Temaeftermiddage for sygemeldte

Sygemeldt sygeplejerske – hvad nu? Temadag om rettigheder, muligheder og pligter. Hvor lang tid kan jeg få sygedagpenge? Kan sygedagpengene forlænges? Hvad er et jobafklaringsforløb? Mine rettigheder og pligter? Økonomi?

Oprettet: 04.05.2021
Stig Vognæs

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark tilbyder tre enslydende eftermiddagsarrangementer for sygemeldte sygeplejersker.

Tirsdag den 1. juni, klokken 13 – 16. Tilmelding

Tirsdag den 17. august, klokken 13 – 16. Tilmelding

Tirsdag den 30. november, klokken 13 – 16. Tilmelding

Alle tre arrangementer holdes i Dansk Sygeplejeråds lokaler: Vejlevej 121 i Fredericia.

Dette får du med fra dagen

Dagen vil give dig viden om de væsentligste regler som sygemeldt i forhold til jobcentret og dine rettigheder og pligter generelt som sygemeldt.

Målet for dagen er, at du bliver klædt på til mødet med din sagsbehandler og generelt agere i eget sygdomsforløb. På temadagen får du et overordnet kendskab til dine rettigheder, muligheder og pligter som sygemeldt. Dagen vil blandt andet besvare følgende hyppige spørgsmål vi møder fra sygemeldte medlemmer:

  • Hvor lang tid kan jeg få sygedagpenge?
  • Kan sygedagpenge forlænges?
  • Hvad er et jobafklaringsforløb?
  • Muligheder for hjælp tilbage på arbejde/arbejdsmarkedet?
  • Mine rettigheder og pligter?
  • Økonomi? og mange andre spørgsmål

Der indlægges pauser undervejs, og kredsen er vært ved forplejning. Deltagelse er gratis.

Underviser er faglig konsulent og socialrådgiver Carsten Richard fra Kreds Syddanmark