Tema: Det vanvittige år

Oversygeplejerske:
MAN MAGTER GANSKE ENKELT IKKE MERE, men det skal man!

Rotation, plads til restitution og tillidsfulde, ærlige dialoger er vigtige ledelsesredskaber, når covid-19-udfordringen er „the new normal“, mener ledende oversygeplejerske Mette Norup Frøjk fra Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest.

Ingen kan tage ansvaret hele tiden, og et forår i højeste corona-beredskab blev blandt andet en reminder om, at alle har behov for restitution – også ledere.

Sådan lyder det fra Mette Norup Frøjk, ledende oversygeplejerske ved Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest, der har til huse i Herning, Holstebro og Ringkøbing.

„Forårets coronarelaterede nedlukning fik adrenalinet til at pumpe, hvilket gav os ekstra kræfter til at håndtere den nye udfordring. Efterårets pandemi er derimod vanskeligere at løfte ledelsesmæssigt, for selvom vi nu har opøvet en praksiserfaring på området, anes en udbrændthed. Man magter ganske enkelt ikke mere. Men det skal man,“ siger Mette Norup Frøjk og tilføjer:

„Vi må hjælpe hinanden, så vi igen kan finde de indre resurser frem, og det gælder både i personale- og ledergruppe. Vi har blandt meget andet måttet erkende, at ingen kan holde til at være på 24-7 i længere tid.“

Præstation i døgndrift

Det var netop i døgndrift, at ledergruppen i Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest arbejdede, da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned i marts.

„Vi kunne sagtens køre på højeste aktivitetsniveau i fem til seks uger. Der var arbejde, spise, sove – og ikke andet. Vi løste opgaven ved fælles hjælp. Men efter en periode bliver man træt, og nu hvor coronapandemien ser ud til at fortsætte, skal der nye veje til at sikre det mentale og fysiske overskud i både personale- og ledergruppe. Vi skal finde nye måder at være i det og håndtere det på,“ siger Mette Norup Frøjk.

Især hvis der kommer en endnu voldsommere bølge af pandemien, må ansvar- og opgavefordeling struktureres anderledes end i foråret, slår den ledende oversygeplejerske fast:

„Ved et behov for en opskalering af beredskabet ved vi nu, hvad der skal til og køres i spil. Og vi har i tilgift erfaret, at vi må indtænke plads og tid til restitution, ligesom der skal arbejdes med at sikre den fortsatte motivation.“

Forandringsledelse på højt plan

Onsdag den 11. marts om aftenen. Det var dengang, statsminister Mette Frederiksen meddelte, at Danmark måtte lukke ned for at bekæmpe coronapandemien. Allerede dagen efter, torsdag morgen, modtog Akutafdelingen i Herning de første patienter til afklaring for covid-19.

„Herfra gik det bare stærkt,“ mindes Mette Norup Frøjk:

„Det var forandringsledelse på et højt plan. Og så var det „learning by doing“, da der ikke var noget forberedelsestid og ingen erfaringer i at løse netop denne opgave. Jeg har været med til andre forandringsprocesser, men aldrig nogle så voldsomme som denne. Det her kunne ingen styre. Vi kunne ikke planlægge den og være et skridt foran – i bedste fald var vi få timer eller en enkelt dag foran,“ siger hun.

Rent praktisk skulle Akutafdelingen i Herning etablere et helt nyt afsnit, hvor patienter under mistanke for covid-19 kunne isoleres. Der skulle omorganiseres rent fysisk og flyttes rundt på eller etableres ekstra kontorer og rum.

„Vi mødtes hurtigt i ledergruppen og sagde: „Ok, vi har de her opgaver, hvad gør vi nu?“. Vi aktiverede vores sundhedsfaglige støttefunktioner, f.eks. sygeplejersker med specialfunktioner, hygiejnenøglepersoner, sundheds it-nøgleperson samt kvalitets- og uddannelsesansvarlig. Der blev fra centralt hold hele tiden udsendt procedurer og retningslinjer, der skulle implementeres, og også sygeplejersker fra andre afdelinger hjalp,“ fortæller oversygeplejersken.

Alle hospitalets afdelingsledelser mødtes dagligt og samlede op, og i Akutafdelingen mødtes ledergruppen med støttefunktionerne. Hvem har gang i hvad? Hvad er planen, og hvordan formidler vi, hvad der sker og besluttes? Eller hvad er det, vi konkret har brug for hjælp til fra hospitalets stabsmedarbejdere? Det fyldte også meget, at der hele tiden skulle tages godt imod nye kolleger, der skulle hjælpe med at løfte covid-opgaven.

Siloer bombet væk

Pandemien bombede for en tid siloerne i organisationen væk, og de skarpe sundhedsfagligheder kom i spil, fortæller Mette Norup Frøjk:

„Ledelsen fungerede som en samlet enhed, og udelukkende erfaringen og fagligheden afgjorde, hvordan opgaverne blev fordelt. Alle ledere havde uniformer på og var fysisk ude i afdelingen blandt medarbejderne. Når der var vagtskifte, var vi til stede. Vi defilerede rundt hele tiden og fortalte, at siden i går er der sket det og det, og vi spurgte: „Hvordan har I det?“ Først efter klokken 16 havde jeg som ledende oversygeplejerske tid til at sætte mig på mit kontor i Herning og skrive det nyhedsbrev, vi udsendte hver dag,“ fortæller Mette Norup Frøjk.

Det positive og fantastiske i processen var – som andre også har beskrevet – at alt pludselig kunne lade sig gøre, mener hun og reflekterer:

„Beslutningerne skulle ikke i plenum og drøftes i flere uger, før de kunne føres ud i livet. Vores processer i sundhedsvæsenet kan ind imellem være lidt tunge, og det behøver de jo ikke altid være. Nogle gange skal man bare turde handle, og hvis det så ikke fungerer, må man rulle det tilbage igen.“

Læs også:

Covid-19 Hjælper Gødstrup på vej

Sådan passer vi på os selv i en coronatid

Motivation kræver mere end top-down-ledelse

Demotiverende ikke at kunne se målstregen

Gulvtæppet blev rykket væk under mig