Kom med til høring: Hvordan får vi sygeplejersker nok?

Den 14. januar er der en spændende virtuel høring, hvor problematikken om manglende sygeplejersker er i fokus.

Oprettet: 07.01.2021

DSR Kreds Sjælland har sammen med Region Sjælland stået bag NUCAP forskningsprojektet. I forskningsrapporten er der særligt fokus på udfordringerne med manglen på sygeplejersker.

Forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton og forsker Uffe Bjerregaard
Forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton og forsker Uffe Bjerregaard
Forskerne har været rundt på sygehuse i Region Sjælland og har bl.a. undersøgt, hvorfor nogle afdelinger har succes med at fastholde og rekruttere sygeplejersker.

Den virtuelle høring afholdes i samarbejde med Venstre, og tager udgangspunkt i resultaterne fra NUCAP rapporten.

Sammen med eksperter, politikere og fagpersoner drøfter vi konsekvenserne af manglen på sundhedspersonale, samt drøfter, hvordan vi bedst løser udfordringerne fremover. Der vil blandt andet være en præsentation af det første danske forskningsprojekt, NUCAP, som beskriver karakteristika for de hospitalsafdelinger, der formår at rekruttere og fastholde sygeplejersker.

Til høringen vil bl.a. Bibi Hølge-Hazelton, professor i klinisk sygepleje, fortælle om resultaterne i rapporten, forskningsleder Vibeke Røn Noer fra VIA University College vil fortælle om nyuddannede og næsten færdiguddannede sygeplejerskers syn på fremtiden, og der vil også være en paneldebat med bl.a. Grete Christensen og flere af sundhedsordførerne.

Du finder programmet for dagen her:  Program for høring 

 

Sådan deltager du

Høringen er åben for alle, og da den er virtuel, er der ikke nogen begrænsning på deltagerantallet. Den afholdes d. 14. januar kl. 13.00 – 15.30, og du vil umiddelbart før afholdelsen få tilsendt et link til streamingen.
Tilmeld dig her