende blogindlæg til arbejderen.dk:

Hvis man mangler tømrere, er det dumt at bruge de få, man har, til at lægge fliser. Selvfølgelig skal man udnytte deres faglige kompetencer bedst muligt.

I sundhedsvæsnet er den tankegang desværre ikke altid gældende.

Jeg har for nylig hørt om et plejecenter, hvor sygeplejerskerne skulle bruge en del af deres arbejdstid på at gøre rent, selv om der var rigeligt med sygeplejerskeopgaver.

På plejecentre i dag er beboerne meget plejekrævende. Mange er demente og mange har flere fysiske sygdomme på én gang, så der er mange komplekse opgaver. Det kræver et stort overblik, erfaring og faglighed ikke at overse en blærebetændelse hos en stærkt dement beboer uden sprog, som også har diabetes og forskellige andre sygdomme.

Derfor er det vigtigt at bruge de forskellige faggruppers kompetencer bedst muligt. Brug f.eks. sygeplejerskerne til at forebygge unødvendige indlæggelser, koordinere og have overblikket over den enkelte plejehjemsbeboers sygdomme og sundhed.

Der er både mangel på læger, sygeplejersker og SOSU’er – endda i så høj grad, at nogle kommuner er nødt til at ansætte uuddannet arbejdskraft.

I en tid, hvor syge bliver udskrevet fra sygehusene, før de er færdigbehandlede, og hvor gamle og svage mennesker skal blive boende længere i eget hjem, stiller det større krav til de ansatte i sundhedsvæsnet. Derfor er det vigtigt, at vi er uddannet til at give den nødvendige pleje og behandling – og ikke mindst at vi får lov til det er med at bruge vores kompetencer rigtigt.

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at cirka 30 procent af de kommunalt ansatte sygeplejersker oplever arbejdsdage, der er så travle, at det går ud over borgernes sikkerhed. Det er situationen i dag – men der bliver flere ældre og færre til at tage sig af dem i fremtiden. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi bruger de sundhedsansattes tid bedre.

I dag spildes der kostbar tid, når sygeplejersker i borgeres hjem eller på plejecentre først skal have fat i en læge, før de må få lov til at udføre opgaver, de allerede er uddannet til. Det giver simpelthen ikke mening, at en sygeplejerske ikke må undersøge urin for blærebetændelse eller give håndkøbsmedicin mod forstoppelse eller hovedpine uden en læges tilladelse. Det er hverken en klog brug af lægens eller sygeplejerskens tid – og det er synd for borgeren, der risikerer at vente en hel dag på at kunne komme i behandling.

Det er unødigt bureaukrati, og vores arbejdsgange kan være med til at øge risikoen for indlæggelseskrævende behandling. Det er både en belastning for den enkelte og for vores fælles pengekasse.

Som sygeplejerske vil jeg gerne anbefale, at arbejdsgiverne bruger os bedre. Vi ved af erfaring fra f.eks. plejecentre, at det kan betale sig, når arbejdsgiveren prioriterer den rette brug af sundhedskompetencerne. Det er i alles interesse, hvis vores sundhedsvæsen skal hænge sammen.

 

I siger ét, men gør det modsatte (16.12.2019)

1. kredsnæstformand Christina Windau Hai Lund skrev følgende blogindlæg til arbejderen.dk:

Til trods for at den nye finanslov har afsat penge til at ansætte 1000 ekstra sygeplejersker på sygehusene, forsvinder de i stedet. Det er livsfarligt for patienterne.

Den nye finanslov har afsat penge til at ansætte 1000 ekstra sygeplejersker på sygehusene – halvdelen allerede i 2020. Men siden både røde og blå partier lovede ekstra sygeplejersker under valgkampen, er udviklingen gået den stik modsatte vej. Det seneste år er antallet af fuldtidsansatte sygeplejersker på sygehusene faldet med næsten 500.

Det betyder, at hvis det næste år lykkes sygehusene at finde og ansætte de 500 ekstra sygeplejersker, som der er afsat penge til, så er vi kun tilbage ved udgangspunktet. Der er reelt set ikke kommet flere medarbejdere.

Det er ikke kun et problem for de ansatte på sygehusene, som har et alt for højt arbejdspres og mangler kolleger, det er også livsfarligt for patienterne.

Forskning viser, at når man skærer i antallet af sygeplejersker, dør flere patienter, der sker flere fejl, og der er flere genindlæggelser.

Hvad skal vi gøre?

Hvis proppen er hevet op af badekarret, nytter det ikke noget bare at pøse en smule mere vand i karret for at stoppe den faldende vandstand. Når det gælder sygeplejerskemanglen, er der ikke bare én prop, vi skal have fundet for at vende udviklingen – der er flere løsningsmuligheder.

Først og fremmest skal sygehusene øjeblikkeligt stoppe med de vanvittige besparelser, der i øjeblikket finder sted flere steder; bl.a. i Nordjylland, hvor man fyrer – eller omplacerer – de sygeplejersker, man allerede har.

Det er både utroværdigt og uanstændigt, at man giver med den ene hånd og tager med den anden.

Løftet om 1000 flere sygeplejersker har tændt et håb og skulle være det første lille skridt på vejen til at løse fremtidens mangel på sygeplejersker. Det skulle være med til at lette et alt for højt arbejdspres med for lidt tid til faglighed.

Hvis ikke det håb skal slukkes, må politikerne enten afsætte nok penge til, at der kan være nok ansatte – eller træffe den svære beslutning om, hvilke behandlinger eller garantier, der ikke længere kan tilbydes i sundhedsvæsnet.

En anden vigtig løsning på at få flere sygeplejersker er, at nyuddannede får en god start på arbejdslivet med gode introduktionsforløb og erfarne kollegaer at støtte sig til. Det er vigtigt, hvis de skal have et godt arbejdsliv, hvor de ikke bliver skræmt væk fra faget eller blive syge med stress.

Hvis vi skal gøre det attraktivt for sygeplejersker at blive længere tid på arbejdsmarkedet og give flere unge lyst til at uddanne sig til sygeplejerske, skal arbejdsforholdene være i orden.

Danske Regioner har netop givet alle sygeplejersker ret til at gå op på fuld tid fra årsskiftet. Det er desværre ikke nok at give sygeplejersker lov til at gå op i tid – rigtig mange arbejder deltid, fordi arbejdspresset er så stort, at de ikke kan holde til så barske arbejdsvilkår 37 timer om ugen.

Dansk Sygeplejeråd er kommet med mange flere bud på, hvordan vi kan få flere sygeplejersker i fremtiden. Men det er politikernes og arbejdsgivernes ansvar at sikre, at de har den arbejdskraft, der er brug for, og at arbejdspladserne er så attraktive, at man kan holde til (og har lyst til) at være der.

Tag ansvaret politikere, handl, og bevar håbet.

 

 

Dansk Sygeplejeråd kræver nedskæringsstop (05.12.2019)

"Hvis løfterne om 1000 flere sygeplejersker skal opfyldes, er der brug for et akut stop for nedskæringer på sygehusene.

Ifølge aftalen om finansloven er der penge på vej – også til Nordjylland. Vi ved også, at der allerede er begyndende mangel på sygeplejersker. Derfor forekommer det utroværdigt og som manglende rettidig omhu, at der lige nu skal spares, skæres og fyres ansatte."

Sådan skrev kredsformandsskabet i et åbent brev til regionsrådspolitikerne den 5. december i forbindelse med besparelser på sygehusene.

Arbejderen bragte hele brevet, som du kan læse her: https://arbejderen.dk/idekamp/dansk-sygeplejer%C3%A5d-kr%C3%A6ver-nedsk%C3%A6ringsstop

 

 

100 år er gået – problemet er her endnu (30.09.2019)

1. kredsnæstformand Christina Windau Hai Lund skrev følgende blogindlæg til arbejderen.dk:

Det er hundrede år siden første skridt mod ligeløn blev taget i Danmark. Hvorfor har vi ikke løst den ulighed endnu?

Måske ved du det allerede: Mænd tjener i gennemsnit 13 procent mere i timen end kvinder i Danmark. Det giver ikke kun en dårligere løn, men også en lavere pension.

Første skridt mod at gøre noget ved problemet blev ellers taget allerede i 1919, hvor en ny lov for statens tjenestemænd blev indført. Loven indebar, at ansatte i samme stilling skulle have samme løn uanset køn (af de tjenestemandsansatte vel at mærke).

I 1976 vedtog Folketinget også Ligelønsloven, som generelt skulle sikre lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Men nu skriver vi 2019, og kvinder må stadig i snit nøjes med 87 kroner, når mænd får 100.

Lad os gøre det til noget, vi er fælles om at ændre.

Hvorfor kan fagforeningen ikke løse problemet?

Du har sikkert hørt om ’den danske model’. I Danmark er der ingen lovgivning om løn, arbejdstid, overtidsbetaling, pension og opsigelsesvarsel. Alt det afhænger af din overenskomst, som er en aftale mellem fagforeningerne (der repræsenterer dig som arbejdstager) og arbejdsgiverne.

Modellen er god, men kan desværre ikke bruges til at løse problemet med uligeløn.

Problemet skyldes Tjenestemandsreformen fra 1969. Her besluttede politikerne, at de kvindedominerede fag skulle indplaceres på et lavere løntrin end de mandsdominerede fag. Begrundelsen var, at kvindernes indkomst skulle betragtes som en biindtægt – et supplement – mens manden var familiens hovedforsørger, der tjente den rigtige løn.

Den tankegang kan vi forhåbentlig alle blive enige om, er håbløst forældet i dag. Derfor er politikerne på Christiansborg nødt til at skride ind og løse det problem, de selv har været med til at skabe.

Hvis vi i fagforeningerne kunne løse problemet, så havde vi gjort det for længst. Men de forskellige faggrupper forhandler kun løn inden for deres eget lille felt – f.eks. sygeplejersker for sig og håndværkere for sig. Vi kan ikke ændre på skævvridningen.

Lad os i fællesskab få politikerne til at handle på problemet, så vi ikke skal leve med uligheden hundrede år endnu.

 

 

Protest mod nedskæringer: Sygehusansatte konfronterer formand for regionsråd (18. december 2018)

Formanden for Nordjyllands Regionsråd, Ulla Astman, måtte svare på spørgsmål fra vrede sygehusansatte, der var mødt op ved regionshuset for at protestere mod nedskæringer.

- Det kan simpelthen ikke fortsætte. Der er nødt til at blive fundet en mere holdbar balance mellem personale og resurser på den ene side og omfanget af opgaver på den anden. Det ansvar er jeres. Vi foretrækker, at der kommer flere resurser. Kan det ikke lade sig gøre, så er der kun en mulighed: At skære i antallet af opgaver, sagde kredsformand Jytte Wester i spørgetiden på regionsrådsmødet.

 

 

Vil bruge stærkt sammenhold i kamp for bedre arbejdsforhold (30. maj 2018)

Kredsformand Jytte Wester fortæller om sammenholdet under OK18 i Arbejderen:

- Sammenholdet har været helt enestående. Jeg håber, at vi kan bygge videre på det i de mange kampe, vi i fællesskab skal føre fremover ikke mindst i forhold til en offentlig sektor, der er under voldsomt pres og i forhold til vores arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

 

 

Sammenholdet under OK18 understøtter kampen for ligeløn (8. marts 2018)

Efter mere end 100 år med krav om ligeløn tjener kvinder 13 procent mindre end mænd.

- Det er da virkelig frustrerende og provokerende, at man efter mere end 100 års kamp for ligeløn og en Ligelønslov fra 1976 stadig kan se forskelle på gennemsnitligt godt 13 procent på kvinders og mænds lønsedler, siger kredsformand Jytte Wester.

 

 

Råbet om bedre velfærd lød fra over 40 byer (7. november 2017)

Initiativet ’Danmark for Velfærd’ holdt demonstrationer landet over den 7. november, som blev udnævnt til ’Velfærdens Dag’.

– Når vi står her i dag, er det fordi velfærden er ved at blive udsultet i ekstrem grad, sagde 1. kredsnæstformand Helle Kjærager Kanstrup fra talerstolen i Aalborg.

 

 

Nødråb fra nordjyske sygehuse (31. oktober 2017)

Ekstramange patienter og stigende medicinpriser udløser øget sparekrav på de nordjyske sygehuse. Dansk Sygeplejeråd kræver politisk handling.

– Nu må det stoppe. Hvornår bliver der taget politisk ansvar for, at vi har et sundhedsvæsen, der er så presset, at det har konsekvenser for patienterne og patientsikkerheden – og hvor de ansatte går ned med stress eller helt søger væk fra deres fag, siger kredsformand Jytte Wester.