Julefilm for dig og din familie

I år inviterer kredsen dig og op til tre ledsagere til forpremiere på Frost 2. Så nu er chancen der for at tage børn, børnebørn, familie eller andre barnlige sjæle med til en god film.

Vi gentager sidste års succes med visningen af julefilm rundt i hele kredsen. Denne gang er det efterfølgeren til Disneys populære Frost fra 2013, Frost 2. Søstrene Anna og Elsa er tilbage, og denne gang skal de ud og finde ud af, hvorfor Elsa er født med magiske kræfter. Svaret kalder på hende og truer hendes kongerige. I 'Frost' frygtede Elsa, at hendes kræfter var for meget for denne verden. I Frost 2 håber hun, at de er nok.

Her kan du se filmen:

  •  Hvalsø den 23. november kl. 10.00
  • Roskilde den 23. november kl. 13.30
  • Næstved den 30. november kl. 10.00
  • Nykøbing Falster den 30. november kl. 13.30

Sådan foregår tilmelding

Der bliver åbnet for tilmeldingerne den 12. november kl. 10.00. Du tilmelder dig på hjemmesiden under arrangementer. Anmodning om billetter før dette tidspunkt kommer ikke i betragtning. Anmodning om billetter via Facebook eller mail kommer heller ikke i betragtning. Vær opmærksom på, at du maksimalt kan ønske 4 billetter, inklusiv din egen.

Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Du skal have et aktivt medlemskab, seniormedlemskab eller studerende/SLS-medlemskab her i kredsen.