Den konstruktive lønforhandling

Velkommen til en temaaften for kredsens privatansatte sygeplejersker, hvor der sættes fokus på, hvordan du kan forhandle din løn. Kom og bliv inspireret af forhandlingsekspert Malene Rix og få nyttige redskaber med hjem til din næste lønforhandling.

På temaaftenen vil du blive introduceret til centrale pointer omkring lønforhandling, både hvad der er udfordringerne, og hvilke redskaber man kan bruge for at tackle det, der er svært.
Du får et overblik over forhandlingsprocessens faser og nogle af de strategiske måder, man kan arbejde med især lønforhandlingen på. Desuden vil vi tale om køn som et "filter" i forhandling, og hvad det betyder for processen og resultatet.

Temaaftenen vil bestå af korte oplæg, gruppesnak og en enkelt øvelse med opsamling.

 

Vær opmærksom på at temaaftenen er for privatansatte.