Info-møde om specialuddannelsen i borgernær sygepleje

Hør om den nye uddannelse tirsdag den 13. november kl. 15-17 på Professionshøjskolen, Campus Roskilde. Tag gerne nogle kolleger - og din leder med. Uddannelsen starter den 10. december, og der er tilmeldingsfrist den 25. november.

Oprettet: 05.11.2018

Den nye specialuddannelse imødekommer fremtidens behov for borgernær sygepleje i det nære sundhedsvæsen.

Som specialsygeplejerske i borgernær sygepleje vil du kunne varetage sygepleje i komplekse og ustabile patientforløb med særligt ansvar for kvalitet og samarbejde.

Du vil kunne lede og koordinere sammenhængende patientforløb og sikre organisatorisk forankring af viden og implementering heraf.

Derudover vil du som specialsygeplejeske kunne fungere som faglig ressourceperson i egen organisation og på tværs af sektorgrænser og faggrupper.

Kom til informationsmøde

Tidspunkt: Tirsdag d. 13 november 2018 kl. 15.00 - 17:00 
Sted: Campus Roskilde, Trekroner forskerpark 4, 4000 Roskilde (lokale B0.38)
Pris: Gratis

Læs mere på Absalons hjemmeside - hvor du også kan tilmelde dig til informationsmødet.