Vil du være meningsdanner?
Kredsbestyrelsen har besluttet at udbyde uddannelsen endnu en gang, derfor er der nu åbent for ansøgninger til meningsdanneruddannelsen i 2020.
Kredsbestyrelsen har besluttet at udbyde uddannelsen endnu en gang, derfor er der nu åbent for ansøgninger til meningsdanneruddannelsen i 2020.
Så er det tid til at sende din ansøgning til meningsdanneruddannelsen. Det er en uddannelse for dig, der er politisk interesseret og gerne vil være med til at sætte sygeplejen på dagsordenen. Du vil blive klædt på til at navigere i det politiske landskab, du vil få undervisning i, hvordan man skruer et læserbrev sammen, så det slår igennem i avisen, og du lærer, hvordan du kan bruge de sociale medier til at sprede dit budskab. Du kan læse mere om uddannelsen her: meningsdannerpjece
Uddannelsen er for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland og forløber over en opstartsweekend og efterfølgende fire hele kursusdage:
Modul 1: Lørdag den 29. februar – søndag den 1. marts 2020
Modul 2: Fredag den 13. marts 2020
Modul 3: Tirsdag den 31. marts 2020
Modul 4: Mandag den 20. april 2020
Modul 5: Torsdag, den 7. maj 2020
Andre praktiske oplysninger
- Du skal være medlem af DSR Kreds Sjælland
- Det er gratis at deltage, men kredsen har ikke mulighed for at dække tabt arbejdsfortjeneste
- Der er inkluderet fuld forplejning på alle kursusdage samt overnatning på Modul 1
- Du får refusion for kørselsudgifter
- Der vil være hjemmearbejde mellem modulerne
- Du skal være indstillet på at være eller blive aktiv bruger af sociale medier
- Max. 25 deltagere – min. 15 deltagere
Sådan ansøger du
Udvælgelsen af deltagerne sker på baggrund af en motiveret ansøgning. Ansøg selv i dag - eller foreslå en engageret kollega at søge! Du skal sende din ansøgning til sjaelland@dsr.dk og i emnefeltet skrive 'Ansøgning til meningsdanneruddannelse’.
- Fortæl os, hvorfor du ønsker at deltage i meningsdanneruddannelsen
- Oplys navn, adresse, medlemsnummer og ansættelsessted.
- Vedlæg evt. en anbefaling fra din leder, din tillidsrepræsentant eller kollega
Vi skal have din ansøgning senest mandag d. 20. januar 2020 kl. 12.00, og alle ansøgere får en tilbagemelding senest d. 23. januar 2020.
Vi glæder os til at høre fra dig!
OBS: hvis der viser sig at være færre end 15 deltagere, der opfylder kriterierne for at deltage på holdet, vil uddannelsen ikke blive oprettet.