Nye pins til de tillidsvalgte

Til det sidste møde før sommerferien for fællestillidsrepræsentanterne blev Kreds Sjællands pins til de tillidsvalgte lanceret.

Oprettet: 14.07.2020

Uddeling af FTR-pin til Birgit LindNu kan du genkende din tillidsvalgte på arbejdspladsen på en helt ny måde, de får nemlig deres egen særlige pin. Det har længe været et ønske at finde en anderledes måde, at få mere synlighed af de tillidsvalgte. Derfor er der nu lavet pins til tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter. Idéen med de særlige pins udsprang af en arbejdsgruppe for fællestillidsrepræsentanter, hvor de bl.a. kom med dette forslag.

 

Festlig uddeling

På det sidste møde før sommerferien – og på det første møde, hvor vi endelig kunne mødes fysisk med fællestillidsrepræsentanterne, blev de nye pins uddelt.
En lille reception markerede lanceringen af de nye pins. Snakken gik lystigt dagen igennem, da der var meget at vende oven på det intense forår, hvor corona-epidemien har vendt op og ned på de flestes hverdag.

 

Sådan får du din pin

Hvis du er tillidsvalgt i Kreds Sjælland, vil du enten få din pin af din lokale fællestillidsrepræsentant eller også vil den blive sendt til din private adresse i løbet af sommeren. Hvis du mod forventning ikke har modtaget en pin ved TR og FTR pinsudgangen af august, så tag kontakt til kredsen.