Temadag for TR og AMiR

Handlekraftige fællesskaber gennem handlekraftigt samarbejde.

Handlekraftige fællesskaber gennem handlekraftigt samarbejde.

Temadagen medvirker til at styrke samarbejdet mellem TR og AMiR og giver redskaber til at danne handlekraftige fællesskaber på arbejdspladsen.

Kursets formål:

  • I bliver introduceret til og afprøver redskaber, der kan medvirke til at danne handlekraftige fællesskaber på jeres arbejdsplads.
  • I identificerer og arbejder med aktuelle problemer eller udviklingsområder på arbejdspladsen og styrker jeres samarbejde som TR og AMiR.

Målgruppe og forudsætninger

Temadagen henvender sig til TR og AMiR, der har gennemgået henholdsvis grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter i DSR og den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for AMiR.

I har erfaringer med eller ønsker at udvikle jeres samarbejde som AMiR og TR på samme arbejdsplads, og det anbefales, at I deltager sammen.

Kompetencer du opnår

  • Du kan bringe erfaringer fra din egen praksis som tillidsvalgt i spil og identificere de problemer eller udviklingsområder der er særligt vedkommende på din arbejdsplads.
  • Du kan arbejde med organisering og involvering som metode til at opnå resultater.
  • Du kan bruge værktøjer til at involvere og inddrage kollegaer i arbejdet med fælles udfordringer.
  • Du medtænker i højere grad din TR/AMiR-kollega, og I samarbejder om at mobilisere handlekraftige fællesskaber på arbejdspladsen.

Opbygning og arbejdsmetode.

Temadagen er tilrettelagt som en workshop med udgangspunkt i et stort deltagerengagement.

Arbejdsformen veksler mellem oplæg, øvelser og planlægning i plenum og grupper.

På workshoppen arbejdes der med at afprøve redskaber med udgangspunkt i udviklingsområder på arbejdspladsen.

Deltagerantal

Max  50

Undervisere/facilitatorer

Direktør i Deltagerdanmark, Bjørn Hansen, Arbejdsmiljøkonsulent i DSR, Betina Halbeck og konsulent i DSR, Annemarie Schiøler.

Program

Deltagerprogram fremsendes forud for temadagen.

Tilmelding

Udfyld tilmeldingsblanketten og send den elektronisk senest 1. juli 2019.

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål til det faglige indhold på dagen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Annemarie Schiøler på e-mail ams@dsr.dk

Ved praktiske spørgsmål er du velkommen til at kontakte Lone Nielsen fra kursus- og konferenceteamet på telefon 46954197 eller på e-mail kursusadm@dsr.dk