Skype-møde i SLS' nationale bestyrelse

Bestyrelsesmødet afholdes på Skype

Den nationale bestyrelse, forkortet NB, består af forretningsudvalget og alle lokalformænd. Vi opfordrer dog alle lokalbestyrelsesmedlemmer til at deltage på møderne.

Den nationale bestyrelse, også kaldet SLS-Bestyrelsen, er Sygeplejestuderendes Landssammenslutnings øverste myndighed mellem årsmøderne. Det er den nationale bestyrelse, der koordinerer SLS samlede arbejde med de indsatsområder, som årsmødet har vedtaget. Bestyrelsen drøfter også nye tiltag og kampagner og organisationens ve og vel.

Derudover er møderne i SLS’ nationale bestyrelse også en anledning til at styrke fællesskabet og dele erfaringer på tværs af aktive sygeplejestuderende i hele landet.

Hvem kan deltage?

SLS’ nationale bestyrelsesmøder er åbne for alle SLS’ medlemmer, men henvender sig primært til SLS’ lokalbestyrelsesmedlemmer og forretningsudvalg.

I SLS’ nationale bestyrelse har alle lokalformænd og forretningsudvalget stemmeret. Hvis lokalformanden er forhindret i at deltage, får lokalnæstformanden stemmeretten på vegne af lokalbestyrelsen. Kan lokalnæstformanden heller ikke deltage, kan lokalbestyrelsen tildele stemmeretten til et lokalbestyrelsesmedlem.

Tid og sted

Bestyrelsesmødet afholdes fra 12.00-16.00.

Bestyrelsesmødet afholdes på Skype. Du vil modtage flere informationer om opkobling på Skype, når du har tilmeldt dig.

Tilmelding

Tilmelding skal ske senest fredag kl. 12:00 her på siden.

Særligt for lokalformænd: Er du og lokalnæstformanden forhindret i at deltage, skal du huske at sende en mail til sls@dsr.dk med, hvem fra jeres lokalbestyrelse, der har fået tildelt stemmeretten. Deltager ingen fra jeres lokalbestyrelse, skal du huske at sende en skriftlig orientering om status i lokalbestyrelsen til sls@dsr.dk hurtigst muligt.

Yderligere information

Har du spørgsmål til bestyrelsesmødet, tilmelding eller transport, kontakt SLS-sekretariatet på sls@dsr.dk.