Find relevante nyheder fra TV2 Nord

Fra TV2 Nord indslag.

Arkiv fra TV2 Nord

Jammerbugt skærer i sundhedspersonalet: - Det vil gå ud over patienterne (09.07.2019)

Jammerbugt Kommune har varslet nedskæringer og vil i den forbindelse fyre flere medarbejdere.

Det fik Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til at sende et bekymringsbrev sammen med Kost og Ernæringsforbundet Nordjylland.

Kredsnæstformand Helle Kjærager Kanstrup blev bl.a. interviewet af tv-stationen og sagde:

- Jeg tror det bliver dyrt for Jammerbugt Kommune i sidste ende at spare de her stillinger væk.

Se indslaget her.

 

Manglende praktikpladser spænder ben for ønsker om flere sygeplejersker (17.01.2019)

Socialdemokraterne vil ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker og i regeringens udspil til en ny sundhedsreform, vil de have uddannet 2.000 ekstra sygeplejersker frem mod 2022.

- Det er en fin start og et skridt på vejen, men det er ikke nok. Vi har brug for flere sygeplejersker. Fremskrivninger fortæller os, at der er brug for 6.000 sygeplejersker på landsplan i 2025, siger 1. kredsnæstformand Christina Windau Hay Lund bl.a. til tv-stationen.

Hun pointerer bl.a., at der skal sættes flere penge af til sundhedsvæsnet og være flere kliniske vejledere, for at der kan oprettes de ekstra praktikpladser, som der kommer til at blive brug for.

Link

Sygehusansatte demonstrerede ved regioshuset (18.12.2018)

Sygehusansatte og sympatisører var forud for regionsrådsmødet samlet til demonstration imod de bebudere besparelser på de nordjyske sygehuse.

- Enten skal der sendes flere penge, eller også skal de prioritere hvilke opgaver, der ikke skal løses, sagde kredsformand Jytte Wester bl.a.

Link

Arbejdsmarkedsforsker: De regionalt ansatte kan ikke være tilfredse med aftalen (28. april 2018)

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen mener ikke, de regionalt ansatte kan være tilfredse med overenskomstaftalen. De ville kunne have fået større lønstigninger, hvis der ikke var kommet pres pga. bl.a. LO-forbundenes delaftale.

Kredsformand Jytte Wester bliver interviewet om overenskomstaftalen og siger bl.a.:

- Jeg kan godt få armene ned, så fantastisk er den heller ikke. Men vi har haft et krav om, at vi skal have en lønudvikling, der svarer til lønudviklingen på det private arbejdsmarked, og det har vi fået. Og vi har afskaffet privatlønsværnet, og det, synes jeg, er en stor sejr.

Link

Nordjyske sygeplejersker er klar med nødberedskab (28. marts 2018)

Dansk Sygeplejeråd, kreds Nordjylland og Region Nordjylland blev færdige med at forhandle nødberedskab, så der var klar til en eventuel konflikt pga. overenskomstforhandlingerne (OK18). Kredsformand Jytte Wester blev interviewet om nødberedskabet og de igangværende overenskomstforhandlinger.

Link

Se listen: Disse nordjyske sygeplejersker kan ende i strejke (5. marts 2018)

Dansk Sygeplejeråd, kreds Nordjylland sendte en pressemeddelelse til medierne i nordjylland om, hvilke sygeplejersker der var udtaget til en eventuel strejke.

Kredsformand Jytte Wester udtalte bl.a.:

- Det er rigtig ærgerligt, hvis vi ender med at må strejke – hvis vi virkelig skal helt der ud, før arbejdsgiverne forstår, at der skal være fremskridt og ikke forringelser for alle offentligt ansatte.

Link

 

 

Nordjylland skal næste år spare 149 millioner kroner på de nordjyske sygehuse (28.10.2017)

TV2/Nord, 28. oktober 2017

Region Nordjylland skal næste år spare 149 millioner kroner på de nordjyske sygehuse. Dansk Sygeplejeråd frygter, at det vil føre til fyringer.

Link til tv2nord

Lad os hjælpe de tidspressede læger (15.07.2017)

Link til indslaget

Dansk Sygeplejeråd foreslår en toårig ekstra uddannelse, så sygeplejersker kan behandle og ordinere medicin.

Af Michael Andersen

Formanden for de nordjyske sygeplejersker, Jytte Wester, har fulgt kritikken af Nordic Medicares lange ventetider og spiller nu ind i debatten om den udbredte lægemangel. Lad sygeplejersker hjælpe lægerne, lyder opfordringen.

- Jeg mener, vi skal have en toårig specialuddannelse på et masterniveau oven i den almindelige sygeplejeuddannelse. Disse sygeplejersker skal kunne undersøge, behandle og ordinere medicin inden for afgrænsede sygdomme, siger den nordjyske afdelingsformand for Dansk Sygeplejeråd.

Ideen falder i god jord hos borgerne i Pandrup, der om nogen har mærket konsekvenserne af lægemanglen.

- Jeg kan godt se formålet, for der er jo ikke ret mange læger her. Og vi oplever lang ventetid, siger Malene Christiansen, der er tilknyttet den udskældte lægeklinik i Jammerbugt Kommune, som drives af Nordic Medicare.

En anden af klinikkens patienter, Martin Pedersen, siger:

- Jeg synes, det er en fantastisk ide, hvis sygeplejersker får lov at efteruddanne sig, så de kan supplere lægerne. Jeg ville selv være helt tryg ved det, altså hvis jeg ikke fejlede noget meget alvorligt, siger han.

Mange andre lande har allerede det, Dansk Sygeplejeråd kalder avancerede praksissygeplejersker, og fra den nordjyske socialdemokratiske sundhedsordfører i Folketinget, Flemming Møller Mortensen, er der fuld opbakning.

- Det her skal vi have hurtigt gang i, og jeg kan fornemme, at der på Christiansborg er en meget stor politisk opbakning til det. Jeg har også set, at sundhedschefer i de største kommuner i Danmark er meget interesserede, siger Flemming Møller Mortensen (S).

De praktiserende lægers organisation, PLO, er kritiske.

- Vi har meget forskellige behov i de forskellige praksis afhængigt af patientsammensætningen. Vi vil hellere, at der sikres et individuelt tilpasset efteruddannelsestilbud. Uanset hvad bliver sygeplejersker aldrig lægeuddannede, og de vil fortsat have behov for lægelig supervision. Man kan ikke erstatte en specialiseret læge med en sygeplejerske, lyder det i en skriftlig kommentar fra de praktiserende lægers kommunikationschef, Jonas Heltberg.

Det var i dag ikke muligt at få en kommentar fra lægerne selv.

Frustration i Nordjylland: Regeringen holder fast i produktivitetskrav på sygehuse (07.06.2017)

Link til indslaget

En ny økonomiaftale for sundhedsområdet i de danske regioner vækker både bekymring og frustration hos sygeplejersker og regionsrådsformand i Nordjylland.

Af Camilla Thorup Christoffersen

På trods af en halv milliard ekstra kroner i budgettet til at drive de danske sygehuse for er der ikke meget begejstring at spore hos sygeplejersker eller Region Nordjylland, efter en ny økonomiaftale mellem regeringen og de danske regioner faldt på plads tirsdag aften.

For regeringen valgte at holde fast i den eksisterende styremodel, som betyder, at sygehusene hvert år skal øge produktiviteten med to procent.

En aftale, der altså hvert år tvinger læger og sygeplejersker til at løbe lidt hurtigere for at gennemføre det forventede antal behandlinger, operationer og undersøgelser.

Og det frustrerer kredsformanden for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland, Jytte Wester.

- Jeg synes, det er kedelig læsning med den her aftale. Jeg er forundret over, at regeringen har fastholdt kravet, uden der reelt følger penge nok med til at kunne opfylde det. Og så er jeg forundret over, at regionerne har accepteret det, siger Jytte Wester, der frygter for både patienterne og medarbejdernes trivsel.

- De seneste år med effektiviseringer og besparelser har allerede presset medbarbejderne på sygehusene, og det her er at presse dem yderligere. Det vil gå ud over kvaliteten. Grænsen er nået. Det har den været længe, siger Jytte Wester. 

Region Nordjyllands formand, Ulla Astman, deler Dansk Sygeplejeråds bekymringer og frustrationer over den nye økonomiaftale. Men hun håber på, at en ny styringsaftale kan være på vej.

- Jeg kan sagtens forstå, at sygeplejerskene er utilfredse og frustrerede. Fra vores side havde vi meget gerne set produktivitetskravet fjernet med den nye økonomiaftale, men vi kunne ikke få regeringen med på den. Det var simpelthen ikke til forhandling. Det er et tåbeligt krav, og at producere mere alene for at producere hænger ikke sammen ude på sygehusene, siger Ulla Astman.

- Men der er indgået en bindende aftale med regeringen om, at der til næste år skal findes en ny styringsmodel, som fokuserer mere på kvalitet end kvantitet, tilføjer regionsrådsformanden.

Ud af de 500 millioner kroner, regionerne bliver tilført med den nye aftale, får Region Nordjylland 50 millioner kroner. 

- Og det er bestemt ikke nok. Det betyder, at vi skal igennem en benhård prioritering for at få tingene til at hænge sammen i budgetterne, så vi kan skabe et brugbart resultat ud fra en aftale, der ikke er prangende, siger Ulla Astman.

Økonomiaftale for sundhedsområdet

- Regionerne tilføres samlet set 500 millioner kroner til driften på sundhedsområdet
- Regionerne skal samlet set spare 60 millioner kroner på administration
- Regionerne skal samlet set spare 30 millioner kroner på Regional Udvikling
- Regionerne tilføres samlet set 2,2 milliarder kroner til anlæg
- Regeringen fastholder et øget produktivitetskrav på to procent om året for sundhedsområdet
- Aftalen blev indgået mellem regeringen og Danske Regioner tirsdag aften

Sygeplejeuddannelser bliver ramt af store besparelser (21.04.2017)

Link til indslaget

Nordjylland skal sygeplejerskeuddannelserne spare næsten ti procent, fordi regeringen har pålagt UCN et omprioriteringsbidrag på to procent om året.

Af Amalie Lindeburg Jørgensen @A_Lindeburg

Nordjyske sygeplejerskeuddannelser skal spare omkring ti procent. Det er regeringens omprioriteringsbidrag, der er skyld i besbarelsen, hvor de har pålagt UCN  og andre videregående uddannelser to procent, som regeringen selv kan prioritere. 

Det drejer sig om præcis 9,45 procents nedgang i bevillingen på uddannelserne i Aalborg, Hjørring og Thisted frem til 2020. 

- I Dansk Sygeplejeråd ser vi det som en stor forringelse af kvaliteten på grunduddannelsen, og dermed de kvalifikationer, sygeplejersker fra UCN har i fremtiden, advarer Helle Kjærager Kanstrup der er 1. kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråds nordjyske kreds, efter de ansatte blev præsenteret for spareplanerne torsdag på UCN.

I forvejen har der været frafald på grunduddannelsen og med færre penge frygter Helle Kjærager Kanstrup et endnu større frafald, hvis der sker en yderligere forringelse af undervisningen. 

- Samtidig vil lærernes arbejdsvilkår blive forringet væsentligt. Det her vil få vidtrækkende konsekvenser for sygeplejerskernes grunduddannelse, der er hjerteblod i en uddannelsesinstitution som UCN, siger Helle Kjærager Kanstrup, der repræsenterer Dansk Sygeplejeråd i UCNs uddannelsesudvalg for sygeplejerskeuddannelserne i Nordjylland i en pressemeddelelse.

Man forsøger for tiden at øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen. Sker det, vil det øge bevillingen og hjælpe med mindske besparelsen på uddannelsen. 

Det blev allerede vedtaget i efteråret 2016, at der skulle spare 42,6 millioner kroner for hele UCN, men først i går fordelte man besparelserne på de enkelte uddannelser. 

Fagorganisationer: Kommunen har givet vores medlemmer mundkurv på (02.03.2017)

Link til indslaget.

Tre fagorganisationer siger, toppen af den kommunale ledelse i Rebild Kommune har givet tillidsrepræsentanter mundkurv på. Det er ifølge organisationerne sket i forbindelse med undersøgelse af arbejdsmiljøet.

Tillidsrepræsentanters opgave er at tale medarbejdernes sag overfor ledelsen. Denne opgave er tillidsrepræsentanter på Sundhedscenteret i Rebild, ifølge flere fagorganisationer, blevet forhindret i, da de i forbindelse med en undersøgelse af arbejdsmiljøet, angiveligt skulle have fået mundkurv på.

- Tillidsrepræsentanterne fik at vide at de ikke måtte tale med deres kollegaer eller deres nærmeste leder om undersøgelsen ved arbejdsmedicinsk klinik. Det er fuldstændig utilstedeligt – for så kan de jo ikke løse den opgave de har taget på sig, siger Lene Holmberg, der er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland.  

Det er Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter, der er gået sammen om kritikken af Rebild Kommune. De mener, mundkurven kommer helt fra toppen af den kommunale ledelse i Rebild Kommune.

- Det var på et møde som kommunaldirektør Jes Lunde indkaldte til, at tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanterne fik mundkurv på, siger Lene Holmberg.

Kommunaldirektør i Rebild Kommune Jes Lunde bekræfter samarbejdet med Arbejdsmedicinsk Klinik, men afviser fuldstændig at tillidsfolkene har fået mundkurv på.

- Jeg lægger ikke mundkurv på nogen som helst, når det handler om det generelle arbejdsmiljø. Der synes jeg tværtimod at tillidsfolkene skal være aktive og snakke med deres kolleger om hvordan situationen er, siger kommunaldirektør, Jes Lunde.

Han fortæller dog også, at kommunen sammen med Arbejdsmedicinsk Klinik behandler en sag, hvor der indgår personsager.

- Og dem kan de ikke snakke åbent med deres kolleger om. Der har vi en tavshedspligt, og sådan har det altid været, siger Jes Lunde.

Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter sender torsdag et brev til kommunaldirektør Jes Lunde og byrådet i Rebild, hvor de fortæller om deres medlemmers oplevelser i sagen. 

Ulla Astman om stressede sygeplejersker: - Det er meget alvorligt (28.02.2017)

Link til indslaget

Formanden for Region Nordjylland erkender, at sygeplejerskerne har nået deres maksimale ydeevne, og at de ikke kan løbe hurtigere på sygehusene end nu.

Af Kresten Mosbæk Gravesen @KrestenMosbaek

Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland var mandag ude med kraftig kritik af arbejdsmiljøet for de nordjyske sygeplejerske. 

Formand Jytte Vester fortalte om, hvordan sygeplejerskerne frygter for patienternes liv, fordi de skal løbe hurtigere og hurtigere på sygehusene - noget, som i sidste ende kan føre til fatale fejl.

Ulla Astman, formand i Region Nordjylland, erkender, at der skal gøres noget ved problemerne.  

- Der er presset, og vi kan ikke blive ved med at skrue på tempoknappen. Vi har nået det maksimale og skal finde andre måder at lave økonomisk styring af de danske sygehuse, siger Ulla Astman til TV2 Nord. 

- Det er en meget alvorlig henvendelse, som jeg selvfølgelig tager meget seriøst. Vi skal selvfølgelig ikke skabe usikkerhed hos vores patienter, om det nu er sikkert at blive behandlet. 

- Derudover skal vores personale selvfølgelig på arbejde med den tid, der skal til for at behandle patienterne korrekt, så man ikke lige pludselig står i en situation, hvor man laver en fejl, som kan have store konsekvenser, siger Ulla Astman. 

En analyse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der fra 2012 til 2015 er sket en signifikant stigning i stressniveauet hos danske sygeplejersker. 

i 2012 følte 29 procent sig stressede, mens det tal i 2015 var oppe på 35 procent. 

- Foreløbigt tager vores ledelse en dialog med Dansk Sygeplejeråd for at afdække de alvorlige eksempler, der er lagt frem dem. De skal selvfølgelig tages meget alvorligt. Vi skal sikre, at der er et godt arbejdsmiljø, siger Ulla Astman. 

- Vi vil også gerne høre nogle bud fra Danske Sygeplejeråd, fordi vi kan lige trylle flere midler frem. Vi er bundet af den økonomiaftale fra 2017, slutter hun. 

Behandlingsgaranti presser sygehusene (14.09.2016)

Link til indslaget

Personale skal løbe stærkere

Budgetaftalen for 2017 garanterer patienterne behandling inden for 30 dage. Det bekymrer formanden for Dansk Sygeplejeråd.

Af Sofie Schou Jensen. 

Personalet på de nordjyske sygehuse skal nu løbe endnu stærkere. Budgetaftalen for 2017 garanterer nemlig, at patienterne – uanset hvad de fejler – skal behandles inden for 30 dage, men de nordjyske sygehus får ikke flere ressourcer til at realisere det. Det bekymrer formanden for Dansk Sygeplejeråd.

- Garantien på de 30 dage betyder, at flere behandlinger skal udføres hurtigere, i et sundhedsvæsen der i forvejen er hårdt presset. Når der ikke tilføres ekstra ressourcer til at indfri behandlingsgarantien, kan konsekvensen være, at kvaliteten bliver sænket for at nå at behandle alle patienter til tiden, eller en del af de i forvejen sparsomme penge flyttes fra det offentlige sygehusvæsen til private hospitaler, siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Jytte Wester.

Når der ikke tilføres ekstra ressourcer til at indfri behandlingsgarantien, kan konsekvensen være, at kvaliteten bliver sænket for at nå at behandle alle patienter til tiden.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Jytte Wester.

Sundhedsområdet får tilført 125 millioner kroner mere end sidste år, men skal stadig finde næsten 100 millioner kroner. Regionsrådsformand Ulla Astman har lovet, at sygehusene ikke skal frygte fyringer i år, men de skal derimod omprioriterer og løbe stærkere.

- De helt overordnede prioriteter er hurtigere udredning og behandling af de nordjyske borgere, og selvom budgettet ikke er så stramt som sidste år, så er der ikke økonomisk råderum til at sætte mange nye skibe i søen, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd er glad for at patienterne sikres et hurtigt svar, men frygter for garantien af behandlingen. 

-Jeg synes, det er positivt, at den nye lov, giver patienterne mulighed for hurtigere at få svar på, hvad de fejler. Dog er jeg kritisk over for den ensartede garanti, uden der skeles til, hvor alvorlig sygdommen er. I stedet for en forbedring, kan det i værste fald have den modsatte effekt, da der ikke er mulighed for en faglig prioritering af de patienter, der har størst behov for behandling, siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Jytte Wester.

Kredsformanden frygter også, at den tunge post på budgetaftalen vil skabe mere ulighed i sundheden, da penge der bør gå til kompliceret behandlinger, eksempelvis vil gå til hurtige knæ- og hofteoperationer, som ifølge formanden kan gå i sig selv, hvis man med fordel venter.

Behandlingsgarantien træder i kraft på sygehusene den 1. oktober. 

Nordjyske efterlønnere knokler løs (04.05.2016)

Fra TV2 Nord

Vi er vilde med at gå på arbejde - også når vi er gået på efterløn. Det viser tal fra fagforeninger og A-kasser.

Irma Lyngberg er anæstesisygeplejerske, 63 år og på efterløn. Hun kunne have trukket sig helt tilbage for flere år siden, men alligevel har hun valgt at arbejde ved siden af efterlønnen.

- Jeg er ikke brændt ud endnu. Jeg føler, at jeg stadigvæk kan give noget til mit arbejde. Og jeg vil gerne have kolleger, siger Irma Lyngberg.

Ifølge tal fra Danske Sundhedsorganisationers A-kasse arbejder hver fjerde nordjyske sygeplejerske ved siden af efterlønnen.  Det tal overrasker ikke Jytte Wester, formand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland.

- Det viser, at vores medlemmer er meget dedikerede til deres job. Det er en stor og svær beslutning helt at forlade arbejdsmarkedet, og så er det genialt, at man kan kombinere efterløn og arbejde, siger Jytte Wester.

Fagforeningen 3F oplyser til TV2 Nord, at hver femte håndværker i et eller andet omfang arbejder ved siden af efterlønnen. Tallene gælder også i Nordjylland.

- Det viser klart, at folk selv kan finde ud af at blive på arbejdsmarkedet, uden at politikerne behøver at blande sig, siger Reidar Kogstad, formand for 3F Byg i Aalborg.

En efterlønner må gerne tage arbejde, men der modregnes i den udbetalte efterløn. Alligevel vælger flere og flere den løsning. Det forudså Per H. Jensen, professor og efterlønsekspert på Aalborg Universitet, da han for flere år siden begyndte at forske i adfærden omkring efterløn.

- Jeg er slet ikke overrasket. Det er ikke økonomiske incitamenter, der afgør, om folk arbejder eller ikke arbejder. Mange af de reformer, der blev lavet på arbejdsmarkedet, har lidt været et slag i luften og har kun understøttet de tendenser, der var i forvejen. Det ser vi jo nu, siger Per H. Jensen. 

Regionsformand forsvarer besparelser (21.09.2015)

Sygeplejersker presset på tid (08.12.2015)