Debatindlæg ved 1. kredsnæstforkvinde Michelle Servé
Akutpakken øger presset på sygeplejerskerne
Vi lever i en tid, hvor mange taler om work life balance, fire dages arbejdsuger osv., men i andre dele af vores samfund er det helt andre ord, der fylder: Fuldtid, merarbejde, overarbejde, FEA-vagter (frivilligt ekstra arbejde) ...
Begreber, vi har hørt rigtig meget de seneste år, og som tydeligt viser, at vores sundhedsvæsen mangler sygeplejersker. Men hvilken effekt har disse tiltag i virkeligheden? Gavner de nogen, eller presser de sygeplejerskerne ud af vores offentlige sundhedsvæsen? Det er i hvert fald tydeligt, at der ikke er fokus på balance og da slet ikke set i forhold til sygeplejerskerne privatliv.
Det virker ærligt talt som om, at man ikke helt har forståelse for, at også sygeplejersker har et liv, som skal hænge sammen.
I flere år arbejdede jeg selv på et sengeafsnit med skiftende vagter, weekendvagt hver 3. uge, små børn og en mand, der rejste en del med sit arbejde. Det var et stort puslespil at få hverdagen til at hænge sammen, og det lykkedes kun, fordi vi var så privilegerede, at mine svigerforældre kunne hjælpe med ungerne. Fuldtid og en masse over- og ekstraarbejde var simpelthen ikke muligt, hvis det bare skulle kunne hænge nogenlunde sammen derhjemme.
Min historie er ikke unik, og jeg forstår virkelig godt, at flere og flere sygeplejersker har sværere og sværere ved at se sig i en stilling i det offentlige sundhedsvæsen.
Nu bliver sygeplejerskerne endnu en gang bedt om at arbejde ekstra-ekstra. Jeg er virkelig bekymret for, at regeringens akutplan for at nedbringe ventelisterne ender med at jage flere sygeplejersker væk fra vores fælles sygehuse. Jeg hører fra flere sygeplejersker, som er trætte og opgivende og som overvejer helt at forlade faget. Hver 5. sygeplejerske forventer at være ansat i det private eller uden for faget om tre år. Det er 20 procent af en faggruppe, der i forvejen er voldsom mangel på. Kan vi som samfund holde til det?
Svaret er indlysende, og derfor nytter det ikke noget, at regeringens svar på sundhedsvæsnets krise er at presse sygeplejerskerne endnu mere. At tvinge alle sygeplejersker til at gå i vagter på sengeafsnittene, selv om mange af dem ikke har været på sådan et de sidste 25 år. Mange har netop fravalgt det arbejde til fordel for en vagtfri stilling. Det er ikke en holdbar løsning. De steder, man har forsøgt sig med det, har det resulteret i, at flere sygeplejersker har følt sig pressede til at opsige deres stilling. Nogle har desværre også forladt faget helt.
Som borger og sygeplejerske er jeg virkelig bekymret for vores sundhedsvæsen, og min bekymring er på ingen måde blevet mindre med denne akutpakke – tværtimod.
Hvorfor kigger man ikke på det reelle problem og forsøger at løse det i stedet for bare at blive ved med at presse sygeplejerskerne?! Det handler om ordentlige løn- og arbejdsvilkår – men også om work life balance og faglighed.
Debatindlægget er bragt i Sjællandske d. 21. april 2023.