Fagligt løft kan være kuren mod personaleflugt

Sygeplejerske Steen Sejersbøl Nielsen er hentet ind i en usædvanlig stilling på Slagelse Sygehus, hvor han skal få en afdeling ramt af personaleflugt på ret køl igen. Planen er egentlig ret simpel: Løbende hjælp og opkvalificering af de ansatte.

”Min fornemste opgave er at fordele viden. Få den spredt ud. For i sidste ende er der en tryghed ved, at alle de ansatte ved lige meget,” forklarer 54-årige Steen Sejersbøl Nielsen. Han blev ansat som superviserende sygeplejerske på den ene af de to akutafdelinger på Slagelse Sygehus for et halvt år siden. Hans opgave var svær: At standse personaleflugten fra afdelingen. Men også at sikre en opkvalificering af de ansatte, så flere fremover ville være trygge ved at tage sig af såkaldt triagerede, orange patienter. Det kan være patienter med KOL, der ophober CO2 og har svært ved at få vejret, og som er skridtet dårligere end de lettere ’grønne’ og ’gule’ kategorier.

Netop opgaven med at opkvalificere og rådgive de ansatte er han gået ind i med stor ildhu. For man skal gøre det ordenligt, fortæller han:
”Det skal gøres stille og roligt. Det er utroligt vigtigt, at man ikke banker de ansatte oven i skallen, men at man i stedet kommer til dem med et åbent sind og en positiv tilgang,” siger Steen Sejersbøl Nielsen.

Kurven er knækket
Inden Steen Sejersbøl Nielsen kom til, var det svært at få personalet uddannet godt nok, når så mange medarbejdere strømmede igennem afdelingen. Men i dag er kurven knækket, mener Steen Sejersbøl Nielsen, der er ansat i en bred funktion, hvor han både superviserer, laver faglige oplæg og indgår i plejen. En del af hans rolle som superviserende sygeplejerske er at svæve over vandene, og gribe venligt ind, hvis han oplever, at der skal strammes op.

Sygeplejerske Steen Sejersbøl Nielsen Slagelse Sygehus”Der har været en del, der har spurgt ind til, om de ikke lige kunne få et kursus i hjerteovervågning eller arteriepunktur, og det kan jo også godt være lidt kompliceret at have helt styr på det. Jeg har altid mobilen i lommen, og de ansatte kan altid bare ringe til mig, hvis de står med en blodprøve, de har svært ved at tage, eller et drop, de ikke kan lægge. Det handler om selvtillid. Og der er det min opgave at klappe dem på skulderen og banke noget selvværd ind i dem.”

Foruden den daglige støtte sørger Steen Sejersbøl Nielsen for en løbende opkvalificering ved at lave små undervisningsseancer. Han har en ugentlig time i kaffestuen, hvor han underviser i ét specifikt emne. Steen beskriver også, at han bruger de utilsigtede hændelser, der forekommer, som afsæt for undervisning - det lærende aspekt er vigtigt.

 

Føler sig godt tilpas
I sin superviserende rolle har Steen Sejersbøl Nielsen også haft blik for at opdatere forældede instrukser og vejledninger, som er blevet overhalet af den daglige praksis. Desuden har Steen Sejersbøl Nielsen lavet en tjekliste over, hvad de ansatte skal se på, når de står med kritisk syge patienter.

Når han i dag går rundt blandt kravlenisser og juletræer på den julepyntede afdeling, oplever han, at akutafdelingen er nået langt. Han tror på, at modellen er værd at lade sig inspirere sig af for andre. For åbner man først op for, at alle kan lære af fejl, så giver det også tryghed at tale om dem, mener han.
”Jeg siger altid: Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt,” siger han og tilføjer:
”Og jeg har en følelse af, at de ansatte, der er her nu, også er her om et år. Det er en fornemmelse, jeg har. De føler sig godt tilpas, og der er en god stemning på afdelingen. Som noget nyt kan de få hjælp i svære situationer, og de bliver konstant fodret med faglige input. Og det gør, at de efterhånden bliver klædt på alle sammen, og det er guld værd for både medarbejdere, ledelse - og ikke mindst patienterne.”