Fynsk sygeplejerske får Diabetesforeningens behandlerpris 2020

Julie Bech Olesen, der er sygeplejerske på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital ved Odense Universitetshospital, modtager af Diabetesforeningens Behandlerpris 2020. Sådan skriver Fyens Stiftstidende.

Oprettet: 11.05.2020
Stig Vognæs

Behandlerprisen er indstiftet af Diabetesforeningen for at hædre de ildsjæle, der gør en ekstraordinær indsats i behandlingen af børn og voksne med diabetes. Der var 17 nominerede til prisen. Blandt de indstillede var læger, sygeplejersker og fodterapeuter – alle er indstillet af patienter og pårørende.

”Jeg er glad, jeg er stolt, og jeg synes, det er fuldstændig fantastisk, at der er nogle familier, der har haft overskud og lyst til at indstille mig til den her pris,” siger Julie Bech Olesen, som har arbejdet på børne- og ungediabetesambulatoriet i Odense i 13 år.

På grund af den nuværende sundhedskrise blev prisen overrakt via telefonen. Prisen består af 25.000 kroner, som er delt mellem 20.000 kroner til et relevant projekt på prisvinderens arbejdsplads og 5.000 kroner som en personlig gave.

Læs også: