En tiltrængt forvandling

En solstrålehistorie om en belastet sygehusafdeling med personaleflugt, som efter nogle enkle tiltag er blevet en arbejdsplads med stærkt sammenhold og godt ry blandt de studerende. Sygeplejerske, tillidsrepræsentant og klinisk vejleder Bianca Lenke fortæller.

Oprettet: 11.01.2022
Stig Vognæs

- Da jeg blev ansat i 2017 på Hjerne- og Nervesygdomme, neurologisk sengeafsnit var der stor udskiftning blandt personalet. Sygeplejerskerne følte ikke, at de blev set og hørt, og der var ringe forståelse for deres vanskelige arbejdsvilkår, fortæller Bianca.

Bianca Lenke er tillidsrepræsentant på Hjerne- og Nervesygdomme, neurologisk sengeafsnit med komplekse akutte patienter på Kolding Sygehus. Patienterne er både kognitivt og fysisk påvirket af blodpropper og blødninger. Mange er konfuse og har problemer med at tale og med lammelser.

- Vi havde svært ved at få ansat nye sygeplejersker, det skyldes, at vi har stor vagtbelastning og afdelingens ry var dårligt. Vores souschef gjorde sit bedste for at få vagtplanen til at hænge sammen med gangvagter. En gangvagt kan imidlertid ikke fungere selvstændigt på en afdeling med komplekse akutte patienter - det kræver en indsigt, som du først opnår efter nogen tid på afdelingen.

To timer til at flytte alt

- Afdelingen er desuden blevet flyttet to gange indenfor kort tid år. Hjerne- og Nervesygdomme boede på en afdeling, som pludselig skulle bruges til coronaafsnit. Vi fik to timer til at flytte udstyr og patienter til FAM, som slet ikke egnede sig til vores neurologiske patienter. Efter fem måneder skulle vi flytte igen til 5. etage, hvor vi er nu.

I april sidste år fik vi ny oversygeplejerske, som brugte tid på at snakke med de sygeplejersker, som søgte væk. De fortalte om presset fra det store antal patienter, konstant nye kolleger og en afdelingssygeplejerske, der var fjern og manglede situationsfornemmelse.

Oversygeplejersken handlede på det, hun hørte. Vi havde et stort fællesmøde med ledelsen. Mange trådte frem og fortalte, hvordan de havde det. Jeg har aldrig set så mange mennesker græde.

Ikke dine patienter, men vores patienter

- For at have en god afdeling kræver det, at vi arbejder som et hold og hjælper hinanden. Det er ikke mine patienter, det er vores patienter. Vi skal støtte hinanden i det daglige, og gøre en indsats for at få skabt et godt arbejdsmiljø.

Afdeling er nu inddelt i to teams, der er nemme at overskue, og som gør det muligt at udnytte hinandens kompetencer. Tidligere var vi opdelt i to afsnit med en ”usynlig” væg i mellem, enten arbejdede du i den rehabiliterende eller i den akutte del. Dette gav problemer pga. forskellige tilgange til patienterne.

Det har stor betydning at ledelsen lytter, når personalet har gode idéer fx til noget, der kan forbedres eller gøres mere smidigt.

Den ny ledelse forstår desuden, at privatliv og arbejdsliv skal hænge sammen. Det skal være muligt at bytte en vagt ind i mellem, nogle gange er der brug for en afspadseringsdag, fx hvis man er presset derhjemme.

Det er vigtigt, at der tages personlige hensyn – så er du nemlig også villig til at yde lidt ekstra i andre sammenhænge. Jeg har selv overvejet at finde noget andet arbejde mange gange. Jeg har sklerose og har været sygemeldt i en periode. Men kollegerne og sammenholdet har fået mig til at blive.

Forstærket fokus på fagligheden

Tidligere havde vi et introduktionsprogram med 12 temadage, som sygeplejersker skulle igennem i løbet af det første halve til hele år. Dette er nu lavet om til mentorordning, hvor den ny kollega er tilknyttet en mentor, som følger dig den første måned. Vores uddannelses- og oplæringsansvarlige har også følgedage med nye kolleger senere hen, hvis der er behov. 

Vi er begyndt at holde potentiale-samtaler, da også nye kollegaer tit kommer med en viden, som vi andre kan lære af.

Alle sygeplejersker på afdelingen har specialviden, og denne viden sætter vi ord på. Det betyder, at du ikke er i tvivl om, hvem du skal spørge, hvis du har brug at bliver dygtigere til fx venflon, sonde osv. Det er vigtigt ikke bare at give en opgave videre, du skal også at formidle den viden, der er nødvendig for at varetage opgaven.

Faglig udvikling finder desuden sted på personalemøder, som både sygeplejersker og læger deltager aktivt i. 

Populær blandt de studerende

- Vi har en del sygeplejerskestuderende både på 2., 4. og 6. semester. I februar ansatte vi seks nyuddannede sygeplejersker og tre af dem havde været i praktik på afdelingen og var så glade for at være her, at de gerne ville ansættes. De fremhæver de gode kolleger, sammenholdet og det spændende speciale.

Jeg synes, det siger noget om, hvor langt vi er kommet. De studerende fortæller, at vores afdeling, har fået et godt ry. Det skyldes det gode læringsmiljø, der bliver taget hånd om studerende og der bliver afsat tid til vejledning og feedback. Den slags giver studerende lyst til at komme tilbage. Det er vi stolte af.

I dag har vi ingen ubesatte stillinger, det har vi ikke haft i et år. Når vi har ledige stillinger, fx barselsvikariater eller i forbindelse med naturlig afgang, får vi typisk flere ansøgere, end vi har stillinger. Så behovet for vikarer – med den uro det giver - er helt anderledes nu.

Personalet arbejder som et team

- Jeg er træt af at høre sygeplejefaget blive talt ned, og hvis man kun lytter til alle skrækhistorierne, kan jeg godt forstå, hvis færre unge vælger at blive sygeplejerske, understreger Bianca Lenke.

Der er helt sikkert nogle strukturelle problemer i sundhedsvæsenet, jeg vil dog gerne understrege, at en lydhør og nærværende ledelse godt kan hjælpe en personalegruppe igennem en krise. Sammen kan vi skabe et godt arbejdsmiljø, hvor personalet arbejder som et team, og hvor der tages individuelle hensyn.

Det er vigtigt at tage sig godt af de studerende, og sikre at de får en god praktik, så får man også dygtige og motiverede kolleger i fremtiden.

Andre syddanske historier: