Krav til OK 20 for privatansatte sygeplejersker

Kom til debat om OK20 for privatansatte sygeplejersker og få samtidig tips til din lokale lønforhandling

Målgruppe: Sygeplejersker, der er ansat hos en privat arbejdsgiver, som er dækket af en overenskomst indgået mellem DSR og privathospitaler og lægeklinikker, vikarbureauer, hjemmeplejeordninger/hjemmeservice, BST og sundhedsordninger samt Falck.

Kom til debat om de forestående overenskomstforhandlinger om OK20

På mødet kan du:

  • uddybe dine ønsker og krav til den nye overenskomst
  • få svar på, hvad du og dine kolleger har prioriteret
  • få overblik over hele forhandlingsprocessen

Fra DSR’s sekretariat deltager forhandlingsleder Eva Lehgaard Kirkelund, og fra Kreds Sjælland deltager kredsnæstformand Annette Møller og faglig konsulent Yadi Metin.

Hvordan forhandler jeg min egen løn?

Efter debat og spørgsmål om OK20 vil der være et oplæg om, hvordan du selv forhandler tillæg og særlige vilkår på din arbejdsplads.

Oplæg ved faglig konsulent Jacob Fage Sørensen, Kreds Sjælland.

Læs om forhandlingsforløbet om OK20

Deltag i Skype-møder med DSR om lige netop din overenskomst

OK20 omhandler forhandlinger vedrørende virksomheder/brancheforeninger, der er medlemmer af Dansk Erhverv og Dansk Industri.