Gratis biografbilletter

I år viser Kreds Sjælland familiefilmen Ferdinand. Så nu kan du tage dine børn med ind og se film og samtidig møde nogle af dine kollegaer i biffen. Filmen vises i 5 forskellige biografer i kredsen.

Oprettet: 17.11.2017

Om filmen Ferdinand

Animationsfilmen handler om den fredelige tyr Ferdinand. I stedet for at kæmpe mod de andre brovtende tyre vil han meget hellere sidde og sniffe til velduftende blomster. Som tiden går vokser Ferdinand sig stor og stærk, men hans temperament forbliver blidt som et lams. En dag kommer der fem mænd, der vil finde den største, hurtigste og vredeste tyr til tyrefægtning i Madrid. Ved en fejl bliver fredelige Ferdinand udvalgt, og han transporteres til byen med høje forventninger til hans evner.

Filmen er baseret på børnebogen af Munro Leaf og instrueres af manden bag Rio.

Se filmtraileren for Ferdinand her

Visning i følgende biografer

Nykøbing Falster Bio
Slotsbryggen 5
4800 Nykøbing Falster
Lørdag den 2.december kl. 11.30

Nordisk Film Biografer Næstved
Fabriksvej 1
4700 Næstved
Lørdag den 2. december kl. 11.30

Nordisk Film Biografer Waves
Over Bølgen 20
2670 Greve
Lørdag den 2. december kl. 11.30

Slagelse Panorama
Træskogården 2
4200 Slagelse
Lørdag den 9. december kl. 13.00

Kino Ro's Torv

Ro's Torv 1-45
4000 Roskilde
Lørdag den 9. december kl. 11.30

 

Bestilling af billetter

Der er max. fire billetter per medlem, og dette er inklusiv billetten til dig selv. Du tilmelder dig arrangementet via vores hjemmeside under ”Arrangementer”. Der er åbent for tilmelding fra mandag den 20. november kl. 10 frem til og med torsdag den 23. november kl. 23.59. Du vil umiddelbart efter din tilmelding få en mail der bekræfter din tilmelding. Derfor er det vigtigt, at din mailadresse er opdateret. Det ser du, ved at logge ind på vores hjemmeside – under din profil.

Når du skal logge ind kan du enten bruge dit medlemsnummer og den kode du har oprettet, eller nemID.

Praktisk information

Billetterne vil blive udleveret i biografen, umiddelbart før filmen vises. Vi opfordrer derfor til, at I kommer, senest en halv time før filmen begynder. Derudover kan vi ikke love, at alle billetter er ved siden af hinanden, men vi gør selvfølgelig det bedste, vi kan, for at det kan lykkes.