Fyraftensmøde: Kirurgisk røg

Fyraftensmøde for medlemmer af DSR Kreds Hovedstaden.

Kirurgisk røg = 27-30 cigaretter uden filter - pr. dag

Elkirurgi er kommet for at blive. De seneste 10 år har udviklingen i de såkaldt "monopolare brændere" været eksplosiv på operationsstuerne verden over.

Der er en mørk bagside ved brugen af de monopolare brændere på operationsstuerne. Elknivene udvikler røg, der indeholder skadelige partikler og gasser. Og lang tids påvirkning af de giftige stoffer i røgen kan gøre de berørte læger og sygeplejersker alvorligt syge.

Elisabeth Solvik Lundholm, der er operationssygeplejerske og som tidligere arbejdsmiljørepræsentant har undersøgt sagen og kan dokumentere, at røgen indeholder en enorm mængde partikler med giftstoffer, kræftfremkaldende stoffer og spor af forskellige vira samt bakterier på grund af indholdet af dna. En undersøgelse viser, at røgpåvirkningen for personalet under en hel dags operationer, svarer til at indhalere 27-30 ufiltrede cigaretter.

På dette fyraftensmøde vil Elisabeth fortælle præcist, hvad der er i den kirurgiske røg, og hvorfor det er skadeligt for os.

Vidste du, at vi har recommendationer, guidelines og lovgivning, der beskytter os? Følger vi lovgivningen i dag?
Hvorfor har vi brug for mere viden om kirurgisk røg? - vi ved jo, at det er skadeligt for os.
Bruger vi egentlig det rigtige udstyr?
Det føles næsten som tabu at tale om røg til kirurger - kan det passe?
Hvorfor har vi brug for at tale kultur, når vi taler om kirurgisk røg?

Læs evt. denne artikel i Sygeplejersken.

Program

Kl. 16.30 - 19.30
- Oplæg ved Elisabeth Solvik Lundholm
- Dialog og opsamling ved kredsnæstformand

Spisning undervejs.

Du kan tilmelde dig her på siden.