Generalforsamling 31. oktober 2022

Generalforsamlingen blev holdt i Aalborg Kongres & Kultur Center

- Tak for en god generalforsamling med stor deltagelse og et stort engagement. Den viste tydeligt, at vi har en fælles dagsorden. Det engagement og sammenhold skal vi bruge her efter folketingsvalget for at presse på for at få gennemført nogle af de mange løfter fra valgkampen, siger kredsforkvinde Christina Windau Hay Lund.

Netop folketingsvalget fyldte meget i den beretning, hun fremlagde på generalforsamlingen, der blev afholdt i Aalborg Kongres & Kultur Center den 31. oktober – aftenen før valget.

- Vi har vi fået et sundheds-valg. Desværre på en trist baggrund, for problemerne har fået lov til at udvikle sig til at være langt alvorligere, end de havde behøvet at være. Ventelisterne er alenlange, antallet af ubesatte stillinger har aldrig været højere, der snakkes om omsorgskrise, sygeplejersker flygter fra det offentlige og fra faget i det hele taget, og de unge finder andre uddannelser, hvor både løn- og arbejdsvilkår virker mere attraktive. Desværre kan jeg godt forstå det. Vi har et fantastisk fag, men forholdene er mange steder simpelthen ikke i orden, lød det blandt andet i beretningen, som du kan læse via nedenstående link.

Talen fik mange rosende ord med på vejen, da den blev debatteret af de 370 tilmeldte, nordjyske sygeplejersker. Det er i øvrigt rekord blandt alle kredse i Dansk Sygeplejeråd, selv om Kreds Nordjylland er den mindste af de fem kredse.

Du kan læse hele den mundtlige beretningen her.

DSR Nord september 2022 er også kredsbestyrelsens skriftlige beretning til generalforsamlingen. Læs den her.

Læs mere om selve mødet her.

Referat

Du kan læse det officielle referat af generalforsamlingen her.

Nordjyllands Sygeplejerskepris

Nordjyllands Sygeplejerskepris gik til Kathrine Eskildsen fra Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Sygehus Nord i Aalborg – kæmpe tillykke. Læs mere her:

https://dsr.dk/kredse/nordjylland/nyhed/nordjysk-sygeplejerskepris-til-kathrine-eskildsen

Se billeder: