Faglige organisationer vil i dialog med lokalpolitikerne i Guldborgsund

Torsdag d. 19 april samles de faglige organisationer i Guldborgsund, for at få de lokale politikere til at beslutte, hvad man vil gøre med de penge man spare, i fald der kommer en lockout

Oprettet: 18.04.2018

Kommunalpolitikerne har et medansvar for den fastlåste situation omkring de offentligt ansattes overenskomst. Og det er politikerne på rådhusene, som være med til at får stoppet den truende lockout, der vil lamme hele landet. Det budskab markerer de faglige organisationer i Guldborgsund, når de torsdag den 19. april holder et event i forbindelse med byrådsmødet på ved rådhuset på Parkvej. De faglige organisationer håber på at komme i dialog med de lokale politikere om, hvordan vi finder en løsning på konflikten – en fælles løsning, som gavner hele Danmark. 

 

Eventet finder sted samme dag, som byrådet i Guldborgsund holder byrådsmøde. Organisationerne efterlyser en byrådsbeslutning om, hvordan penge kommunen sparer ved en eventuelt lockout, skal anvendes. Organisationerne har argumenteret for, at ressourcerne bliver på deres respektive fagområder, og dermed bidrager til velfærd til gavn for kommunens borgere.

 

Med aktionen vil de faglige organisationer med blandt andet pege på, at vi ikke kan have et velfungerende velfærdssystem, hvis vi ikke vi sammen bakker op om, at de offentligt ansatte skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Bag eventet står de faglige organisationer, som blandt andet tæller BUPL, Danmarks Lærerforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Socialrådgiverforeningen, FOA og Dansk Sygeplejeråd og HK Kommunal.  Eventet begynder kl. 16.30 foran rådhuset på Parkvej 37.