Nu er der ikke én, der ikke kender Maria fra Hotline

Der er travlhed i sundhedsplejen rundt om i hele landet. Aldrig før har sundheds­plejerskerne været så synlige og fået så mange opgaver på tværs af sektorer og fag­grupper som under coronakrisen det seneste år. I mange kommuner har de ledende sundhedsplejersker fået ansvar for den hotline, hvor lederne fra vuggestuer, børne­haver, skoler og klubber kan ringe til og spørge om alt fra smitteopsporing og test af medarbejdere til hjemsendelser, lokale nedlukninger og hygiejnetiltag.

I Ballerup Kommune bestyres den kommunale coronahotline på børneområdet af Sundhedsplejens leder, Maria Louise Bjørking. Ofte er det hende selv, der tager telefonen, når en dagtilbudsleder ringer for at få rådgivning. Men der er travlt på den varme linje med 25­30 daglige opkald i december, som dog er faldet til omkring 10 stykker på hverdage. Derfor deler hun opgaven med sin souschef og en nyansat coro­nasygeplejerske. De skiftes til at have vagten i weekenderne, hvor der også kan være be­hov for svar på akutte spørgsmål om smitteopsporing, test og nedlukning af dagtilbud.

Men faktisk mener hun, at hotlinefunktionen er en lederopgave.

„Jeg tror, det kræver en vis pondus, og at man er sådan lidt rap i replikken og kan skære igennem og sige: „Godt, så vi er enige og aftaler, at du sender fiskestuen hjem!“ gengiver hun en typisk samtale med en tilfældig dagtilbudsleder.

„Jeg tænker, det er et stærkt ekstra kort, at man kan trække på sin ledererfaring. Jeg er ikke bange for at sige, at jeg tager ansvar for det her.“

Og jo, der er selvfølgelig situationer, hvor hun kommer i tvivl eller tager fejl.

„Jeg har brugt mine lederkolleger her rigtig meget, og er kommet til at lukke en stue ned, hvor det måske ikke var nødvendigt,“ erkender hun, for det er komplicerede spørgsmål, hotline konstant skal tage stilling til og må tjekke på Sundheds­styrelsens hjemmeside for anbefalinger og retningslinjer, mails fra kommunens direktører og beskeder fra KL.

„Men institutions­ og skolelederne har i hvert fald deres ryg fri. Og det har været sindssygt godt for dem, at de hele tiden kan sige: „Jamen. det har hotline sagt“.“

Lige så sikker er Ballerups leder af sundhedsplejen på, at kommunens coronahotline er placeret det helt rigtige sted.

„Det er helt naturligt, at det her kan sundhedsplejen, fordi vi ved enormt meget om smitte og bakterier og vira. Vi er jo sygeplejersker og det eneste sundhedspersonale i den her del af børneområdet. Så jeg har bare grebet den bold og sagt: „Det skal vi! Det gør vi!“ Det har stor, stor værdi at vise, at det her kan vi faktisk også,“ siger hun selvsikkert.

Tværfaglig ledelse

Sammen med den betroede opgave har hun fået fast plads i kommunens beredskab i Center for Skole, Institutioner og Kultur, C­SIK. Her sidder hun sammen med sin souschef i et tværfagligt ledelsessamarbejde med omkring 10 chefer, ledere og fagpersoner – bl.a. chefen for politisk sekretariat og center­chefen for skole og dagtilbud. Beredskabet tager beslutninger om alt fra kommunikation på kommunens hjemmeside og intranet, fremstilling af flowcharts og foldere med information til forældrene, og om der skal trykkes vaske­hænder­sange til børnehaverne og opstilles pavilloner, hvor forældrene kan aflevere deres børn uden at komme ind i institutionerne.

„Sådan et samarbejde har jeg ikke været i før. Det har været virkelig hårdt, og vi har haft ekstremt travlt, men det har også været enormt positivt og sindssygt spændende at få et ind­blik i nogle andre ledelseslag i kommunen,“ siger hun begejstret.

De ugentlige møder er mest foregået via videoopkald og få gange fysisk, men har alligevel givet hende et nyt indblik i kommunens organisation og ledelseslag.

„Så sidder man sammen med nogle af spidserne i kommunen, og selvom jeg ikke er på så højt niveau, som de er, så lytter de til mig som en ligeværdig ledelsespartner. Havde vi ikke haft den her situation med corona, ville jeg jo aldrig sidde så tæt sammen med centerchefen for skole og dagtilbud eller dem, der sørger for, at der kommer nogen ud og vasker legetøj. Men at få hele det maskineri til at spille ved fælles hjælp, det har været rigtig interessant.“

Var løftet pegefinger

Sædvanligvis er sundhedsplejerskerne kendt som konsulenter i dagtilbud og dem, der laver undersøgelser af skolebørnene.

„Før var vi lidt det der pligtbesøg en gang om året og blev mødt med: Okay, nu kommer hygiejnesundhedsplejersken med en løftet pegefinger og spørger, om vi har en hygiejnepolitik, og får I vasket alle håndklæder ved 60 grader, og hvad finder hun nu på, som vi ikke har gjort godt nok?“ fortæller Maria Louise Bjørking.

Hun understreger, at nogle ledere også syntes, det var fantastisk at få besøg af sundhedsplejersker og tog imod med: Fedt, kom og berig os med input!

Men det har coronakrisen fuldstændig ændret på. Da pandemien udviklede sig i foråret, tog sundhedsplejerskerne ud til alle dagtilbud, skoler og klubber for at vejlede i, hvad de kan gøre for at minimere smitten.

„Så allerede der fik vi lært lederne at kende og lagt en plan, og det tog de sindssygt godt imod,“ siger hun.

Den gode stemning og det store fokus på hygiejne gav også sundhedsplejens leder en gylden og længe ventet mulighed for at anbefale forvaltningen at få pædagogerne til at lade være med at bruge ringe og smykker. Det har nu ført til en politisk beslutning om, at fremadrettet har pædagoger ikke smykker på i arbejdstiden i Ballerup Kommune – noget som aldrig er lykkes før.

„Og det skabte da en lille smule tumult, må jeg sige,“ griner Maria Louise Bjørking og trækker vejret i et dybt suk.

„Altså i sådan nogle situationer, hvor folk er så meget hands on og står og skifter ble på vuggestuebørn og alt muligt andet... Men mange tog det sådan, at det her kan vi godt se en mening i. Vi tager smykkerne af, sætter håret op og har ikke lange tørklæder på,“ fortæller hun tilfreds.

De nye retningslinjer blev også mødt med nogen modstand blandt andet af en ægtemand til en af pædagogerne.

„Han fandt mit nummer på hotline og ringede og sagde, det kan da ikke være rigtigt, at man ikke må have sin vielsesring på, når man har haft den på i 35 år! Så sagde jeg, at netop derfor er det måske på tide at tage den af og få vasket inde under den,“ siger hun bestemt om kommunens mere firkantede fokus på hygiejne.

„Det er jo ikke, fordi vi skal leve i en totalt steril verden, men jeg håber da, at nogle af de ting, vi har lært i den her tid, fortsætter bagefter.“

Større lydhørhed

Så selvom det seneste år med corona har været hårdt og fyldt med begrænsninger og afsavn, så har det også været et trinbræt til større lydhørhed for sundhedsplejen.

„Jeg synes helt klart, det fører noget godt med sig i forhold til det samarbejde, vi har med institutioner og skoler i ledelsen, fordi de bliver opmærksomme på os og klar over, hvad sund­hedsplejen også kan,“ siger Maria Louise Bjørking.

Det betyder, at hun nu hver måned er med på distrikts­ledernes videomøde på dagtilbudsområdet, hvor hun har fået en halv time til at fortælle om hygiejne og give informationer om løst og fast, ligesom lederne kan stille spørgsmål til det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejen.

„Det er jo supergodt, og det skal bare blive ved,“ slår hun fast.

Det tætte samarbejde i beredskabet har også betydet, at ledelsesgruppen er blevet smeltet mere sammen, fordi det har handlet om, hvordan de kan hjælpe og støtte hinanden.

„Jeg synes bestemt, det har givet en kæmpe værdi at sidde sammen med ledere fra andre områder og føle, at nu gør vi det her sammen. Ballerup Kommune er blevet mindre, forstået på den måde, at vi har et fantastisk sammenhold. Det har været rigtig fantastisk. Altså vi har jo samme fjende i covid­19. Jeg har aldrig arbejdet så meget, som jeg har gjort i 2020, og det er bestemt ikke et år, jeg har lyst til at gå tilbage til. Men når nu det kom, så vil jeg da også kigge tilbage på, at jeg har lært rigtig meget. Jeg har lært nogle mennesker at kende, som jeg ikke anede hvem var, før det her startede,“ siger hun.

At få det hele til at spille sammen har været en spændende opgave ledelsesmæssigt – også selvom det har kostet sundheds­plejens leder rigtig mange ekstra timer. Heldigvis lykkedes det hende sammen med Lederforeningen at forhandle et ekstra løntillæg for den krævende opgave.

„Det skal jo ikke være helt gratis. Men det har været det hele værd. For det første har det gjort en kæmpe forskel, og så har vi også fået promoveret os selv som sundhedsplejersker. Der er jo ikke én, der ikke kender Maria fra hotline mere, vel? Vi har fået os selv på kortet i det tværfaglige samarbejde, og det vil gøre noget godt fremadrettet i vores samarbejde, det er jeg slet ikke i tvivl om.“