Fyraftensmøde: Nå arbejdet i arbejdstiden

På dette fyraftensmøde vil vi sammen udtænke løsninger til at undgå gratisarbejde, så arbejdet udføres i arbejdstiden.

Nå arbejdet i arbejdstiden

Der er mange steder et stort arbejdspres på jeres arbejdspladser. Det handler om manglende ressourcer, mangel på sygeplejersker og rette kompetencer, nybygninger, samarbejdet mellem regioner og kommuner, det nye nære sundhedsvæsen, effektiviseringskrav og meget mere.

Der er en tendens til, at sygeplejersker forsøger at løse hverdagens udfordringer ved at arbejde længere tid og nogle gange uden at få løn for det. En undersøgelse foretaget af DSR og Megafon viser, at 29% arbejder uden at få løn for det. Det vi kalder at arbejde gratis.

Det er kollektivet – dialogen, prioriteringerne, støtten – mellem ledere og ansatte – og ansatte imellem, der kan afskaffe gratisarbejde.

Gratisarbejde skal afskaffes, fordi det ikke er løsningen på presset i sundhedsvæsenet. Og fordi det skjuler konsekvensen af besparelserne/effektiviseringerne, udhuler lønnen for den enkelte og kan presse andre kolleger.

DSR Kreds Hovedstaden har udviklet et dialogværktøj, der har været en øjenåbner for mange, hvor vi opfordrer jer til at give jeres arbejdsplads et eftersyn i forhold til, om I arbejder gratis. Se evt. mere her.

På dette fyraftensmøde vil vi introducere dialogværktøjet og sammen udtænke løsninger til at undgå gratisarbejde, så arbejde udføres i arbejdstiden. Til gavn for både patienter, ansatte og det fremtidige sundhedsvæsen.

Program

Kaffe fra kl. 16.00.

Kl. 16.30 – 19.00

- oplæg v. Kredsformand: Kristina Robins

- Dialog udfra værktøj.

Spisning undervejs

Du kan tilmelde dig her på siden.