Udsnit af nyheder og læserbreve i Nordjyske

Læserbrevene er gengivet i den ordlyd de er fremsendt.

Arkiv fra Nordjyske

Fagforeningsformænd har ordet (30.04.2019)

Som optakt til 1. maj stillede avisen bl.a. følgende spørgsmål til seks nordjyske fagforeningsformænd: Hvad er de største udfordringer lige nu for dine medlemmer i forhold til deres arbejde, og hvad gør fagforeningen ved det?

Kredsformand Jytte Wester svarede bl.a.:

  • Arbejdspresset er alt for voldsomt. Det går ud over både patienter og borgere, som har hårdt brug for ekstra pleje og omsorg, og det går ud over sygeplejerskerne, som har en meget travl hverdag. Der skal uddannes flere, men det alene løser ikke problemet. Mange sygeplejersker kan ikke holde til at arbejde under de forhold, de bydes i dag.
  • Dansk Sygeplejeråd har netop fremlagt 19 forslag, der kan sikre 2400 ekstra sygeplejersker – til gavn for patientsikkerheden, den generelle sundhed og de ansatte.

Sygeplejersker vælger faget fra (26.04.2019)

Nordjyske havde som tophistorie, at næsten 7.400 sygeplejersker på landsplan havde forladt faget.

Kredsformand Jytte Wester blev bl.a. interviewet og fortalte, at mange forlader faget, fordi arbejdsvilkårene er for dårlige:

  • En del af sygeplejerskerne søger væk, fordi de ikke vil gå på kompromis med fagligheden, og fordi de ikke synes, arbejdstiden hænger sammen med lønnen.

Hun pointerede, at man ikke får sygeplejerskerne til at vende tilbage igen, med mindre man forbedrer forholdene.

Lyt til de ansatte (03.04.2019)

Læserbrevet er bragt den 3. april i Nordjyske Stiftstidende:

Politikerne ved det. De har vidst det længe. Men trods massive og desperate nødråb fra de ansatte i sundhedsvæsenet, er der ingen politikere der handler.

Der er gennem en lang årrække ikke blevet tilført nok penge til sundhedsvæsenet til at kunne imødekomme det stigende antal patienter. Det betyder i dag, at der er et kæmpe pres på de ansatte, som rigtig mange steder oplever en hverdag, hvor de ikke kan nå selv de mest nødvendige opgaver.

Sygeplejersker fortæller om en hverdag, hvor de ikke kan nå at give medicin til tiden, ikke kan nå at observere patienterne, ikke kan nå at involvere og snakke med patienterne.

For patienterne betyder det, at den tryghed og sikkerhed, de burde kunne regne med, ikke kan garanteres. I nogen tilfælde betyder det, at patienterne dør som følge af travlhed.

For mange sygeplejersker og deres kollegaer betyder det en utryg hverdag, stress og for flere og flere et ønske om at forlade faget helt.

Politikerne ved det. Det er desværre ikke nyt. Vi så det i dokumentaren ”Jeg svigter mine patienter”, som DR2 sendte sidste uge. En dokumentar der lige så vel kunne være filmet på flere af de nordjyske sygehusafdelinger.

Men når politikerne ved, at den er helt gal, hvorfor gør de så ikke noget? Hvorfor lever de ikke op til deres ansvar, men bliver ved med at svigte et sundhedsvæsen, der har så hårdt brug for hjælp? Det føles som et VM i ansvarsforflygtigelse.

I stedet bliver der i flæng fortalt, at vi har verdens bedste sundhedsvæsen.

Men i verdens bedste sundhedsvæsen dør patienterne vel ikke pga. travlhed, og de ansatte går vel ikke grædende hjem fra arbejde?

Lyt nu til de ansatte, de ved hvad de taler om, og de vil gerne være med til at finde løsninger. Men det kræver, at nogen lytter og handler – også selvom det kræver investeringer.

Stadig brug for kampdag (08.03.2019)

Læserbrev

Jytte Wester, kredsformand

Stop uligeløn

I dag, den 8. marts, er det præcis 109 år siden kvindernes internationale kampdag kom til.

Selvfølgelig er der sket en masse siden 1910, men det er alligevel skræmmende, at vi stadig har brug for dagen.

Det er mere end 40 år siden, Ligelønsloven blev vedtaget i Danmark, men mænd tjener generelt stadig 13,1 procent mere i løn end kvinder, fordi lønnen er højere i de fag, der er domineret af mænd.

Men sammenligner man f.eks. sygeplejersker og håndværkere, er begge faggrupper jo uundværlige for samfundet, så hvorfor lønforskellen?

Uligelønnen – som jeg vil tillade mig at kalde den – er især et resultat af et lønsystem, der blev indført i 1969. Her besluttede politikerne, at de kvindedominerede fag skulle indplaceres på et lavere løntrin end de mandedominerede fag.

Begrundelsen var, at kvindernes indkomst kun skulle betragtes som en biindtægt – et supplement – mens manden var familiens hovedforsørger og den, der tjente den rigtige løn.

Den tankegang, kan vi forhåbentlig alle blive enige om, er håbløst forældet i dag.

Derfor er politikerne på Christiansborg nødt til at skride ind. Arbejdsmarkedets parter kan ikke selv løse uligheden, da vi alle kun forhandler løn inden for vores eget lille felt – f.eks. sygeplejersker for sig og håndværkere for sig.

Det er ikke kun Dansk Sygeplejeråd, der kalder på handling. I en helt ny Epinion-undersøgelse, siger 77 procent af de adspurgte danskere, at politikerne bør prioritere at finde en løsning på lønforskellen mellem kvinde- og mandedominerede fag. Jeg håber, de lytter.

Livsfarlige nedskæringer (19. februar 2019)

Læserbrev sendt til Nordjyske

Patienter dør pga. for få sygeplejersker

Christina Windau Hay Lund, 1. kredsnæstformand for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland

Forestil dig utrygheden: Du har som sygeplejerske nattevagt og skal sammen med to kolleger passe omkring 30 alvorligt syge patienter. Det betyder, at flertallet af patienterne ligger meget alene, så du ikke nødvendigvis opdager en forværring i deres tilstand i tide.

Det er ikke bare utrygt for de ansatte og de pårørende, men også livsfarligt for patienterne: Forskning viser, at færre sygeplejersker betyder, at flere patienter dør. Men det har også andre konsekvenser – eksempelvis flere ressourcekrævende infektioner og tryksår.

Med for få på arbejde kan sygeplejerskerne blive nødsaget til at gå på kompromis med deres faglighed og er dermed presset til at sætte patienternes sikkerhed i fare.

Selv om sygeplejerskerne kommer så hurtigt, de kan, er der patienter, som mister livet, fordi der ikke har været sygeplejersker til at kigge til dem og reagere eller forebygge forværringer i deres tilstande. Det er tragisk – for havde der været en bedre normering på afdelingen, kunne dødsfald i flere tilfælde være undgået.

Kan vi leve med det?

Tre ud af fire sygeplejersker i regionerne har inden for den seneste måned oplevet at være for få sygeplejersker i forhold til arbejdsopgaverne – og under forårets overenskomstforhandlinger var der ikke engang nok sygeplejersker fastansat til at stille nødberedskab på mere end halvdelen af de nordjyske sygehusafdelinger. Alligevel har regionen netop måtte fyre sygeplejersker pga. besparelser.

Løsningen er ikke (endnu) en strukturændring, men i stedet at bruge pengene på bl.a. bedre normeringer. Det skal være trygt at gå på arbejde og trygt at være indlagt.

Patienter på gangene igen igen (16. februar 2019)

Aalborg Universitetshospital er plagede af overbelægning, så patienter igen ligger på gangene.

Kredsformand Jytte Wester kritiserer i artiklen politikerne og ledelsen for ikke at gøre nok, siden influenzasæsonen hvert år skaber voldsom overbelægning.

- Helt grundlæggende er hverdagen så presset, at når der indlægges ekstra patienter, er der ikke kapacitet til at tage sig af dem. Hvis vi ser på mange af afdelingerne i Aalborg er det ikke usædvanligt med rigtig mange dage med en belægningsprocent langt over, hvad den skal være, siger hun.

Hun pointerer, at sundhedsvæsnet generelt er underfinansieret og mangler sygeplejersker.

Ellers tak, når julegavere er af den slags

Små 100 ansatte – heraf en del tillidsfolk – var tirsdag eftermiddag mødt op for at vise deres utilfreds med spareplanerne på Regionshospital Nordjylland og Aalborg Universitetshospital.

Kredsformand Jytte Wester appellerede til, at politikerne tog ansvar og enten øgede bevillingerne eller anviste, hvordan sygehusene skal prioritere i opgaverne.

Arbejdspres for stort (18.12.2018)

Læserbrev

Kredsformand Jytte Wester havde et læserbrev i avisen, hvor hun bl.a. skrev:

Flere sygeplejersker har valgt at søge en helt anden karriere som en direkte konsekvens af de seneste besparelser på sygehusene i Nordjylland.

Det er et af de sørgelige resultater af, at der her op til jul spares for 50 millioner kroner på Regionshospital Nordjylland og 130 millioner kroner på Aalborg Universitetshospital.

Foreløbig har vi fået henvendelser fra to af vores medlemmer, der forlader faget efter at være blevet omplaceret i forbindelse med sparerunden - den ene har allerede fået job uden for sundhedsområdet i stedet.

Og desværre får vi ofte henvendelser fra medlemmer, der søger væk fra sundhedssektoren, fordi arbejdspresset er blevet for stort.

Sygeplejerskemangel på skæve vagter (17.11.2018)

Nyheds- og fladeindslag i P4 Nordjylland

Nordjyske sygehuse har svært ved at finde sygeplejersker, der vil tage de skæve vagter.

Kredsnæstformand Helle Kjærager Kanstrup fortalte bl.a., at det kan få konsekvenser for både patienter og kolleger, hvis manglen på sygeplejersker betyder, at det bliver endnu sværere at besætte aften- og nattevagter.

 

Hjørring-sygeplejerske vinder pris (24.10.2018)

Kredsen havde sendt en pressemeddelelse til de lokale medier efter uddelingen af Nordjyllands Sygeplejerskepris 2018 – den blev bragt i Nordjyskes ugeavis vendelbo:posten

Link

Der er mange andre løsninger for døende (17.09.2019)

Indlæg sendt til Nordjyske

Af kredsformand Jytte Wester, Dansk Sygeplejeråd, Nordjylland

Døden er, hvad enten vi kan lide det eller ej, en del af livet. Døden kan være en smuk, naturlig og forventelig afslutning på livet. Men døden kan desværre også gøre ondt, fordi vi frygter, at den sidste tid bliver uværdig – at den eksempelvis fyldes med store smerter og tab af funktioner. Jeg mener dog, at vi skal passe på med at tro, at der findes lette genveje, så smerten og savnet bliver mindre.

Bliver vi spurgt, har vi nok alle et ønske om at forlade livet med værdighed.

Det helt store spørgsmål er, hvordan og hvem der definerer en værdig afslutning på livet. For hvem kan vurdere det? For mig kan det kun gøres af den, det handler om, altså den døende - uden påvirkning fra pårørende, sundhedsprofessionelle eller andre.

Jeg mener, at ethvert menneske har værdighed og værdi, netop fordi det er et menneske. Værdighed er ikke noget, man skal gøre sig fortjent til. Et uværdigt liv for et døende menneske handler i højere grad om ikke at få den nødvendige omsorg, pleje og behandling.

Jeg forstår godt debatten, men debatten burde i højere grad handle om, hvorvidt vi tilbyder den rigtige og ikke mindst tilstrækkelige hjælp og omsorg - for der findes mange andre løsninger end aktiv dødshjælp.

Som sygeplejersker er vi ikke kun bundet af lovgivningen om ikke at yde aktiv dødshjælp ved at give en patient dødbringende medicin, men også af de Sygeplejeetiske retningslinjer. Heri står blandt andet: "Sygeplejersken må ikke medvirke til behandling, der alene har til hensigt at fremskynde en patients død.”

Vi må eksempelvis gerne medvirke til passiv dødshjælp – altså undlade genoplivning af uafvendeligt døende, undlade at give medicin, der måske kan forlænge livet i få uger, eller slukke for respiratoren, hvis yderligere behandling er udsigtsløs.

Vi må også gerne give palliativ behandling – altså for eksempel høje doser af smertestillende medicin, selv om det kan være med til at fremskynde dødstidspunktet. Formålet skal bare være at lindre patientens smerter, ikke at afslutte livet.

I stedet for at diskutere, hvordan vi hjælper folk herfra, bør vi efter min mening udbrede kendskabet til den lindring, loven tillader. Vi skal tale med den døende om ønsker, håb og frygt, så vi aktivt hjælper den døende til en sidste tid med fokus på livet. Samtidig skal vi både som pårørende og som samfund sørge for, at der er al den støtte og omsorg, en døende patient har brug for i den sidste tid.

Det er det mest værdige – både for de døende, de pårørende og for os som sundhedspersonale.

Spar ikke jer selv fattigere (14.09.2018

Af Jytte Wester, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland

Jeg vil nødig være i jeres sko. Som politikere i Mariagerfjord Kommune skal I spare 123 millioner på næste års budget. Det er brutalt. Man kan ikke spare så meget, uden at det gør ondt – men hvis I sparer på forebyggelse og hjælp til de svageste og mest sårbare borgere, bliver det dyrere i sidste ende.

Jeg er bekymret for, at mange af de besparelser, I har foreslået, vil skabe større ulighed, presse det i forvejen pressede personale og give et smæk af en efterregning om få år.

Tag nu støttecentrene i Hobro og Hadsund, som hjælper borgere med psykiske lidelser og svære sociale problemstillinger. Her vil I spare halvdelen af personalet væk. Men når der ikke er nogen til at spørge, om man har fået nok at spise i dag, hjælpe en med at komme til lægen i tide eller tage en svær snak om det, der gør ondt, så vokser problemerne. Borgeren, der i forvejen har det svært, får det sværere – det burde være incitament nok i sig selv – men de sparede penge bliver også til en ny og formentlig større udgift et andet sted i form af f.eks. indlæggelser, der kunne have være undgået.

Det er blot ét eksempel, men jeg kunne desværre blive ved.

Jeg ved, det mildest talt er en svær opgave, I politikere står med, men vælg jeres besparelser forsigtigt, så I ikke ender med at grave et dybere økonomisk hul, end det I allerede sidder i. Lad ikke mange års gode investeringer i sundhedsfremme og forebyggelse gå tabt – så sparer I jer selv fattigere.

Færre sygeplejersker - dårligere sygepleje (13. juli 2018)

S. 128

Læserbrev sendt til Nordjyske

Af Jytte Wester, kredsformand, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland

Der bliver færre sygeplejersker på de nordjyske sygehuse, selv om antallet af patienter stiger voldsomt. Det giver dårligere sygepleje og behandling og dermed større risiko for, at patienterne ikke overlever deres ophold på sygehusene.

Fra 2013 til 2018 er forsvundet 4% af de nordjyske sygeplejersker fra sygehusene, selv om antallet af kontakter med patienter er steget med 14,2% (og det er endda kun fra 2013-16 – siden er der kommet endnu flere til).

Det er en helt uholdbar udvikling. Der er brug for flere, ikke færre sygeplejersker. Faktisk er Nordjylland den eneste region, hvor antallet af sygeplejersker falder. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Vi har fra Dansk Sygeplejeråd råbt op om udviklingen i flere år – desværre uden held. År for år har sygehusene skullet rationalisere med 2% om året, selv om der er blevet flere og flere patienter.

I forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger kunne vi se, at der nu er så få fastansatte sygeplejersker, at man på over halvdelen af sygehusafdelingerne måtte opgive at stille med et nødberedskab.

Det voldsomme arbejdspres betyder, at sygeplejersker er mere stressede end gennemsnitsdanskeren. 17 pct. af alle sygeplejersker betegner sig selv som stressede hele tiden eller næsten hele tiden. Til sammenligning oplever 12 pct. af danskerne, at de er stressede. Det viser en stor undersøgelse, der er lavet i samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Men det går også ud over patienterne, der ikke får tilstrækkelig sygepleje og behandling. Der er ikke tid til at lytte til patienterne og give dem den individuelle hjælp, de har behov for.

I stedet ligger alt for mange patienter på gangene, og overbelægningen koster liv. En dansk undersøgelse fra 2014 viser, at der er 9% højere dødelighed på en afdeling med overbelægning end på en afdeling med stuer, senge og ikke mindst ansatte til alle patienter. Andre undersøgelser har vist, at man alene ved at øge antallet af sygeplejersker kan få flere patienter helbredt.

Selv om kravet om 2%-besparelser er afskaffet, har regionerne ikke fået mange ekstra penge i den nye økonomiaftale mellem Staten og regionerne. Derfor er det ekstra vigtigt, at politikerne i Region Nordjylland prioriterer mellem opgaverne, så vi kan få flere sygeplejersker til patienterne. Til gavn for både ansatte og patienter.

 

Mange vil få et nej (6. juli 2018)

Forsiden

Hele 54 har i år søgt sygeplejerskeuddannelsen i Thisted som deres førsteprioritet.

I alt har 138 søgt sygeplejerskeuddannelsen i Thisted – som heldigvis fra næste skoleår har fået lov til at oprette ti ekstra pladser (i dag er der kun 36).

- Vi ved, at en del af de studerende bliver i lokalområdet, når de er færdiguddannet. Det har været svært at rekruttere sygeplejerske i Thy, og derfor er det dejligt, at mange har søgt netop i Thisted, siger kredsformand Jytte Wester i artiklen.

Sygeplejersker under pres: Vikarkonto stikker helt af (1. juni 2018)

Sygeplejen i Jammerbugt Kommune er under pres. Siden september 2017 har sygefraværet ligget på omkring 10 procent.

Sygefraværet har været medvirkende til, at der bruges mange penge på vikarkontoen. Det er simpelthen nødvendigt at få vikarer til løse nogle af opgaverne i Sygeplejen.

Formand for social og sundhedsudvalget. Ib Nellemann fortællter til Nordjyske, at kommunen har forsøgt at være rustet til opgaverne, men det har været ret overvældende, og at de er blevet overrasket af omfanget.

- Det er en for let undskyldning, mener kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland, Jytte Wester, der kalder vikarforbruget de seneste år for vanvittigt højt.

- Politikerne har sovet i timen. Alarmklokkerne burde for længst have ringet, for sygeplejen har længe været under pres.

- Jeg er forundret over, at der skal en rapport til, før man kigger på problemet, siger Jytte Wester, der mener, at politikerne burde have forudset udfordringerne ved opgaveglidningen fra sygehusene til hjemmesygeplejen.

Sygepleje under massivt pres (31. maj 2018)

Side 14-15

Hjemmesygeplejen i Jammerbugt Kommune er hårdt presset. Sygefraværet er så højt som ti procent, og der bliver brugt millioner på vikarer – også inden det høje sygefravær. Det viser bl.a. en rapport, som kommunen har fået lavet.

Fællestillidsrepræsentant Margit Nørgaard har taget problemerne op over for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunen, og kredsformand Jytte Wester siger bl.a. i artiklen:

- Politikerne har sovet i timen. Alarmklokkerne burde for længst have ringet, for sygeplejen har længe været under pres. Jeg er forundret over, at der skal en rapport til, før man kigger på problemet.

- Politikerne har sovet i timen. Alarmklokkerne burde for længst have ringet, for sygeplejen har længe været under pres. Jeg er forundret over, at der skal en rapport til, før man kigger på problemet, siger Jytte Wester, der mener, at politikerne burde have forudset udfordringerne ved opgaveglidningen fra sygehusene til hjemmesygeplejen.

Flere sygeplejersker - færre dødsfald (11. maj 2018)

Læserbrev  sendt til Nordjyske

 

Jytte Wester, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland

Lad os få fakta på bordet: Når man reducerer i antallet af sygeplejersker, dør flere patienter på sygehusene, der kommer flere ressourcekrævende infektioner og flere genindlæggelser. Det viser internationalt anerkendt forskning.

Fakta: I perioden 2009-2017 er der i Danske Regioner kommet 12 procent flere somatiske patienter og 37 procent flere psykiatriske patienter, men antallet af sygeplejersker, læger, sosu-assistenter og andet sundhedspersonale er kun steget med knap fem procent.

Fakta: I 2016 lavede 67 sundhedsprofessionelle på hospitalerne det samme, som 100 gjorde i 2001.

Det kunne jeg skrive meget om, men jeg vil lade fakta tale deres eget uhyggelige sprog og nøjes med at sige: I dag er det international sygeplejerskedag, som i år har temaet ’Sundhed er en menneskeret’. Politikere – sørg nu for at prioritere vores sundhedsvæsen, så både sundhed og patientsikkerhed bliver en menneskeret.

Sygeplejersker: Drønærgerligt (26. april 2018)

Forsiden + side 6-7

Trods musketéreden indgik bl.a. LO-forbundene en overenskomstaftale, før alle var i mål. Det udtalte kredsformand Jytte Wester, kredsnæstformand Helle Kjærager Kanstrup og fællestillidsrepræsentant på Aalborg Universitetshospital Pia Jødal Næss-Schmidt sig alle om til avisen.

- Fællesskabet har vist sin styrke, vi har opnået nogle overordnede mål på rammen, og det er elementer, som vi ikke havde nået uden at stå sammen. Derfor er det så meget mere ærgerligt, at der er nogen, der så vælger at gå enegang, inden vi er helt i mål, sagde Jytte Wester bl.a.

Måtte forklare lockoutvarsel (25. april 2018)

Side 18-19

Hvad har fået dig til at gå med til at sende så stort et lockoutvarsel af dine medarbejdere? Det blev regionsrådsformand Ulla Astman bl.a. spurgt om ved en aktion forud for regionsrådsmødet tirsdag den 24. april. Det var kredsnæstformand Helle Kjærager Kanstrup, der stillede spørgsmålet på vegne af de nordjyske fagforeninger.

 

Demonstration foran banegården (7. november 2017)

Side 8

LO Aalborg og FTF inviterede til demonstration i Aalborg under parolen "Velfærd og fællesskab frem for skattelettelser".

-Vi ønsker et samfund med rummelighed og plads til os alle. Vi skal sætte fokus på fællesskabet og på de danske værdier. Vi siger nej til minusvæksten og nej til nye sparekrav der er forklædt som effektiviseringsbidrag, produktivitetskrav eller omprioriteringsbidrag, sagde kredsformand Jytte Wester bl.a.

For stort pres (11. november 2017)

Læserbrev, Jytte Wester, kredsformand DSR-Kreds Nordjylland

Langt de fleste borgerne i Region Nordjylland mener, at travlhed blandt personalet på sygehusene påvirker behandlingen. Det viser en ny undersøgelse fra Megafon. I alt svarer 80 pct., at tempoet i nogen eller i høj grad har negativ indflydelse på pleje og behandling.

Det er et udtryk for, at vores sundhedsvæsen er voldsomt presset, og tallet bør få alarmklokkerne til at ringe hos politikerne i Region Nordjylland. I stedet er man netop nu ved at finde besparelser for hele 149 millioner kroner på de nordjyske sygehuse.

Megafon har for Dansk Sygeplejeråd spurgt 661 nordjyder om deres holdning til arbejdstempoet. Ifølge undersøgelsen går det opskruede tempo ikke bare ud over patienterne – hele 82 pct. af de adspurgte svarer, at det også har negative konsekvenser for medarbejdernes arbejdsmiljø.

Vi har gennem lang tid gjort kraftigt opmærksom på, at krav og ressourcer ikke hænger sammen. Vores medlemmer føler, at de har svært ved at leve op til deres faglighed, at de ikke har tid til basal pleje, og at der tit hverken er tid til at spise eller komme på toilettet.

Det er den travlhed, som patienterne nu mærker konsekvensen af i form af dårligere kvalitet i plejen og behandlingen.

Vi forsøger derfor i valgkampen at få sat sundhedspolitikken på dagsordenen. Det er nu, politikerne har mulighed for at fremlægge deres syn på, hvordan vi igen får et sundhedsvæsen i balance – et sundhedsvæsen, hvor patienterne føler, at der er tid til den nødvendige pleje og behandling.

BESPARELSER: Kære politikere og borgere i Region Nordjylland (31. oktober 2017)

Læserbrev, Bente Yder, FTR på Regionshospital Nordjylland

Region Nordjyllands hospitaler står over for et stramt budget for 2018 samtidigt med, at vi har et overforbrug her i 2017, der skal ”betales tilbage”.

Vi vil gerne på vegne af personalet beklage, hvis I som patienter oplever, at vi ikke har tid til en lille snak om jeres situation - eller hvis I som pårørende oplever, at vi ikke har tid til at holde din døende pårørende i hånden, til I kan være fremme - eller vi ikke lige stopper op på gangen for at svare på spørgsmål eller vise vej.

Det kan også være, I oplever lange ventetider eller ikke kan komme igennem på telefonen.

Vi er simpelthen nødt til at koncentrere os og have fokus på behandlingen af de meget syge patienter, vi har ansvaret for.

Som tiderne er blevet, er der knap tid til disse opgaver.

Gennem de seneste mange år er det blevet bestemt, at vi skal lave mere med de samme ressourcer - eller ofte reducerede ressourcer. Og ja, det har vi klaret, da vi gennem de seneste mange år ligger langt over de to procent øget aktivitet, som kravet har været. Nemlig et sted mellem tre og fire procent.

Det kan vi ikke blive ved med!

Derfor vil vi gerne beklage den ringere service, I må opleve.

Ledelsen fortæller os, at vi har indfriet den besparelse, vi skulle finde i 2017. Alligevel har vi et stort overforbrug. Der bruges nemlig flere penge på, at patienter behandles uden for vores egen region (hvilket jo er okay, da det ofte er fordi, vi selv har lang ventetid), og der kommer i mindre grad patienter til Region Nordjylland for at blive behandlet.

Lægelige artikler (nye knæ, pacemakere, udstyr og materialer til operationer og behandling) og medicin ligger også langt over det, vi har budgetteret med. Det er alt sammen områder, vi ikke er i stand til at styre.

Men konsekvensen af det er, at der skal spares på personaleressourcer, da det er den eneste man fra ledelsens side kan regulere. Det vil sige, at for at få råd til medicin og ”reservedele”, skal vi reducere i antallet af ansatte.

Aktuelt er der ikke tal på, hvor mange ansatte, der skal fyres, men ledige stillinger besættes helst ikke, og det mærkes tydeligt hos det personale, der er tilbage. Et realistisk gæt er nok, at der skal afskediges omkring 50 ansatte.

I budgetforliget står der, at de ca. 100 mio. kr., der skal omprioriteres, skal findes ved bedre arbejdstilrettelæggelse og mere værdi for patienten. Desværre er det ikke det, vi som personale oplever, der sker.

Hvordan skal vi kunne give mere værdi for patienten med færre ansatte?

Hvordan skal vi kunne yde specialiseret pleje og behandling, når vi ikke er nok til at dækker hele døgnet?

Hvordan skal vi kunne fastholde erfarent personale, når de aldrig kan være sikre på, at fridagen kan bevares, eller om dagvagten bliver til aftenvagt også, så de ender med at arbejde 16 timer i træk?

Hvordan skal vi kunne modtage nyt personale ordentligt, når der ikke er folk nok til oplæring?

Vi bliver nødt til at sætte hælene i og sige, at hvis politikerne vil have et sundhedsvæsen, vi kan være bekendt, så er det tvingende nødvendigt, at der kommer ekstra bevillinger NU.

Vi kan ikke pege på flere steder, hvor der kan spares, så det giver penge nok til den omprioritering, der er brug for, eller dække det overforbrug, der er.

Frygter for syge (28. oktober 2017)

Forsiden og s. 6-7

Lange perioder med overbelægning, øget arbejdspres og udsigt til, at mange stillinger forsvinder, bekymrer de ansatte på Aalborg Universitetshospital. De frygter en fyringsrunde inden jul.

Omlægningerne betyder, at der på sygehuset i Aalborg skal findes 125 millioner kroner for at få budget 2018 til at hænge sammen. Oven i det kommer, at sygehusledelsen kæmper for at få styr på budgettet for i år.

- Jeg frygter, at vi ikke kan undgå afskedigelser. Gennem flere år har vi haft omfattende besparelser. Det går ud over patienterne. På afdelingerne er der ting, der ikke bliver gjort, siger fællestillidsrepræsentant Kirsten Højslet, Aalborg Universitetshospital.

- Nu har vi her i efteråret glædet os over, at kravet om en årlig produktivitetsstigning på to procent er opgivet. Men så skal vi nu igen i gang med besparelser, siger formanden for Danske Sygeplejeråd i Nordjylland, Jytte Wester.

Politikere slog ørerne ud (27. oktober 2017)

S. 18

Midt i en valgtid var det den omvendte verden, da et halvt hundrede politikere var samlet hos FOA Nordjylland i Aalborg. Politikerne var der nemlig først og fremmest for at lytte.

FOA Nordjylland, Dansk Sygeplejeråds Kreds Nordjylland, Socialpædagogerne Nordjylland og 3F Aalborg var arrangører.

Mange efterlyste på mødet et bedre samarbejde mellem forskellige offentlige instanser.

- Når hjemmesygeplejersken skriver til den praktiserende læge, at her er tre-fire punkter at tage fat i, kan det ikke lade sig gøre. For der må kun være et punkt. Styreformen taler imod et godt, sammenhængende forløb, mente formand for DSR Nordjylland Jytte Wester.

Sundhedsordfører går til minister (13. oktober 2017)

S. 7

Det oprører Socialdemokratiets sundhedsordfører, det nordjyske folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen., at et uddannelsesloft blokerer for, at tilstrækkeligt med sundhedsplejersker kan erstatte de mange i faget, der snart går på pension.

Sundhedsordføreren vil skriftligt stille spørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om, hvad hun har tænkt sig at gøre for at afværge den mangelsituation, NORDJYSKE Medier beskrev den 11. oktober efter at have talt med bl.a. Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland. Giver det ikke resultat, er han klar til at indkalde ministeren til samråd.

Mangel på sundhedsplejersker (11. oktober 2017)

Forsiden og s. 6 - 7

Mangel på sundhedsplejersker

Samtidig med, at kommunerne bruger sundhedsplejersker til stadig flere opgaver, stiger aldersgennemsnittet blandt nordjyske sundhedsplejersker. 54 procent af dem har passeret 50 års fødselsdagen, mens kun en procent er under 30 år.

En løsning er at lade flere sygeplejersker videreuddanne sig til sundhedsplejerske. Men på landsplan er der kun sat penge af til at uddanne 100 nye sundhedsplejersker om året.

Det får kredsformand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland, Jytte Wester, til at slå alarm.

- Jeg appellerer til, at man politisk sætter penge af til at uddanne flere. Både på landsplan og i de nordjyske kommuner. Ellers kommer vi for alvor til at mangle sundhedsplejersker.

Behov for nytænkning i det nære sundhedsvæsen (4. oktober 2017)

S. 85

THY-MORS: Medlemmer af Dansk Sygeplejeråd i Thisted. Morsø og Jammerbugt kommuner har udarbejdet et idékatalog om ”Udvikling af det nære sundhedsvæsen”.

Dette katalog var temaet i et dialogmøde mellem foreningen FAST - Fremtidens Akut Sygehus i Thisted - og repræsentanter for Dansk Sygeplejeråd.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra FAST, at kataloget indeholder en lang række ideer til, hvordan samarbejdet mellem sygehusenes og kommunernes sundhedsarbejde kan udvikles.

Uddan flere sundhedsplejersker (21.08.2017)

Læserbrev sendt til Nordjyske

Uddan flere sundhedsplejersker

Det er et stort problem, at der i dag ikke bliver uddannet det antal sundhedsplejersker, som der er behov for. Lad mig prøve at forklare hvorfor:

Udadtil virker alt til at være i den skønneste orden. Mor og den lille ny er kommet hjem efter en veloverstået fødsel, og far er også hjemme på barsel. De smiler til naboerne og sender skønne babybilleder til kolleger og familie. Men bliver man inviteret indenfor, er familiens situation måske sværere, end den ser ud til udefra.

Måske er der problemer med amningen, de nybagte forældre tvivler på egne evner, eller barnet tager ikke nok på i vægt. Der kan også være familier, hvor det lille barn ikke søger øjenkontakt, fordi forældrene ikke er opmærksomme på at kigge nok på det, familier hvor barnet er helt skævt i nakken af at ligge for meget på den ene side, og familier med en meget overvægtig baby, fordi forældrene har tolket for mange af barnets signaler og behov som sult.

Heldigvis bliver sundhedsplejersker inviteret indenfor i 99 procent af alle danske børnefamilier inden barnet fylder et år. Hun kan hjælpe og støtte den enkelte familie med lige netop de udfordringer, den måtte have – og i det omfang den enkelte familie har brug for. Ved at sætte tidligt ind, kan sundhedsplejersker med råd og vejledning tage små udfordringer i opløbet, inden de udvikler sig til alvorlige problemer senere i livet – og de større problemer bliver opdaget og taget hånd om med det samme. Det har kommunale sundhedsplejersker i år gjort i 80 år.

Og sundhedsplejerskerne er eftertragtede. De har fået flere og flere opgaver, efterhånden som kommunerne har opdaget, at deres ekspertise kan bruges på mange flere områder ud over småbørn og skolesundhedspleje. Det kan for eksempel være til opfølgende hjemmebesøg, når et barn er udskrevet fra sygehuset, som undervisere eller vejledere for grupper af sårbare forældre eller overvægtige børn, i arbejdet med integration af flygtningefamilier eller i forbindelse med børns sorg.

Det er meget positivt, at kommunerne bruger sundhedsplejerskernes faglighed på nye områder, men det betyder også, at der er brug for flere sundhedsplejersker. I dag bliver der uddannet 100 nye sundhedsplejersker om året, men det er for få. Flere kommuner har svært ved at besætte ledige stillinger, og flere har været nødt til at søge dispensation til i stedet at ansætte sygeplejersker uden den nødvendige videreuddannelse, som sundhedsplejersker har.

Min opfordring er derfor: Øg optaget på sundhedsplejerskeuddannelsen, så der kan blive uddannet flere sundhedsplejersker – for børnenes, for forældrenes, for de sårbares, for de nye i landets og for vores allesammens skyld. I sidste ende er det for dyrt at lade være.

Hvor er vi på vej hen? (juni 2017)

Læserbrev sendt til Nordjyske

Hvor er vi på vej hen?

Af Jytte Wester, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland og Kristian Gaardsøe, formand for FOA Nordjylland

Hvad er det for et sundhedsvæsen, vi vil have? Ser man på den nyligt indgåede økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen eller på kommunernes årlige omprioriteringsbidrag, så er det et trist svar, man får.

Årtier med nedskæringer og besparelser har bid for bid ædt så meget af det fælles sundhedsvæsen, at flere danskere begynder at fravælge det.

Hundredtusindvis har tegnet private sundhedsforsikringer, så de kan blive behandlet på privathospitaler og undgå køen til de pressede offentlige sygehuse. Men i stedet for at forbedre forholdene, indfører politikerne behandlingsgaranti og henviser patienter til private hospitaler – betalt af det offentlige. I 2007 blev færre end 8700 nordjyske patienter henvist til private sygehuse på det offentliges regning – sidste år var det tilsvarende tal flere end 13.000, viser tal fra Region Nordjylland.

Den samme tendens gør sig gældende for de gamle. Trods gentagne løfter om en værdig ældrepleje bliver kommunerne ved med at skære ned på området. Det får de ældre, som har råd til det, til at fravælge de store offentlige plejehjem med fortravlet personale og i stedet vælge privat. På landsplan er der siden 2009 åbnet 50 friplejehjem – og flere er på vej.

Det gør ondt at se politikerne skamfere vores fælles sundhedsvæsen. Siden 2009 er der blevet cirka 30.000 færre ansatte i den offentlige sektor på landsplan. 30.000! Forståeligt nok har det ramt og rammer borgernes oplevelse af den offentlige service og velfærd. For selv om de tilbageværende medarbejdere kæmper for at følge med og kompensere for de manglende kolleger, så rammer det velfærden hårdt.

Det må vi ændre på – og det skal være nu. Den nye rapport fra de økonomiske vismænd viser, at det økonomiske råderum vokser. De midler må og skal vi investere i at udvikle vores fælles velfærd, så vi også fremover kan have det trygge og sammenhængende samfund, som langt de fleste af os ønsker. For samtidig slår rapporten fast, at det godt kan betale sig at investere i den offentlige velfærd: Pengene kommer flere gange igen.

Med tanke på at vi de kommende år både får flere børn og flere ældre i vores samfund, stiller det krav til en stærk offentlig sektor. Det er nu, vi skal drage nytte af, at de ansatte brænder for at hjælpe deres medmennesker og kan løfte opgaven, hvis de får ordentlige arbejdsforhold at gøre det under. Giv dem det, og lad velfærden blomstre igen.

2% krav kvæler sundhedsvæsenet (02.06.2017)

Pressemeddelse

2 % krav kvæler sundhedsvæsenet

Danske Regioner bør ikke indgå en økonomiaftale med regeringen medmindre kravet om 2 % produktivitetsforbedringer forsvinder. Det mener de fem kredsformænd i Dansk Sygeplejeråd.

”2 % kravet kvæler udviklingen i sundhedsvæsenet. Vi er dybt bekymrede over udviklingen, hvor den faglige kvalitet lider under det evindelige krav om større kvantitet. Danske Regioner må stå fast og sige nej til en aftale, der forringer vores fælles sundhedsvæsen,” siger kredsformand i Region Hovedstaden Vibeke Westh.

”Produktivitetskravet skader patienterne i stedet for at hjælpe dem. En fjernelse af 2 % kravet vil være det første vigtige spadestik til en ny, kvalitetsbaseret styring af sundhedsvæsenet, hvor vi tager udgangspunkt i patientens behov,” siger kredsformand i Region Midtjylland Anja Laursen.

”Vi er nødt til at sige stop på sygeplejerskernes og patienternes vegne. Et krav om mere produktivitet kan faktisk virke stik mod hensigten for patienterne. Patienten skal være i centrum for alle beslutninger i sundhedsvæsenet, ikke et goldt produktivitetskrav”, fremhæver kredsformand i Region Nordjylland Jytte Wester.

”Vi vil gerne være effektive og produktive. Men 2 % kravet virker ikke. Man kan ikke bare føde 2 % hurtigere. Og man skal heller ikke dø 2 % hurtigere. Stop nu det meningsløse krav,” mener kredsformand i Region Sjælland Helle Dirksen.

”Hvorfor vil regeringen ikke lytte til fagfolk? Personalet, patienterne og selv vores arbejdsgivere i Danske Regioner er enige om, at 2 % kravet er skadeligt for sundhedsvæsenet.  Det er med til at underminere muligheder for at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet og sætte patienten i centrum,” slutter kredsformand i Region Syddanmark John Christiansen.

Fakta:

Toprocents kravet har været gældende siden 2003. Indtil 2006 var kravet en øget produktivitet på 1,5 procent om året, men siden har kravet været en stigning på 2 procent om året uden at der følger ekstra penge med. Over 20 år vil toprocents kravet betyde, at det samme antal hænder skal levere 49 procent flere behandlinger.

Kontakt:

Vibeke Westh, kredsformand Hovedstaden, tlf. 26 16 50 25

Anja Lauesen, kredsformand Midtjylland, tlf. 29 65 58 02

Jytte Wester, kredsformand Nordjylland, tlf.  22 17 03 58

Helle Dirksen, kredsformand Sjælland tlf. 23 42 82 97

John Christiansen, kredsformand Syddanmark tlf. 40 62 60 06 

Skal fremtidens sygeplejersker være dårligere? (27.04.2017)

Læserbrev sendt til Nordjyske

Skal fremtidens sygeplejersker være dårligere?

 

Af Thomas Skærbæk, SLS-formand for de sygeplejerskestuderende i Aalborg,

Marianne Pedersen, SLS-formand for de sygeplejerskestuderende i Hjørring,

Lone Gylling Ditlevsen, sygeplejerskestuderende og medlem af Uddannelsesudvalget,

Helle Kjærager Kanstrup, 1. kredsnæstformand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland.

Hvordan vil man spare næsten 10% på sygeplejeuddannelserne i Nordjylland, uden at det går ud over sygeplejerskernes evner og derved patientsikkerheden? Den bekymring sidder vi med, efter at UCN sidste uge meldte besparelserne ud.

Frem til 2020 vil sygeplejeuddannelserne i Aalborg, Hjørring og Thisted få næsten en tiendedel mindre i bevillinger pga. omprioriteringsbidraget, som regeringen har pålagt UCN og andre videregående uddannelser. Men hvordan vil man finde de penge, uden at det påvirker kvaliteten af undervisningen og dermed kvaliteten af fremtidens sygeplejersker?

Besparelserne kan blive udmøntet på forskellige måder:

Vil man spare på tiden i færdighedslaboratoriet? Det er her, de studerende lærer deres grundlæggende færdigheder som at tage vare på patientens hygiejne, give injektioner, anlægge sonde samt at dispensere og udlevere medicin. Denne del af uddannelsen er klart en af de store udgifter, da det foregår på små hold med mange materialer. Men uden den del af uddannelsen, vil patientsikkerheden i høj grad blive sat på spil, da de studerende i så fald skal lære dette hos patienten frem for i sikre omgivelser, hvor man kan lære af sine fejl, uden at patienter kommer til skade.

Denne del af uddannelsen er allerede skrabet ind til benet. F.eks. blev undervisningen i anlæggelse af sonde lagt ud til, at de studerende selv måtte øve sig på dette i et frikvarter. Et hold af 50 mand skulle altså nå at gøre det på 20 minutter på én dukke.

Vil man skære i antallet af undervisere? Dette vil medføre enten større hold – som i forvejen er på 50 studerende ved studiestart – eller færre lektioner, hvilket betyder mindre læringstid til den enkelte studerende. Dette betyder igen, at presset øges på vejlederne ude i praktikken, som skal kompensere for skolens manglende læring, hvilket giver nedsat tid ved patienten og lavere læringsudbytte.

Går det ud over kvaliteten af udstyret i færdighedslaboratoriet? Det vil betyde at de studerende ikke vil have mulighed for at træne med det reelle udstyr, som bruges ude på sygehusene. Dette vil skabe forvirring både for studerende og vejledere og i høj grad nedsætte læringsudbyttet af praktikperioderne.

Allerede nu bruges der forskelligt udstyr, hvilket medfører at de studerende laver fejl i deres praktikperioder, fordi de mangler kendskab til det udstyr, der bliver brugt på sygehusene.

Så hvor er det, man vil finde pengene henne, uden at vi får sygeplejersker, som ikke er tilstrækkeligt uddannede i sidste ende?

UCN påpeger, at de arbejder på, at man delvist kan afbøde nogle af besparelserne ved at øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen. Det vil betyde, at der kommer flere elever pr. underviser, og derfor løser det ikke problemet med, at der er mindre tid til hver studerende.

Allerede nu er der 50 studerende på hvert hold, så det er begrænset, hvor meget tid den enkelte studerende eksempelvis har med en lærer og til at øve sig i færdighedslaboratoriet.

Med mindre undervisning pr. studerende, vil en større del af undervisning skulle foregå i praktikkerne, hvor arbejdspresset er højt, så de grundlæggende ting skal læres ved allerede syge patienten frem for i sikre miljøer. Dette vil påvirke patientsikkerheden betragteligt, da de studerende ikke vil have deres grundlæggende kompetencer på plads endnu.

Så vi frygter ikke kun for kvaliteten på uddannelsen, men også for patientsikkerheden.

Den Danske Model er god – bare ikke til ligeløn (08.03.2017)

Læserbrev sendt til Nordjyske

Den Danske Model er god – bare ikke til ligeløn

Lønforskellen mellem mænd og kvinder rokker sig stort set ikke ud af stedet. Kvinder tjener omkring 16% mindre end mænd. En kvindelig sygeplejerske kan bare se magtesløs til, mens hendes mand sandsynligvis tjener mindst 50.000 kr. mere om året end hende.

Vi har sagt det før. Vi har faktisk forsøgt at råbe det ud i hele landet. Og vi er desværre nødt til at gøre det igen i anledning af 8. marts, kvindernes internationale kampdag.

Lønforskellen er åbenlyst urimelig. Det er selv de fleste mænd enige i. Men hvorfor sker der så ikke noget?

En af de store forhindringer er det danske forhandlingssystem kaldet Den Danske Model. På mange måder et fantastik og ansvarligt system, der giver stor sikkerhed for, at både ansatte og arbejdsgivere bakker op om de forhandlingsresultater, man er blevet enige om. Et system, der giver gode muligheder for at løse netop de problemer, de enkelte fag står overfor.

Omvendt er Den Danske Model ikke særlig god til at rette op på skævheder mellem forskellige faggrupper, fagforeninger og arbejdspladser. For vi forhandler alle i hver vores silo: Industrien for sig, håndværkerne for sig, HK for sig – og de sundhedsansatte for sig.

Mange smede, tømrere og andre i fag med mange mænd ser gerne, at vi kvinder får mere i løn. Bare det ikke er dem selv, der skal betale. Det er i praksis umuligt at flytte penge fra industriens overenskomstforhandlinger til os på de offentlige sygehuse.

Alle vil have den størst mulige lønforhøjelse til sin egen faggruppe – og sig selv. Det er helt naturligt, men samtidig forhindrer det, at vi får ligeløn i Danmark. En sammenligning viser tydeligt, at jo større andel af kvinder, der er i et bestemt fag, desto lavere er lønnen.

Selv om vi er ansat i hvert vores fag, kan vores arbejde dog sagtens have samme værdi for samfundet. Det er netop, hvad den over 40 år gamle lov om ligeløn slår fast: Arbejde af samme værdi skal aflønnes ens.

I det offentlige er uligelønnen oven i købet endnu mere systematiseret end i det private. Siden begyndelsen af 70’erne har vi alle været indplaceret på løntrin, som det har været stort set umuligt at få brudt op. Løntrinene skaber organiseret og systematiseret kønsmæssig skævvridning af arbejdsmarkedet – kvindefagene ligger desværre ikke overraskende på de laveste trin.

Arbejdsmarkedet er altså ikke i stand til selv at fjerne den helt urimelig og gammeldags forskel på mænds og kvinders løn. Ligeløn får vi kun, hvis politikerne hjælper os. Kun en politisk beslutning kan udligne trinene på lønskalaen – eller skabe et bedre alternativ. Kun Folketinget kan sætte tommelskruerne på arbejdsgiverne og tvinge dem til reelt at skabe lighed på arbejdsmarkedet.

Første skridt vil være igen at sætte ligestilling på den politiske dagsorden. Det kan passende begynde på kvindernes internationale kampdag. God 8. marts!

Jytte Wester, Kredsformand

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland

Sygeplejersker kan lette lægemangel (03.02.2017)

Læserbrev sendt til Nordjyske

Sygeplejersker kan lette lægemanglen

77% af de praktiserende, nordjyske læger har lukket for tilgang af nye patienter. Mange steder i landsdelen mangler der både praktiserende læger og sygehuslæger, og flere er på vej på pension.

Derfor skal vi bruge lægerne bedre – og det kan vi som sygeplejersker hjælpe med. Vi kan for eksempel løse opgaver i forhold til patienter med kroniske sygdomme, forebyggende og sundhedsfremmende samtaler, omsorgssamtaler og specifikke vejledningsopgaver. Ligesom sygeplejersker kan uddannes til at hjælpe med vurderingen af medicinering og i nogle tilfælde også ordinere visse typer medicin efter delegering fra en læge.

Forleden kom regeringens lægedækningsudvalg med sine anbefalinger. Her er mange gode forslag – for eksempel om 50 ekstra lægestuderende i Aalborg og en differentieret betaling til lægerne, alt efter hvilke patienter den enkelte læge har i klinikken.

Desværre skuffer rapporten på flere områder.

Den har alt for lidt fokus på, hvordan de samlede sundhedsfaglige kompetencer i almen praksis – lægekonsultationerne - kan bruges bedre. Erfaringer har vist, at der eksempelvis er et meget stort potentiale i at bruge sygeplejersker i nye funktioner, for eksempel i forhold til patienter med kroniske sygdomme. Det er langt hurtigere og billigere at efteruddanne sygeplejersker til nye funktioner, eller at uddanne flere sygeplejersker, end det er at uddanne læger.

Sygeplejersker kan derudover medvirke til at sikre større sammenhæng på tværs af afdelinger og mellem sektorerne – altså mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger - og kan sammen med lægen understøtte og sikre en helhed i behandlingen.

OECD udgav i december måned 2016 en rapport, der slår fast, at det i Danmark er vigtigt at udvikle sygeplejerskens rolle i det nære sundhedsvæsen. Sygeplejerskernes rolle er i dag i modsætning til de øvrige nordiske lande, England og Holland relativt uudviklet. Fx slår OECD til lyd for, at de danske sygeplejersker får ordinationsret til visse typer medicin. Det er endnu ikke indført til trods for, at det er et klart ønske fra stort set alle kommuner, og at der er gode erfaringer fra andre lande.

Når rapporten fra Lægedækningsudvalget i de kommende måneder skal omdannes til praktisk politik, er det vigtigt, at politikerne kigger på en fornuftig og fremadrettet fordeling af opgaverne i sundhedsvæsnet og ikke kun fokuserer på at skaffe flere læger. Her har veluddannede sygeplejersker meget at byde ind med.

Jytte Wester,

Kredsformand

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland

 

Alle sygeplejersker løber – de nordjyske spæner (15.12.2016)

Læserbrev sendt til Nordjyske

Alle sygeplejersker løber – de nordjyske spæner

Aldrig tidligere har de ansatte på de nordjyske sygehuse behandlet så mange patienter som i 2015. Aktivitetsniveauet stiger, mens udgifterne falder. Samlet er produktiviteten ifølge Sundhedsministeriet på bare et år steget med 4,2%. Det er mere end dobbelt så meget som landsgennemsnittet.

Det betyder, at for hver 25 patienter har personalet plejet og behandlet én patient ekstra. I de samme senge, samme bygninger og med et mindre personale.

Der er god grund til at rose sygeplejersker og de øvrige ansatte for, at det overhovedet har kunnet lade sig gøre. En produktivitetsstigning på 4,2% har krævet en voldsom indsats. Problemet er bare, at en sådan kraftpræstation ikke er gratis. Den slider hårdt på personalet.

Vi har løbet stærkt i mange år. Nu spæner vi – og kan ofte ikke nå at udføre arbejdet med den nødvendige kvalitet og sikkerhed.

Alligevel fortsætter politikerne med at skære ned. Region Nordjylland har fjernet over 200 stillinger fra sygehusene i år. Næste år og i årene efter skal der ifølge den nye regering fortsat leveres mindst 2% flere behandlinger end året før.

Regionsformand Ulla Astman er gået sammen med de øvrige fire regionsformænd for at protestere over kravet om flere behandlinger for de samme penge. Sundhedsvæsnet er nu så presset, at det kan føre til ringere kvalitet for patienterne.

Samtidig vil den nye regering sætte loft over stigningen i de offentlige udgifter på bare 0,3% - det er højst halvdelen af det nødvendige, hvis vi skal holde trit med den demografiske udvikling.

Resultatet er flere nedslidte sygeplejersker, flere opsigelser og en dårligere pleje og behandling til patienterne.

Patienter og sygeplejersker har vidst det alt for længe, politikerne i regionerne har også erkendt det – nu mangler vi bare, at regeringen og flertallet i Folketinget indser det: Det er ved at være sidste chance for at ændre kurs, hvis ikke både ansatte og sundhedsvæsen skal bryde sammen.

 

Med venlig hilsen

Jytte Wester

Kredsformand

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland