Ordet er dit! Åben linje til dine lokale DSR-politikere den 8. maj kl. 19-20

Det nye koncept 'Ordet er dit' er allerede landet rigtig godt, så vi gentager succesen med at mødes "on line" med kredsens medlemmer. Vi taler om lige præcis de emner, som optager jer. Tilmelding er ikke nødvendig. Du klikker dig bare ind på mødet. Ses vi?

Oprettet: 04.05.2023

Ordet er dit - og her er ordet frit

Kom med på den åbne linje til dine lokale DSR-politikere mandag d. 8. maj kl. 19-20.

Vi har nu holdt to ”Ordet er dit”-arrangementer, og det nye koncept er allerede landet rigtig godt Det er vi superglade for.
Det hele går ud på, at du som medlem af Kreds Sjælland kan tale med kredsens politiske ledelse: Anne Marie Holst Sommer, Michelle Servé, Ulla Birk Johansen og Anja Hoyer Didriksen. Og det er dig, der bestemmer, hvad vi sammen skal tale om!

  • Vi kan tale om konkrete oplevelser fra dit job.
  • Vi kan tale om varme, politiske kartofler.
  • Vi kan tale om uddannelsesrelaterede emner.

Kort sagt: Vi kan tale om alt, hvad der måtte være relevant for dig i dit arbejdsliv.

Mødet er virtuelt, så du kan klikke ind, lige når det passer dig. Alle medlemmer inviteres til at ”kigge forbi”, uanset om I har emner, I gerne vil diskutere, eller om det ”bare” er for at hilse på.

Tilmelding er ikke nødvendig, men læs mere her, hvor du også får det link, du klikker på for at deltage i mødet: https://tilmeld.dsr.dk/sjaelland08052023ordeterdit

Vi glæder os så meget til at ses og mødes med jer.