Region Syddanmark vil forenkle sygehusenes administrative arbejdsgange

Region Syddanmark vil undersøge, om der er procedurer eller arbejdsgange på sygehusene, der kan forenkles eller optimeres. Projektet tager udgangspunkt i et feltarbejde på Sygehus Lillebælt.

Oprettet: 28.05.2020
Stig Vognæs

Politikerne i Region Syddanmark besluttede sidste år at undersøge muligheden for at forenkle de mange administrative processer på regionens sygehuse.  På et møde den 25. maj afsatte et enigt regionsråd 0,5 mio. kr. til et undersøgelsesprojekt af området. 

Dette skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen kommer til at foregå ved, at medarbejdere fra Syddansk Sundhedsinnovation laver feltarbejde på Sygehus Lillebælt.

Feltarbejdet vil for det meste foregå om dagen, hvor hovedparten af de administrative opgaver ude på sygehusene bliver klaret. Her vil feltmedarbejderne blandt andet følge to læger, to sygeplejersker og to lægesekretærer. 

Alle observationerne bliver samlet i en rapport, og der vil blive udarbejdet en række forslag til løsninger på baggrund af undersøgelsen. 

Læs hele pressemeddelelsen her.

Læs også: