Sygeplejen er proaktiv på Lolland

Fagligheden blandt sygeplejerskerne i Lolland kommune er øget, og sygeplejekulturen er blevet mere proaktiv, efter ny kvalitetskontrol er indført.

Artikel er skrevet af Sune Gudmundsson

“Vi behøver ikke vente på, at lægen konstaterer, at borgeren mangler ernæring, når vi sammen med assistenter og hjælpere kan se, at tøjet hænger på fru Jensen. I sådan tilfælde tager vi nu selv initiativ til en ernæringsplan og gør noget ved det”.

Sårsygeplejerske Lolland KommuneOrdene tilhører sygeplejerske og leder for decentral sygepleje i Lolland Kommune, Elin Hjorth, og beskriver den kulturændring i sygeplejen, der er fundet sted, efter kommunen har fået en ny praksis for at sikre patientsikkerheden. “Den sundhedsfremmende tænkning er blevet systematiseret i sygeplejen. Fra at være meget styret efter, hvilke indsatser der skal løses ud fra en visitation, går vi nu mere over til at sige, at vi har en ramme, der skal udnyttes til gavn for borgeren. Vi har stadig bestiller-udfører-modellen med visitation, men nogle af sygeplejerskerne har i dag også en opsøgende konsulentfunktion, hvor vi går ud og kigger på, hvad der gavner borgeren bedst,” siger Elin Hjorth.

Elin Hjorth fremhæver særligt indsatsen for at forhindre tryksår, en ny systematik for sårbehandling samt en ny mad- og ernæringsplan som tre konkrete tiltag, der har forbedret kvaliteten i sygeplejen siden Lolland kommunes sygepleje blev certificeret efter den danske kvalitetsmodel i starten af 2016.

Positiv kulturændring i sygeplejen

Den positive kulturændring blandt kommunens 50 sygeplejersker er delvis en konsekvens af, at Styrelsen for Patientsikkerhed sidste år droppede de faste årlige embedslægetilsyn af kommunernes plejehjem. Det medførte nemlig nye krav om kvalitetskontrol for kommunernes sygeplejepersonale. I Lolland kommune har man løst opgaven ved at oprette et kvalitetsudvalg, der består af ledelsen i forvaltningen for Ældre og Sundhed samt en tværfaglig koordinationsgruppe, der består af ressourcepersonalet, som har den daglige kontakt til borgerne.

Foruden en sygeplejerske, der er kvalitetskoordinator, består gruppen af en ergoterapeut med en master i offentlig kvalitet og ledelse, der er patientsikkerhedskoordinator, en cand. scient. i ernæring, der er sundhedskoordinator og en ergoterapeut, der er arbejdsmiljøkoordinator. Tilsammen er de tovholdere på kvalitetskontrollen og kvalitetsudviklingen ude på plejecentrene samt i de forskellige fagteams, der fokuserer henholdsvis personlig og praktisk hjælp, sygepleje og træning. På et hold af to til tre besøger de én gang årligt plejecentrene og de forskellige fagteams og foretager såkaldte interne surveys, hvor medarbejderne interviewes om deres praksis. Det skal sikre, at kommunens kvalitetsstandarder for sygepleje bliver overholdt. Og det fungerer, mener sygeplejerske i Lolland kommune Diana Sukstorf Larsen, der har været en del af kvalitetsudvalget.

“Det har været rigtig vigtigt for, at vi har kunne få noget mere ensartethed i sygeplejen, så alle borgere opnår den samme kvalitet, og at vi højner patientsikkerheden. Vores egne retningslinjer tager udgangspunkt i PPS (praktisk procedure i sygeplejen, red.), og vi vurderer hele tiden, om de skal opdateres. Det, at vi som sygeplejerske selv været med til at udarbejde retningslinjerne for sygepleje, gør, at man får et tilhørsforhold til dem og hele tiden er med i processen ved ændringer. Det  er ikke bare noget, der er besluttet oppefra” siger hun.Lolland Kommune patient behandles

Den nye praksis for sikring af kvalitet og patientsikkerhed har skabt større vidensdeling mellem sygeplejerskerne og bedre forståelse på tværs af fagene, mener Diana Sukstorf Larsen. “Fordi det er et tværfagligt udvalg, så får jeg et indblik i, hvordan de udfører deres arbejde i praksis, og de får også en anden forståelse for mit arbejde. Nogle gange overlapper vores fokus, og de retter henvendelse til os og omvendt, og der har det været rigtig givende at arbejde tværfagligt.

Foruden de årlige interne surveys, er det også blevet ny praksis for fire sygeplejersker, at  foretage ugentlig besøg på plejehjemmene med henblik på at sparre med SOSU-assistenterne og SOSU-hjælperne om, hvordan det går med at opfylde kvalitetsstandarderne for pleje.

Bedre patientsikkerhed

Puls spørger lederen af den decentrale sygepleje, Elin Hjorth, hvad hun vil fortælle patienter, der stiller sig kritisk over for, at de årlige embedslægetilsyn er udskiftet med besøg fra kommunens kvalitetsudvalg.

Elin Hjort Lolland Kommune
Elin Hjort Lolland Kommune
Til det svarer hun selvsikkert. “Jeg vil sige, at patientsikkerheden er blevet større for borgeren. I den tid vi har haft embedslægens årlige tilsyn, har vi oparbejdet et system, der imødekommer de ting, som hun har påpeget. Og i dag drager selv læring af vores indberetninger og utilsigtede hændelser, og reagerer ved at se på, hvilke standarder vi kan gøre bedre,” siger hun.

Elin Hjorth mener også, at patientsikkerheden er blevet styrket ved, at der er opstået en fælles fortælling om kvalitetssikring blandt de 800 ansatte i Ældre og Sundhed. “Hos de enkelte medarbejdere er der også en tænkning i egenkontrol, så de er opmærksomme på f.eks. at dosere medicinen korrekt eller bede en kollega dobbelttjekke. Det er i virkeligheden det mest raffinerede ved kvalitetsarbejde, nemlig at turde spørge en kollega: ‘Har jeg gjort dette rigtigt?’. Hvis ikke den enkelte medarbejder har den tillid og tryghed i organisationen til at fortælle, hvad de laver, så kommer vi ingen vegne. Men det synes jeg faktisk er lykkedes os med dette arbejde,” siger Elin Hjorth.