Hold 2011-195 Mental robusthed. Lær at mestre modgang (3 mandage 02.03-09.03-16.03)

Gratis for medlemmer af DSR, Kreds Nordjylland.

Hold 2011-195 Mental robusthed. Lær at mestre modgang

Sted: Aalborg Universitet, Badehusvej 12 - 14, lokale 314

Holdes på mandage på følgende datoer kl. 17.00 - 18.45: 02.03 - 09.03 - 16.03

Tilmeldingsfrist: Senest 12. februar 2020.

 

 

Mental robusthed er en psykologisk færdighed, der hjælper individet til at håndtere stress, udfordringer og svære hændelser. Der er blevet forsket i mental robusthed (resiliens) i mere end 60 år. Den nyeste viden om mental robusthed tager afsæt i neurovidenskab, kognitiv psykologi og positiv psykologi og den nyeste hjerneforskning viser, at vi kan ændre vores hjerne livet igennem. Hjernens plasticitet betyder, at vi kan ændre vores tankemønstre og øge vores mentale robusthed gennem målrettet træning.

Mental robusthed er ikke et skjold, der gør, at vi kan klare hvad som helst. God ledelse, ordentlige rammer, strukturer og samarbejde er vigtige faktorer med betydning for et godt psykisk arbejdsmiljø, lige såvel som fysisk træning, søvn og kost også har indflydelse på vores trivsel og psykologiske velbefindende.

Mental robusthedstræning er forebyggelse – ikke behandling. Mental robusthed er som en airbag. Den er rigtig god at have, men den skal installeres på forhånd og være forebyggende. Den skal ikke installeres, når du rammer autoværnet.

Om underviseren:
Ida Hertz er cand.mag. i psykologi og kommunikation, og certificeret Compassion Cultivation Training (CCTTM) instruktør fra Compassion Institute, Stanford Medical School. Til dagligt er hun Chefkonsulent i Center for Mental Robusthed hvor hun arbejder med forskningsbaseret udvikling af psyko-edukative programmer, undervisning og vidensformidling. Ida er specialiseret i viden om de psykologiske færdigheder robusthed og compassion, samt de dilemmaer som opstår i samspillet mellem mennesker og teknologi, always-on problematikker, projektstrukturer og grænseløshed i arbejdslivet. Tilgangen er forskningsbaseret og fokus er forebyggelse og sundhedsfremme.
Mød hende på www.mentalrobusthed.dk.

 

Startdato

mandag d. 02.03.2020 kl. 17:00

Holdnr

2011-195

Sted

Aalborg Universitet, AAU (s12-14 / 314)
Strandvejen 12-14, plan 2, lokale 314
9000 Aalborg

Varighed

3 gange

Pris

  • Standard 345,00 kr.

Tilmeld

Favorit

 

 

Få besked om ledige pladser

Indtast din e-mail-adresse, og få besked, hvis der bliver ledige pladser

Navn E-mail

GIV MIG BESKED

 

 

Program

  • 02.03.2020 kl. 17:00 - 18:45

    Mental robusthed i hverdagen.

    Ida Thrane Hertz, cand.mag. i psykologi og kommunikation, chefkonsulent, Center for Mental Robusthed

    Mental robusthed er en psykologisk færdighed, der hjælper os til at håndtere modgang, stress og udfordringer, svære hændelser. Vi er som udgangspunkt rimelig mentalt robuste. Vi kan ikke gå igennem livet uden at opleve udfordringer, men hvor godt vi kommer igennem dem afhænger af vores mentale robusthed. Der er blevet forsket i mental robusthed (resiliens) i mere end 60 år og med afsæt i den nyeste hjerneforskning ved vi i dag, at hjernen er plastisk (foranderlig) og udvikler sig livet igennem. Hjernens plasticitet betyder, at vi kan ændre vores tankemønstre og øge vores mentale robusthed gennem målrettet mentaltræning. Får indblik faktorer som udfordrer vores mentale sundhed i hverdagen og arbejdslivet, og de psykologiske robusthedsfaktorer og dertilhørende færdigheder om vi hver i sær kan udvikle og optræne.

  • 09.03.2020 kl. 17:00 - 18:45

    Compassion og robusthed.

    Ida Thrane Hertz, cand.mag. i psykologi og kommunikation, chefkonsulent, Center for Mental Robusthed

    Der er ikke et eneste menneske, som går fri af at opleve smertefulde ting i sit liv. Vi har alle behov for at opleve lykke, glæde, ro, forbundethed, føle os trygge, elsket, at vi mestrer livet – og vi oplever alle, at vi ikke altid får dækket disse behov og ønsker i livet. Dette skaber lidelse i form af ubehag, uro, frygt, vrede, utryghed, angst, stress og til tider oplevelse af isolation og utilstrækkelighed. På den måde er vi alle ens. Hvad der ikke er ens for os alle er vores evne til at håndtere den lidelse og følelsesmæssig respons som vi oplever. Men vi behøver ikke blot at lade det være op til tilfældighederne hvordan vi reagerer, når vi konfronteres med lidelse og ubehagelige oplevelser. Vi kan hver i sær optræne vores iboende kapacitet til at reagere med omsorg og rummelighed fremfor frygt og afstand – det kaldes compassion. Øget Compassion er forbundet med oplevelse af større samhørighed, højere grad af mental robusthed og psykologisk velbefindende. Få indblik i nyeste forskning på området og smagsprøver på, hvordan du kan træne compassion gennem forskellige metoder og teknikker.

  • 16.03.2020 kl. 17:00 - 18:45

    Digitalisering og mental robusthed.

    Ida Thrane Hertz, cand.mag. i psykologi og kommunikation, chefkonsulent, Center for Mental Robusthed

    I en hverdag præget af konstante forandringer, et stigende præstationsfokus og tiltagende digitalisering, bliver stress-reaktioner mere og mere almindelige. Hvordan påvirker forandringer og de evige informationsstrømme vores mentale sundhed, og hvordan kan vi blive bedre til at passe på os selv? Mental robusthed er blevet et af tidens store buzzwords, men hvad vil det sige at være et robust menneske? Mental robusthed er vores psykologiske airbag der hjælper os til at håndtere stress og udfordringer, men vi besidder robusthed i forskellige grader. Den gode nyhed er, at hjerneforskning viser at hjernen er plastisk (foranderlig) og udvikler sig livet igennem, og at robusthed kan styrkes gennem konkrete forskningsbaserede mentale øvelser. Med afsæt i den nyeste robusthedsforskning og anvendt positiv psykologi, sættes der fokus på konkrete psykologiske færdigheder, der styrker vores mentale robusthed og der introducere konkrete metoder som kan anvendes i hverdagen.