Projekt Bydelsmødre skaber bedre integration i kommunerne

Sundhedsplejerske Sidsel Hartkopp er projektleder for en gruppe bydelsmødre, der gør indvandrere klogere på det danske samfund. Hun er ikke i tvivl om projektets positive effekt på integrationen – og erfaringerne som projektleder tager hun med i sit daglige arbejde som sundhedsplejerske.

Artikel af journalist Helene H. Arkil

Det er krævende at være forældre i Danmark. Man skal stå op om morgenen og følge børnene i skole. De skal lave lektier, og man skal komme til skole-hjem-samtalerne. I Somalia er det anderledes. Her kan man sende børnene ud af huset, og så er der andre, der ser efter dem, indtil de kommer hjem til spisetid. Men det kan man ikke i Danmark, fortæller sundhedsplejerske Sidsel Hartkopp.

Bydelsmødre

”I Danmark skal du klare det hele selv, og det kan godt være en udfordring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk”.
Den udfordring er Projekt Bydelsmødre sat i verden for at løse. 

 PULS møder Sidsel Hartkopp på hendes arbejdsplads i Sundhedsplejen i Køge Kommune. Med et fast håndtryk byder hun velkommen og leder os hen til mødelokalet ved sundhedsplejerskernes kontorer. 

 

Sidsel Hartkopp blev uddannet sygeplejerske i 1989. Efter en del år ved Børneintensiv på Rigshospitalet tog hun overbygningen som sundhedsplejerske. Her kom hun bl.a. i hjemmeplejen i Brøndby Strand, hvor hun arbejdede meget med ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk. I 2004 blev hun ansat som integrationssundhedsplejerske i Køge Kommune. Udover at være sundhedsplejerske og koordinator for sundhedsplejestuderende er Sidsel Hartkopp også involveret i Projekt Bydelsmødre som projektleder – og det har hun ikke fortrudt.

Åbner lukkede døre

Sundhedsplejerske Sidsel Hartkopp

”Formålet med Projekt Bydelsmødre er at bringe håb og forandring ind i andre kvinders liv”, forklarer Sidsel Hartkopp. Projektet uddanner kvinder til at gøre en frivillig indsats i deres lokalområde. Over fire måneder bliver de undervist i, hvordan det danske samfund fungerer. De lærer om alt, lige fra bekæmpelse af kriminalitet til hvordan man låner bøger på biblioteket. Kvinderne har ofte anden etnisk baggrund end dansk, så de ved hvilken hjælp, der er behov for. 
De uddannede bydelsmødre tager ud til andre minoritetskvinder i deres lokalområde. Her kan de hjælpe nyankommne kvinder med at danne et socialt netværk, eller de kan gå med til møder med kommunen og børnenes institutioner. På den måde kan de være et ”ekstra sæt ører” og fx forklare, at det i Danmark er normalt, at man løbende har møder, hvor man snakker om barnets trivsel. I Køge Kommune blev Sidsel Hartkopp først knyttet til projektet som underviser. Her lærte hun kvinderne om børneopdragelse, kost og kvinders seksualitet. Da projektet skulle have ny tovholder, faldt valget naturligt på Sidsel Hartkopp, da hun kendte kvinderne i forvejen.
Bydelsmødrene kan nå længere ud end kommunerne kan, forklarer Sidsel: ”Vi oplever, at vi får åbnet nogle døre til de kvinder, der har det svært, men som ikke har lyst til at tale med kommunen.”

 

Større ansvar og flere krav
Som projektleder afholder Sidsel månedlige møder med bydelsmødrene. Her deler de deres oplevelser, hjælper hinanden med forskellige problemstillinger og uddeler nye opgaver.
På et tidspunkt skal kvinderne selv kunne køre projektet. Sidsel Hartkopp er derfor begyndt at give bydelsmødrene mere ansvar og stille større krav. Det var svært i starten, for kvinderne var vant til, at projektlederen stod for det meste. Og så er kvinderne ikke vokset op med den danske foreningskultur, hvor man diskuterer med hinanden, siger sin mening og i fællesskab finder frem til løsninger, fortæller Sidsel Hartkopp. Den problemstilling oplever hun også i sit daglige arbejde som sundhedsplejerske.

”Særligt de arabiske mødre vil gerne have at vide, hvordan de præcist skal opdrage deres børn, for sådan gør man der, hvor de kommer fra”, fortæller hun. Men der er mange måder at være forældre på, og mødrene skal selv bestemme, hvad der er rigtigt for dem. Man skal dog stadig stille krav, og det er noget, Sidsel Hartkopp er blevet bedre til. Til trods for mange års erfaring med andre kulturer, giver arbejdet som projektleder en bedre viden om indvandrerkvinder, og hvordan man bedst vejleder dem. Den viden tager Sidsel med sig i sit daglige arbejde som sundhedsplejerske. 

 ”Det her arbejde giver mig noget ekstra. Jeg kommer ind under huden på en anden måde, end når jeg er på hjemmebesøg,” forklarer hun. 

Bydelsmødre er godt for integrationen
I vinter udkom en rapport, der konkluderede, at Projekt Bydelsmødre har en positiv effekt på integration og bekæmpelse af radikalisering. Sidsel er meget enig i den konklusion. ”Når indvandrerkvinder bedre forstår det danske samfund, bliver de mere selvhjulpne, og det spreder sig ud i familien og ud til andre kvinder”, uddyber hun. Og så skaber bydelsmødrene en bro mellem det offentlige og de etniske minoriteter, hvor de arbejder tæt sammen og bruger hinanden som en ressource.  I Køge Kommune har sagsbehandlerne fx fået øjnene op for bydelsmødrenes positive effekt på integrationen, og de ringer ofte for at få kontakt til en bydelsmor.

Spreder sig som ringe i vandet

Ringe i vandet

Sidsel Hartkopps kollegaer bakker hende op og er stolte over, at projekt er forankret i Sundhedsplejen – og det er Sidsel Hartkopp også, fortæller hun og ser over mod hjørnet af mødelokalet. Her troner et lyserødt banner fra gulv til loft med billeder af bydelsmødre og link til projektets hjemmeside. På bordet foran os ligger lyserøde T-shirts og tørklæder med projektets logo. Det er merchandise fra Frivillig Dag, hvor Projekt Bydelsmødre havde en stand på torvet i Køge. 
”Det gjorde mig så glad at se bydelsmødrene gå rundt på torvet i deres pink-farvede T-shirts og dele brochurer ud og fortælle, hvad bydelsmødre kan. De er stolte over at være bydelsmor,” siger Sidsel, der selv har et lille lyserødt badge på den sorte blazer. Hun har placeret det lige ved hjertet.

 

”Det er super dejligt at se dem blomstre og se det gode arbejde sprede sig som ringe i vandet.” Citat sundhedsplejerske og projektleder Sidsel Hartkopp