Vil du med til kongres i Dansk Sygeplejeråd?

Så er din chance der nu, for Kredsbestyrelsen har besluttet at sætte midler af til, at et begrænset antal medlemmer kan deltage på kongressen d. 14. -17. maj på Nyborg Strand.

Oprettet: 28.02.2018

Når man deltager på kongressen,  giver det dig en god mulighed for at følge med, når sygeplejersker fra hele landet samles og sammen beslutter de politikker, Dansk Sygeplejeråd skal arbejde efter. Kredsbestyrelsen vil gerne inddrage medlemmerne i den fantastiske oplevelse, det er, når kredsbestyrelserne fra hele landet mødes med DSR’s formandskab, repræsentanter fra SLS og Lederforeningen og sammen lægger kursen for organisationen.

 

Hvad dækker kredsen?

Omkostningerne til den billigste offentlige transport (alternativt omkostningerne ved samkørsel) til og fra Nyborg Strand, forplejning og eventuel overnatning dækkes, ved din deltagelse. Pladserne til kongressen gives efter først til mølle-princippet.

 

Tilmelding

Skriv snarest muligt til hm@dsr.dk med dit medlemsnummer, samt hvilke dage du ønsker at deltage. Mailen skal senest være os i hænde d. 3. april, men som sagt er det til først til mølle, så send den gerne så snart du kan.