Mød Kreds Sjælland på Folkemøde Bornholm

Folkemøde Bornholm er lige rundt om hjørnet, og igen i år er der en stærk delegation fra Kreds Sjælland på banen.

Oprettet: 08.06.2018

Fra den 14. til den 17. juni vil Allinge være fyldt med politikere, NGO’er, fagforeninger og organisationer. Derfor er Kreds Sjælland selvfølgelig også at finde på havnemolen. En gruppe fra kredsbestyrelsen tager afsted, og de vil gøre, hvad de kan, for at komme i dialog med relevante politikere, samarbejdspartnere og selvfølgelig andre sygeplejersker, så Kreds Sjælland - og de særlige udfordringer vi har her - bliver sat på dagsordenen.

 

Her kan du møde DSR Kreds Sjælland:

D. 14. juni kl. 15.00 – 17.00 DSR’s Christiania Cykel, med start ved Det Fælles Sundhedstelt

D. 15. juni kl. 10.00 – 12.00 DSR’s Christiania Cykel, med start ved Det Fælles Sundhedstelt

D. 16. juni kl. 10.00 – 11.00 Standen i Det Fælles Sundhedstelt

D. 16. juni kl. 12.00 – 13.00 Debat i Det Fælles Sundhedstelt ”Akutfunktioner i det nære sundhedsvæsen - hvordan gør vi?”.