Program

Her kan du se årets program for Sundhed i Verdensklasse - Fagkongres 2019

Du sammensætter selv dit program med inspiration til din ledelse.

I løbet af dagen kan du  vælge imellem en række emner, foredrag og workshops. I alt kommer din dag til at bestå af:

  • Seks inspirationsforløb, hvoraf du selv har udvalgt de fire
  • En ny måde at blive inspireret på: Oplægsholderne i de 2 sessioner, har delt deres oplæg eller workshop i 2 dele. Hver del varer ½ time med en kort pause ind i mellem. Ved at lave korte oplæg skaber vi rammerne for den mest optimale videnstilegnelse. Og du får mulighed for enten at fordybe dit i et emne eller at 'snuse' til flere emner.

  • To timer i "Lederbyen" med oplæg fra scenen og oplevelsestur rundt til de mange boder.
  • Morgenmad og lækker frokost
  • Eftermiddagskaffe og kage
  • Fælles indvielse af Lederforeningens nye tænketank
  • Eventuelt festmiddag

Program

09.00 - 10.00
Check-in og morgenmad

Sted: Foyer
Vi byder på dejlig morgenmad og kaffe/the, når du ankommer til ODEON.
Og vi bliver mange deltagere, så kom endelig i god tid og start dagen på den hyggelige måde!

10.00 - 11.00
Keynote: Ledelse i det pressede system!
v. Mickael Bech, professor på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse

Sted: Store Sal
Glæd dig til denne start på Fagkongres 2019. Et indlæg hvor vi inddrager deltagere aktivt.
Mickael Bech ser nærmere på lederens udfordring i sundhedsvæsenet – anno 2019 – kan ledere skabe sammenhæng og mening i et presset system?

11.00 - 11.15
Netværk og pause

11.15 - 11.45
Session 1

Vælg dit emne 
Du kan vælge mellem:

Workshop (1): Ledelse af teamet - din ledelse starter i kroppen!
v. Jacob Søndergaard, kropsmekaniker og hjernegymnast
Sted: Store Sal
Vidste du, at du kan få succes som leder ved at tage udgangspunkt i, hvordan du selv oplever med synet, hørelsen og resten af kroppen?
Du vil på denne workshop høre om teorien, der ligger bag, når man skal få en gruppe til at acceptere forandring og selv medvirke til forandringer.
Jacob Søndergaard er lige nu aktuel på DR TV, hvor han, som 'Sundhedsspirrevippen' omvender usunde mænd og deres koner til at leve et sundere liv. Men Jacob Søndergaard guider også ledere.

Oplæg (2): Udvis mod og sæt luppen på din medarbejdergruppe!
v. Camilla Raymond, erhvervspsykolog og forfatter

Sted: Lokale 2 (bagscene)
Måske kan du genkende situationen: Der er afdelingsmøde og noget af det du lægger mærke til undervejs, er korslagte arme, rullende øjne og et dybt suk. Og så er der dem der altid tager ordet, som de første og dem der vælger ikke at sige noget. I hvert fald ikke på mødet. Den verbale, såvel som den non verbale kommunikation kommer til udtryk på mange måder på en arbejdsplads. Uanset hvad der bliver sagt og ikke mindst måden det bliver sagt på, kan det virke kraftfuldt på en arbejdsgruppes dynamik og trække god energi ud af samarbejdet. Som leder ser du nok hvad der sker, men ved måske ikke, hvordan du skal handle på det. I indlægget vil du få indsigt i de dynamikker, der er på spil i grupper, hvordan vi skal forstå dem – og vigtigst af alt, hvordan du som leder kan arbejde med dem, så de ikke kommer til at stå i vejen for samarbejdet om opgaverne og trivslen i afdelingen. Camilla Raymond er medejer af konsulentfirmaet Organisation ApS. Hun underviser på Københavns universitet og er forfatter til flere ledelsesbøger blandt andet ”Luppen på gruppen”, som udkom i 2017.

Oplæg (3): Hvad er dit ideal? (De første 6 ting ledere kan lære af Kierkegaard)!
v. Pia Søltoft, p.hd., forfatter og sognepræst
Sted: Lokale 1 (sidescene)
Hvad er det vigtigste i dit liv? Hvad kan du ikke leve uden? Hvad lever du for? I en tid hvor forandringer hele tiden sætter en ny dagsorden er det vigtigt, at kunne holde fast i sine egne værdier og sin egen livsanskuelse. I dette oplæg præsenteres du for ti ting, du som leder kan lære af Kierkegaard bl.a : At ville ét; at skelne mellem hvad der er relativt eller absolut for dig; at tage og fastholde en beslutning; at udvise viljestyrke; at skelne mellem frihed og nødvendighed; og at turde ændre retning, hvis du erfarer, at du er på vej et galt sted hen. Pia Søltoft har specialiseret sig i foredrag, workshops og Master-Classes, hvor hun guider private såvel som offentlige organisationer til en konkret anvendelse af Søren Kierkegaards tanker i liv og ledelse.

Oplæg (4): Dilemmaledelse: Balancekunstens paradis!
v. Lilian Mogensen, debattør og forfatter
Sted: Lokale 107
At udøve dilemmaledelse er spændende, men også udfordrende for lederen. Det er fagligt og personligt givende. Det styrker selvtillid, stolthed og passion men efterlader også usikkerhed pga. de mange fravalg. Dilemmaledelse kræver, at man vælger sine landvindinger, sejre, ulemper, bivirkninger og nederlag med omhu. Ledere lever med dilemmaer, de lever af dem, de lever for dem og de overlever i kraft af dem. Foredraget giver et kort overblik over centrale dilemmaer, som de fleste ledere møder i hverdagen og Lilian øser af sin store erfaring med at løse dem og giver indblik i hendes nye bog: Dilemmaledelse i praksis, 31 værktøjer til den værdiskabende leder. Lilian Mogensen er tidl. koncerndirektør i ATP og direktør for Udbetaling Danmark.  Lige nu er hun aktuel som medvært på programmet News & Co. (TV2 News), hvor værtspartet har samtale med markante medværter om døgnets dagsordener og vigtigste begivenheder. Lilian er endvidere formand for ekspertrådet ifht Sundhedsplatformen.

11.45 - 12.00
Pause

Vil du fortsætte ...eller skifte emne...

12.00 - 12.30
Session 1 (fortsat)

Vælg dit emne 
Du kan nu vælge, om du vil fortsætte med samme oplægsholder, eller skifte og opleve en af de andre oplægs- og workshopholdere og derved et af de andre emner:

Workshop (1): Den mentale forberedelse af god ledelse!
v. Jacob Søndergaard, kropsmekaniker og hjernegymnast

Sted: Store Sal
Kan en leder være en god leder, og samtidig selv være stresset? Det er et af de spørgsmål, som vi berører i denne workshop, når vi ser nærmere på, hvordan du kan arbejde dig selv ”i form som leder”.

Oplæg (2): Led din gruppe - bring det du ser tilbage til den enkelte og gruppen!
v. Camilla Raymond, erhvervspsykolog og forfatter

Sted: Lokale 2 (bagscene)
I indlæggets part II vil vi gå et par spadestik dybere. Med udgangspunkt i cases fra virkeligheden, vil Camilla med afsæt i konkrete værktøjer, beskrevet i hendes seneste bog ”Luppen på gruppen” (2017) og sin mangeårig erfaring med at løse opgaver i både offentlige og private virksomheder, illustrere hvordan man som leder i en afgrænset periode, kan vende en gruppes dynamik.

Oplæg (3): Hvem er du? (De sidste 4 ting ledere kan lære af Kierkegaard)!
v. Pia Søltoft, p.hd., forfatter og sognepræst

Sted: Lokale 1 (sidescene)
Hvad er det vigtigste i dit liv? Hvad kan du ikke leve uden? Hvad lever du for? I en tid hvor forandringer hele tiden sætter en ny dagsorden er det vigtigt, at kunne holde fast i sine egne værdier og sin egen livsanskuelse. I dette oplæg præsenteres du for ti ting, du som leder kan lære af Kierkegaard bl.a : At ville ét; at skelne mellem hvad der er relativt eller absolut for dig; at tage og fastholde en beslutning; at udvise viljestyrke; at skelne mellem frihed og nødvendighed; og at turde ændre retning, hvis du erfarer, at du er på vej et galt sted hen.

Oplæg (4): Centrale ledelsesdilemmaer, hvordan kan de løses?
v. Lillian Mogensen, debattør og forfatter

Sted: Lokale 107
Dette foredrag giver konkret inspiration til, hvorfor og hvordan ledelsesdilemmaer ofte opstår. Hvad kan du som leder selv kan gøre for at undgå at skabe dilemmaer, som ofte efterlader usikkerhed og tvivl i dit sind som leder. Når ledelsesdilemmaer opstår, hvad kan du så konkret gøre? Lilian viser helt konkrete værktøjer, som du kan bruge i hverdagen til at forstå og til at håndtere ledelsesdilemmaer fra hverdagen i din ambition om at være en suveræn og værdiskabende leder.

12.30 - 14.00
Frokost kan nydes når det passer dig

Sted: 1. sal i foyer
Glæd dig til Odeons gastronomiske retter og mulighed for hyggeligt samvær. Odeon er i tæt samarbejde med Smagen af Fyn, der daglig leverer masser af friske fynske råvarer. Med dette fokus sammensættes årstidens retter, der byder på velsmagende madoplevelser i allerhøjeste grad.

13.00 - 15.00
Liv i Lederbyen

Sted: Foyer
I Lederbyen kan du gå på besøg i en af de 25 boder, du kan få en smagsprøve på Summerbirds nye chokolademandler, og du kan nyde en cafe latte eller måske en lille fadøl.

På lederbyens torv er der en scene, hvorfra der vil lyde verdensklasse musik. Scenen vil også byde på Mini-Speaks. Mini-Speaks er inspireret af TED-Talks. Her giver vi mikrofon i 10-14 minutter til et spændende menneske, der kan sætte ord på vejen til ”Sundhed i Verdensklasse”.

Program for scenen

Kl. 13.00-13.15   Hør musikken levende v. fremtidens komponister og musikere

Kl. 13.25-13.40   Musik som en aktiv del af sundhedsvæsenet v. Lisbeth Sagen, komponist og musiker

Kl. 13.50-14.05   Hør musikken levende v. fremtidens komponister og musikere

Kl. 14.10-14.25   APN sygeplejersker viser vejen v. Annette Secher, Ældre- og Sundhedschef Aalborg kommune

Kl. 14.30-14.45   Er du sund …når du er rask? v. Else Kirk, leder af Center for Mental Sundhed

15.00 - 15.30
Session 2
Vælg dit emne

Du kan vælge mellem:

Oplæg (5): Personlig gennemslagskraft!
v. Lene Kobbernagel, kropssprogsekspert og kommunikationsrådgiver

Sted: Store Sal
Personlig gennemslagskraft gør det lettere at trænge igennem med lette og svære budskaber i rollen som ledende sygeplejerske. Der er særligt fire kropssprogsignaler, der gør dig overbevisende, når du kommunikerer budskaber til din leder eller din afdeling. Vi kalder dem Powertricks. Den lærer du her. De fire teknikker giver gennemslagskraft, så det du siger bliver taget mere alvorligt. Du inviteres til at prøve teknikkerne af på egen krop.

Oplæg (6): Ledelse som det 18. verdensmål!
v. Tina Moe, professionelt bestyrelsesmedlem, executive coach, forfatter og foredragsholder

Sted: Lokale 2 (bagscene)
Vi står over for et stort skifte i hvordan verden, samfundet og organisationer skal ledes for at være bæredygtige og til gavn for mennesker. Verden forandrer sig hurtigere og mere uforudsigeligt end nogen sinde før. Teknologiske udviklinger, digitalisering, stigende stress og manglende engagement samt et presserende behov for at løse de 17 verdensmål er de udfordringer som vi som helt almindelige ledere skal tage del i at løse. Foredraget giver et overblik over de forandringer der sker i den digitale tidsalder, hvad det betyder helt konkret for ledelse. Tinas pointe er at det kræver et bevidst skift i ledelsestilgang for at gøre det overskueligt og muligt at løse de mange svære udfordringer. Det er så global en udfordring at lave dette ledelsesparadigmeskifte, at det burde være FNs 18. verdensmål. Tina Moe er forfatter til bogen ”Leadership of the Future – How to lead in a world that looks nothing like the past”.

Oplæg (7): Ledelse af sygepleje!
v. Erik Elgaard Sørensen, professor, Aalborg Universitet

Sted: Lokale 1 (sidescene)
Erik Elgaard Sørensen argumenterer for en genopretning af dialektikken mellem fag og sag, ved at fokusere på ledelse af faget. Men hvad er det, der skal ledes? I oplægget inddrages en internationalt udviklet begrebsramme for sygepleje: Fundamentals of Care (FoC), hvad den omhandler, og hvordan der kan arbejdes hermed i ledelsesmæssige sammenhænge.

Workshop (8): Rock'n'roll Leadership - Ledelse med inspiration fra musikken!
v. Asger Steenholdt og Hans Fagt, ledelseskonsulenter

Sted: Lokale 107
Ledelse er på en gang utroligt enkelt og utroligt kompliceret. Det samme gælder rock'n'roll... Hvor musikeren har et publikum, et marked og et ego, der skal underholdes, har lederen typisk en opgave, en medarbejdergruppe og en direktion der skal tilfredsstilles. Og lighederne er større end forskellene, vil du opdage. Bliv udfordret i din ledelsesstil, når ASGER STEENHOLDT, ledelseskonsulent og guitarist i gruppen Big Fat Snake og HANS FAGT, professionel musiker og adjunkt på CPH Business, inviterer dig med ind i universet med lederens udfordringer og samtidig hiver pointer fra musikkens verden i forhold til de dilemmaer, som ledere dagligt skal forholde sig til.

15.30 - 15.40:
Pause

Vil du fortsætte ...eller skifte emne...

15.40-16.10:
Session 2 (fortsat)
Vælg dit emne

Du kan nu vælge, om du vil fortsætte med samme oplægsholder, eller skifte og opleve en af de andre oplægs- og workshopholdere og derved et af de andre emner:

Oplæg (5): Personlig gennemslagskraft! (part II)
v. Lene Kobbernagel, kropssprogsekspert og kommunikationsrådgiver 

Sted: Store Sal
Vidste du, at du kan skrue markant op for din personlige gennemslagskraft ved at bruge hænderne på den rigtige måde, når du kommunikerer? På denne workshop får du svaret på, hvordan du helt konkret skal bruge hænderne til at understrege vigtigheden af dig selv og dine budskaber. Det er små tricks med stor effekt. Kom med til 30 minutters intensiv træning i "Sådan bruger jeg hænderne til at forstærke alt hvad jeg siger". I bliver bedt om at filme hinanden, så tag telefonerne med!:) 

Oplæg (6): Syv kritiske ledelseskompetencer til en digital og foranderlig tid!
v.
Tina Moe, professionelt bestyrelsesmedlem, executive coach, forfatter og foredragsholder

Sted: Lokale 2 (bagscene)
Hvor Ledelse som det 18. verdensmål forklarer HVORFOR vi skal skifte ledelsesstil og til HVAD, så giver dette foredrag et billede af HVORDAN, vi helt konkret kan gøre det. Hvordan vi som ledere kan rumme den stigende kompleksitet i ledelse, og hvad vi helt konkret har brug for af ledelseskompetencer til fremtiden.

Oplæg (7): Ledelse af forskning i sygepleje!
v. Erik Elgaard Sørensen, professor, Aalborg Universitet

Sted: Lokale 1 (sidescene)
I forlængelse af del I, belyser del II betydningen af ledelse af forskning i sygepleje med fokus på Fundamentals of Care (FoC). Spørgsmålet om hvordan en forholdsvis ung videnskabelig disciplin (sygepleje) kan organiseres, så videns udvikling retter sig mod patient, sygepleje og tværfagligt/-institutionelt samarbejde, besvares på baggrund af nylig etableret Clinical Academic Group (CAG) og ledelse heraf.

Workshop (8): Dit eget rock'n'roll leadership i praksis!
v. Asger Steenholdt og Hans Fagt, ledelseskonsulenter

Sted: Lokale 107
Hvordan en øget opmærksomhed på dit eget rock'n'roll leadership kan påvirke effektivitet og trivsel i en dynamisk hverdag.
Du kan frit vælge om du vil deltage på første, anden eller begge workshops. Du skal forvente at blive involveret som deltager i workshoppen!

16.10 - 16.30 
Netværk, kaffe og kage

Fra de personlige oplevelser til den fælles inspiration, der sætter dagen i relief. 

16.30 - 17.20
Keynote: Skab ledelse via adfærdsdesign!
v. Morten Münster, ledelseskonsulent og forfatter

Sted: Store Sal
Glæd dig til denne faglige afslutning på dagen. Morten Münster vil se nærmere på, hvordan du kan bruge adfærdsdesign til at skabe forandringer.
Mennesker i den virkelige verden opfører sig sjældent som de mennesker, vi bygger vores strategier til. De gør ikke, som vi har planlagt, de skal gøre. Faktisk modarbejder vi menneskets biologi og psykologi, når vi insisterer på, at gode argumenter, brændende platforme, klassisk change management, pjecer, kampagner og fællesmøder er vejen frem. Dette foredrag fokuserer på at omsætte 50 års forskning i menneskelig adfærd til at svare på spørgsmålet: Hvordan ændrer vi andre menneskers adfærd, så vi kan skabe forandringer? Uanset om det handler om salg, ledelse, compliance eller noget helt fjerde. Et indlæg med energi, provokationer og konkrete redskaber til at tænke ledelse anderledes...
Morten Münster er blandt andet forfatter til to bestsellere om adfærd: ‘Personlig indflydelse – den overraskende sandhed om, hvordan man flytter mennesker, holdninger og produkter’ og ‘Jytte fra marketing er desværre gået for i dag’.

17.20 - 17.30
Finale

Sted: Store Sal
Afrunding og afsløring af Lederforeningens nye ledelsesinitiativ

17.30 - 18.00
Mød din nye tænketank

Sted: Foyer
Nyd et glas og få en snak med medlemmerne af Lederforeningens tænketank.

18.00 - 20.30
Festmiddag 

Sted: Restaurant Schiøtz
2-retters festmiddag og derefter kaffe med lidt sødt. 

NB. Ret til ændringer forbeholdes.