INSPIRATOR 22

Årets konference indenfor sundhedsområdet. Mød nogle af landets fremmeste ledelseseksperter. Hør om de nyeste tendenser indenfor ledelse. Sæt dit lederliv i perspektiv. INSPIRATOR 22 foregår tirsdag den 26. april i Kolding. Vi samler ledende sygeplejersker og ledere fra hele landet og på tværs af sundhedsområdet.

Hiv en dag ud af kalenderen og giv dig selv et boost til dit lederliv og din ledelse. Vi sammensætter et program, så du både får ny inspiration, ny viden og også mulighed for nyt syn på dét at være leder indenfor sundhedsområdet.

På INSPIRATOR 22 vil vi blandt andet kigge ind i, hvordan vi kan bruge faglig ledelse til at skabe ekstra kvalitet, samarbejde og stolthed i sundhedsindsatsen. Og vi ser, hvordan de nyeste ledelsestendenser kan bruges i ledelsesarbejdet i det danske sundhedsvæsen.

INSPIRATOR 22 - en hel dag med inspiration og viden

Vi starter fra morgenstunden med hyggelig morgenmad, når du ankommer.
Herefter får du en buket af faglige indspark om ledelse fra eksperter, der lige hører til blandt de mest efterspurgte og eftertragtede. Vi vil i løbet af foråret løbende afsløre navne på de folk, som kommer med viden og inspiration om ledelse.

Du kan for eksempel høre Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, der ser nærmere på, hvad der kan blive sundhedsindsatsens største ledelsesudfordring - set i lyset af corona og aktuel personaleudfordring.

Mød også Rasmus Thy Grøn, der er partner i LEAD, og arbejder med ledelses- og organisationsudvikling. Rasmus Thy Grøn vil på INSPIRATOR se ind i "versatil ledelse", der handler om at skabe den rette balance mellem strategisk og operationelt fokus - og at balancere mellem en styrende og understøttende ledelsesstil. Flere oplægsholdere annonceres i den kommende tid.

I løbet af dagen bliver der også små lederworkshops og mulighed for at besøge konferencens markedsplads. Vi slutter dagen med at invitere til hyggelig middag, hvor vi sammen fordøjer de mange indtryk – og hvor der også bliver et par overraskelser undervejs.

Du vælger selv, om du vil have hele den fulde oplevelse med middag og ekstra aftenindslag - eller om du vil nøjes med at deltage i dagsprogrammet fra kl. 9.30 – 17.30.

Vi anbefaler, at du vælger den fulde pakke. Ikke mindst fordi vi markerer Lederforeningens 15 års jubilæum i forbindelse med aftenarrangementet.

Køb din billet til INSPIRATOR 22 - HER!
Og sæt så et velfortjent kryds i kalenderen for årets lederboost! 

PRAKTISK

INSPIRATOR 22 – Comwell Kolding
Tirsdag den 26. april 2022 - Kl. 9.30 – 17.30 (Der er morgenmad fra kl. 9.00)
Middag og aftenindslag kl. 17.30 – 20.30
Tilmelding HER!

Priser:

Det fulde program

Deltagelse kl. 9.30 – 20.30 - incl. morgenmad, frokost, kaffe m/kage, middag og aftenprogram

2355 kr. excl. moms - kræver medlemskab af Lederforeningen.
3495 kr. excl. moms - øvrige ledere indenfor sundhedsområdet.

Dagsprogram

Deltagelse kl. 9.30 – 17.30 - incl. morgenmad, frokost, kaffe m/kage

1995 kr. excl. moms - kræver medlemskab af Lederforeningen.
2995 kr. excl. moms - øvrige ledere indenfor sundhedsområdet.

Afmelding kan ske til og med d. 27. marts 2022 uden omkostninger.
Derefter er tilmeldingen bindende.

Tilmelding

Tilmeld dig HER!
Sidste frist for tilmelding er d. 12. april 2022. 
Arrangementet har begrænset deltagerantal, så du opfordres til at tilmelde dig i god tid.
Når pladserne er fyldt op, er der mulighed for at komme på venteliste.

INSPIRATOR Markedspladsen

Ledelseskonferencen INSPIRATOR samler også en række af de samarbejdspartnere, der bidrager til inspiration og indretning af sundhedsindsatsen. Lige fra udbydere af ledelsesuddannelser, forlag med ledelsesbøger og it-leverandører til firmaer, der tilbyder fysisk indretning, arbejdstøj mm.

Vil du gerne præsentere dig for sundhedsområdets ledere, så kontakt os HER