Forskning? Det er da en del af min hverdag!

Faglig stolthed, praksisfællesskab og et enormt engagement brændte i den grad igennem ved et Symposium på Sjællands Universitetshospital i Roskilde den 3. maj 2017, initieret af sygeplejerske og forskningsleder, Mette Kjerholt.

Der er vist næsten ingen grænser for, hvor langt man kan nå, hvis forskning bliver prioriteret ledelsesmæssigt, bliver initieret af en dygtig og inspirerende forsker - og bliver grebet med åbent sind af engagerede medarbejdere. Og det var lige præcis dét, som sygeplejersker fra Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, demonstrerede ved et flot arrangeret Symposium den 3. maj. En perlerække af små og store forskningsprojekter blev præsenteret med stort fagligt engagement i en afslappet og anerkendende atmosfære. Symposiet, der bar titlen ”Opbygning og konsolidering af en patientcentreret og aktørinvolverende forsknings- og udviklingskultur – hvorfor og hvordan?”, var arrangeret af forskningsleder Mette Kjerholt og den tidligere ledende oversygeplejerske Ole Toftdahl Sørensen.

Fornem og fortjent pris til en sygeplejerske
I september 2016 modtog forskningsleder og forsker, Mette Kjerholt, en fornem og fortjent pris. Hun blev af Hæmatologisk afdeling i Roskilde indstillet til Sjællands Universitetshospitalers pris, ”Nordstjernen”. Prisen gives hvert år for at hædre en medarbejder, der har gjort en særlig indsats for at fremme et professionelt miljø, hvor faglighed og engagement har medvirket til et særligt godt patientforløb.

Mette Kjerholt

I indstillingen til prisen skriver daværende ledende oversygeplejerske, nu professionschef i DSR, Ole Toftdahl Sørensen, blandt andet:

”Mette bedriver praksisforskning (= aktionsforskning) hvis mål er, at forskningen skal udspringe af praksis samt udvikle og forbedre praksis på baggrund af systematiske undersøgelser af praksis. I praksisforskning forsker man ikke om eller på andre mennesker, men sammen med andre mennesker, hvilket også sikrer læring på mange forskellige niveauer, både individuelt, kollektivt og organisatorisk. Sygeplejegruppen er blevet bevidste om, hvordan forskning kan sikre en evidensbaseret praksis, og de fremkommer nu selv med forslag og ideer til både forsknings- og udviklingsprojekter, der kan højne kvaliteten i patienternes pleje og behandling.”

Kvalitet, kontinuitet og brugerinvolvering i individuelt tilpassede patientforløb
Med ”Kvalitet, kontinuitet og brugerinvolvering i individuelt tilpassede patientforløb” som det overordnede tema har Mette igennem de seneste fem år opbygget en aktørbaseret praksisforsknings-/udviklingskultur med fokus på patientens forløb på Hæmatologisk Afdeling - og på sygeplejens opgaver i forbindelse med patientens forløb. Det er blevet til ikke mindre end 30 lokale forsknings- og udviklingsprojekter, som på forskellig måde har haft sit udspring i alle patientens faser gennem afdelingen. Men det stopper ikke her – for forskning er blevet en del af den daglige praksis.

Forskning? Det er da en del af min hverdag!
Mette har formået at bevidstgøre en hel sygeplejegruppe om, hvad praksisforskning er, og hvordan forskningen kan indtænkes og omsættes i deres daglige praksis til gavn for patienterne. Sygeplejegruppen indgår således også direkte i forskningsprocesserne fra start til slut, ofte med Mette som facilitator. Og det var klart for enhver deltager ved Symposiet, at alle sygeplejerskerne udviste ejerskab og ansvarlighed for projekternes omsætning i og til praksis. Forskning er simpelthen blevet en naturlig, prioriteret - og nødvendig - del af hverdagen på afdelingen.

Ambitiøs vision er blevet til virkelighed
Symposiet gav et indblik i, at forskning på Hæmatologisk Afdeling både rummer små projekter med fokus på helt konkrete og praksisnære emner og store ph.d.-projekter, for som Mette udtaler: ”Det er den systematiske videnskabelige tilgang samt generering af ny viden, der viser, om det er forskning – ikke projektets omfang”. Og hun fortsætter: ”Hvad vi ikke er, kan vi blive til, for vi finder vejen sammen, mens vi går den.”  Og det har vist sig at være en god vej at vælge, for forskningsinitiativerne har medført øget patienttilfredshed, øget kvalitet i pleje og behandling, stærkere sygeplejefaglig identitet, større ansvarsfølelse for patienternes forløb – og større arbejdsglæde.

Patienternes professor: I har været pionerer
Professor MSO, Bibi Hølge-Hazelton, der er forskningsleder ved Forskningsstøtteenheden, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, beskrev i sit oplæg, at man på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, siden 2010 har arbejdet målrettet for at sikre en forsknings- og udviklingskultur. Sygeplejersker, der forsker, møder nemlig ikke sjældent kulturelle barrierer og fordomme.

Bibi havde da også kun rosende ord til Hæmatologisk Afdelings forskningsindsats, for som hun sagde: ”Der er behov for, at sygeplejersker udvikler anvendelsesorienteret viden med udgangspunkt i klinisk praksis. I er godt på vej i mål med både aktørinvolvering og patientcentrering. I har været pionerer, der har sat spor – det giver resonans i klinisk praksis.”

En innovativ ledelse støtter forskningskulturen
Men uden en støttende og innovativ ledelse ville Mettes forskningsplan næppe have været nået så langt i løbet af fem år. Heldigvis er de ledende sygeplejersker på Hæmatologisk Afdeling tydeligvis meget opmærksomme på, at forskningsinitiativerne både højner den faglige kvalitet, patienttilfredsheden – og ikke mindst arbejdsglæden hos medarbejderne. Som ledende oversygeplejerske Tina Lanther sagde: ”Dagens patienter gør os klogere på, hvordan vi skal pleje og behandle morgendagens patienter.” Og om forskningskulturen på Hæmatologisk Afdeling sagde hun: ”Det er ikke en kultur under opbygning – det er en kultur.”