Levende debat om sundhedsvæsenet, sygeplejerskemangel og ”deltidsfælden”

Kreds Sjælland var igen i år på banen på Folkemøde Møn. På unge-folkemødet var der rift om DSR-tatoveringerne, og ved Sundhedskartellets debat kom der mange gode spørgsmål fra tilhørerne. Rigtig mange besøgte også DSR’s stand og fik en lille snak om sygeplejefaget, arbejdsmiljø og om rollen som pårørende.

Oprettet: 26.08.2019

DSR-tatoveringer var populæreTo unge får DSR tatovering

Fredag den 23. august blev ungefolkemødet skudt i gang. Det var på en flot sensommerdag, og Stege summede af liv. Sundhedskartellets telt var lidt af et tilløbsstykke og særligt DSR’s kondomer, tatoveringer og halsedisser gik som varmt brød. Det blev til en dag fyldt med gode snakke om livet som sygeplejerske, at man(d) faktisk godt kan være sygeplejerske som mand, sundhed og en hel masse andet.

Kommuner og region skal tættere på hinanden

Lørdag den 24. august inviterede Sundhedskartellet til debat på Folkemøde Møn på FolkemødFolkemøde Møn SHK debat tilhørereescenen. Her blev det blandt andet diskuteret, hvordan vi får bedre sammenhæng mellem de regionale og de kommunale sundhedstilbud. Der var også drøftelser om den stigende kompleksitet i sygeplejen i kommunerne og om, hvordan kommunerne vil håndtere, at flere og flere opgaver glider over til det kommunale område Folkemødescenen. Der var generelt enighed i panelet om, at kommuner og region skal arbejde mere sammen – komme tættere på hinanden og se det som en fælles opgave at yde den bedst mulige pleje og behandling til patienter og borgere. Det vil være med til at sikre bedre overgange, hvis it-systemerne kan tale sammen. Flere nævnte også, at det var vigtigt med et godt arbejdsmiljø, hvis medarbejdere skal have lyst til at blive.

Panelet i debatten bestod af: Heino Knudsen (A) regionsrådsformand; Anette Mortensen (V) borgmester i Stevns; John Brædder (G) borgmester i Guldborgsund; Jesper Berring-Poulsen (A) Formand for Social- og Psykiatriudvalget i Vordingborg; Anne Møller Ronex (B) regionsrådsmedlem; Tanja Larsson (A) medlem af Faxe kommunalbestyrelse. Journalist Tine Fasmer fra Sjællandske Medier var moderator.

Debat om "deltidsfælden"
Lørdag eftermiddag deltog kredsformand Helle Dirksen i en debat om deltidsarbejde. Helle sagde blandt andet: "Der er mange grunde til, at ca. 40 % af sygeplejerskerne vælger at arbejde på deltid: Helle D deltidsdebat
-De oplever selv, at det er nødvendigt for at kunne holde til arbejdet.
- De opfordres til det af deres arbejdsgiver, fordi det så er lettere at få tjenestetidsplanen til at hænge sammen.
-De gør det for at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. 

Debatten kom vidt omkring, men der var dog enighed om, at deltidsarbejde ikke skal vælges af nød, og at det derfor er nødvendigt at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Helle Dirksen pointerede blandt andet: "Det må aldrig være den enkelte sygeplejerskes ansvar at føle sig nødsaget til at arbejde på deltid og dermed så at sige "betale" for at kunne holde til sit arbejde. Der må og skal sikres et arbejdsmiljø, der gør det muligt at vælge at arbejde på fuld tid - uden at frygte for stress og andre arbejdsskader."