Forårets brunch for jubilarer udskydes i tre måneder

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark havde inviteret alle sygeplejersker med jubilæum til brunch på Hotel Koldingfjord i begyndelsen af juni. Dette arrangement er flyttet til søndag den 6. september på grund af coronakrisen. OBS: Ny tilmelding er nødvendig.

Oprettet: 13.05.2020
Stig Vognæs

Hotel Koldingfjord var reserveret. Brunch’en var planlagt. Invitationerne var sendt ud. Men Kreds Syddanmark glemte at tage højde for den pandemi, der dette forår ramte Danmark og resten af verden.

Vi har været nødt til at flytte vores jubilæumsbrunch tre måneder frem, og krydser fingre for at verden og især Syddanmark ser lidt mere normal ud til den tid. Alle jubilarer, som var inviteret til arrangementet i juni, får en ny invitation med posten. Brevet er afsendt den 13. maj og skulle være fremme i løbet af en uges tid.

Den nye dato for Jubilæumsbrunch er:

Søndag den 6. september 2020 klokken 11.30 – 14  Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding

Hvis du er i tvivl om, hvornår du har jubilæum, eller hvilken af de to årlige brunchs du bliver inviteret til, kan du læse mere her.

Vi beklager, hvis den ændrede dato er ubelejlig for dig, men håber du har mulighed for at deltage.

Læs også: