Netværksmøde for sygeplejersker på plejecentre - vi skal blande os i den offentlige debat!

Netværket for plejecentersygeplejersker inviterer til et spændende fyraftensmøde, hvor vi skal lære om at blande os i den offentlige debat.

Til arrangementet vil kommunikationskonsulent Gitte Simonsen introducere os til, hvordan man kan skrive debatindlæg til pressen og bruge de sociale medier til at få opmærksomhed på sygeplejefaglige budskaber.

Netværket ønsker at sætte netop dette emne på dagsordenen, fordi sygeplejen på plejecentre fylder alt for lidt i den offentlige debat. Hvis vi sygeplejersker på plejecentre bliver bedre til at ytre os politisk, kan vi medvirke til at få det vigtige arbejde på plejecentre frem i lyset og frem i bevidstheden hos borgere og beslutningstagere.

Netværksmødet afholdes d. 26. august kl 16.30-19.00. Dørene åbnes kl. 16.00 til lidt kaffe og kollegialt samvær. Undervejs serveres sandwich.

Tilmeld dig på denne side, og husk at melde afbud, hvis du skulle blive forhindret i at deltage på dagen.