Den svære samtale er både ekspert- og menneskearbejde

Kreds Syddanmark tilbyder en temaeftermiddag, hvor vi zoomer ind på sygeplejerskers og sundhedsplejerskers rolle i samtaler med familier. Det foregår i Dansk Sygeplejeråds lokaler i Fredericia onsdag den 24. august klokken 12.30 til 17.

Oprettet: 20.06.2022
Stig Vognæs

Som sundhedsprofessionel afhænger den praktiske udførelse og kvaliteten af vores arbejde i høj grad af vores evne til at kommunikere, og ikke mindst vores evne til at "læse", "forstå", "mærke" og "møde" den anden, der hvor vedkommende er.

Vi skal på denne temaeftermiddag tale om kommunikation og det at navigere mellem "menneskearbejde" og "ekspertarbejde".

Hvad er vores rolle og hvordan kan vi arbejde med den professionelle kommunikations centrale elementer: at lytte, at spørge og skabe fokus.

Kort om underviser

Betina Leth Leth er lektor ved VIA University College, og har gennem de sidste 15 år arbejdet med udvikling og læring i sundhedssektoren. Hun har en baggrund som sygeplejerske og cand. mag. i læring og forandringsprocesser.

Praktiske oplysninger

Kredsen byder på frokost kl. 12.30, undervisningen går i gang kl. 13. Der vil være kaffe/te og sødt undervejs.

Arrangementet er åbent for alle aktive medlemmer, studerende og seniorer i Kreds Syddanmark. Der er plads til 42 deltagere, som fordeles efter først til mølle-princippet.

Program og tilmelding

Tilmeldingsfrist senest den 17. august 2022.

Læs også: