Politik - det mener vi
Det politiske arbejde er en vigtig hjørnesten i Lederforeningen og inddrager aktivt foreningens medlemmer. Her finder du nogle af de mange politiske emner, hvor Lederforeningen har viden og holdning.
De politiske debatter foregår mange steder i Lederforeningen. For eksempel når vi samles til arrangementer og i netværk, via bestyrelsens arbejde og til foreningens generalforsamling.
Og der er rig mulighed for at deltage. Du kan for eksempel starte her:
Har du lyst til at vende holdninger med kolleger - ledende sygeplejersker indenfor sundhedsområdet?
Bliv medlem af Lederforeningens facebookgruppe for ledende sygeplejersker. Vi deler tanker, oplevelser og holdninger til sundhedsindsatsen og vores indsats som ledere. Deltag HER!
Det mener Lederforeningen
Lederforeningen deltager aktivt i udviklingen af sundhedsområdet. Gå på opdagelse i emner og Lederforeningens politiske holdninger her:
#A.
Ledende sygeplejerskers betydning for sundhedsområdet
Ledende sygeplejersker har en afgørende betydning for at sikre, at sundhedsindsatsen har et større fokus på patient og borger og på at sikre et sammenhængende behandlingsforløb, der ikke kun fokuserer på selve den lægelige behandling men også på sygepleje, sammenhæng i indsatsen og den opfølgende behandling med den tydelige målsætning at sikre optimal patientsikkerhed.
Det er derfor Lederforeningens vision og målsætning, at ledende sygeplejersker kan udøve den bedst mulige ledelse af vores velfærdsinstitutioner med det formål dels at skabe størst mulig værdi for brugerne og samfundet og dels at skabe værdi og tilfredshed for vores medlemmer - de ledende sygeplejersker!
#D.
Lederen forhandler selv sine løn- og arbejdsvilkår
Det skaber størst respekt om ledende sygeplejersker, at man selv forhandler sine lokale løndele.
Lederforeningens målsætning er derfor at arbejde for, at lederne selv tage ansvar og har bevidsthed om deres eget værd. Målsætningen er, at det med den personlige lønforhandling - der tager udgangspunkt med i de personlige kvalifikationer -vil resultere i en bedre honorering.
Lederforeningen har udarbejdet en særlig leder-løn-model, der skal medvirke til at styrke lederens forhandling. Lederforeningen tilbyder samtidig personlig sparring inden medlemmets forhandling.
Find mere om Lederforeningens lederlønsmodel - HER
#G.
Lederes arbejdsvilkår ud over løn
En væsentlig faktor i forhold til at skabe et velfungerende sundhedssystem er, at der skabes en god ramme for hele hverdagen. Men i dag er selve ledelsen i sundhedsvæsenet i praksis ofte prioriteret i anden række.
I en lederundersøgelse har syv ud af ti ledende sygeplejersker svaret, at de oplever, at der er vigtige opgaver, man ikke kan nå.
Kvaliteten af ledelsen opleves som under pres! I undersøgelsen svarede 78 % af de ledende sygeplejersker, at de oplever, at deres mulighed for at leverer ledelse af god kvalitet er under pres.
Det er Lederforeningens vision og målsætning, at ledende sygeplejersker på alle niveauer i det danske sundhedsvæsen har indflydelse på og mulighed for at skabe et for dem godt lederliv. Et godt lederliv bør favne både at sikre et godt arbejdsmiljø, ordentlige vilkår vilkår for ledelsesarbejdet og mulighed for også at skabe et inspirerende arbejdsliv for ledere.
#J.
Ældrepleje
Al ældrepleje i Danmark bør tage udgangspunkt i, at borgeren fremfor selve opgaven er i fokus. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt der er hænder nok. Hvis vi skal have et mål om at yde værdig pleje og omsorg, skal der stilles krav til kvalifikationer og kompetencer hos de, der skal udøve plejen og omsorgen. Og vi må sikre rum for udvikling, refleksion og fælles vurdering af selve fagligheden i indsatsen.
Lederforeningen peger især på fem punkter til styrkelse af ældreindsatsen:
- Der bør indføres en national kvalitetsstandard for plejeindsatsen på ældreområdet.
- Der skal være tilstrækkelige faglige kompetencer til stede i ældreplejen – og der skal der være strukturer, der kan sikre, at kompetencerne kan bringes i anvendelse og udvikles.
- Det bør være en målsætning, at sygeplejefaglighed indlejres systematisk i organiseringen af ældreområdet.
- Ældreplejen skal sikres faglig kvalificeret ledelse.
- Der skal opbygges en forbedringsorienteret kultur i ældreplejen.
Læs uddybning i Lederforeningens Ældrenotat - HER!
#B.
Sammenhæng i sundhedsindsatsen
Lederforeningen peger på, at et styrket og mere borgernært sundhedstilbud bør udvide sit perspektiv fra hovedsagelig at fokusere på selve den faglige behandling – til i højere grad også samtidig at fokusere på borgerens samlede oplevelse af behandlingen og sikre sammenhæng i hele behandlingen.
#E.
Lige løn for lige arbejde
Ledelse bør vægtes og honoreres lige uagtet den oprindelige faglige baggrund. Løn for ledelse er således ikke at betragte som et monofagligt anliggende. Ledere bør derfor lønnes med udgangspunkt i rollen som ledere og ikke som medarbejdere på lederløn.
Lederforeningen mener, at et opgør med tjenestemandsreformen derfor også bør indeholde en særskilt lederlønsreform.
#H.
Ledelsesspændet
Mange steder i det offentlige er der opbygget strukturer, hvor den enkelte leder har personaleansvar for så mange medarbejdere, at det reelt umuliggør, at der er ordentlig opmærksomhed på hver enkelt medarbejder. Ledelseskommissionen anbefalede således, at man generelt har et øget fokus på at sikre et fornuftigt ledelsesspænd.
Har man personaleansvar for flere end et halvt hundrede medarbejdere bliver det ganske enkelt svært at afvikle personalesamtaler mv på en måde, hvor der også følges ordentlig op efterfølgende.
Lederforeningen anbefaler derfor, at der bør være et særligt fokus på at sikre, at ledelsesspændet indrettes således, at den enkelte leder kan få den bedste ramme for at skabe et velfungerende personalearbejde og en velfungerende personalegruppe.
Der bør udarbejdes målrettet strategi for at mindske ledelsesspændet indenfor sundhedsvæsenet – herunder med kortlægning af særlige fokusområder.
#K.
Øget og klog brug af teknologi og digitale løsninger
Der er behov for, at der arbejdes klogt og målrettet i forhold til at udnytte ny teknologi og nye digitale muligheder i hele sundhedssystemet. Der kan skabes ny udvikling med flere individuelle løsninger. Og ved at lade sundhedsvæsenet komme til borgeren – for eksempel via apps og telekonsultationer.
#C.
Lederes løn
De nuværende lønniveauer til ledende sygeplejersker betyder desværre, at mange sygeplejersker risikerer at gå ned i løn, hvis de siger ja til at blive ledende sygeplejerske.
Til gengæld er der garanti for øget ansvar, arbejdsindsats og længere arbejdstid.
Denne omvendte logik medvirker til en usund udvikling, hvor lederfunktionen ikke er så eftertragtet, som den kunne være.
Lederforeningen mener, at der bør skabes et bedre fundament for selve ledelsen i sundhedsvæsenet – herunder med en lønstruktur, der også i praksis sikrer, at man som leder honoreres for den ekstra indsats og det større ansvar i forhold til at skabe et velfungerende sundhedsvæsen.
Læs mere om Lederforeningens tilbud om lønkursus til ledere - HER!
#F.
Brug af resultatløn
Ledende sygeplejersker er at sammenligne med andre virksomhedsledere og de leverer resultater hver dag. Det bør de honoreres for.
Lederforeningen anbefaler, at resultatlønsaftaler kan indgås i forbindelse med forhåndsaftaler og gælde for hele grupper, individuelt med fremadrettet målopfyldelse eller bagudrettet i forbindelse med den årlige lønsamtale eller i stedet for f.eks. merarbejdsaftaler.
#I.
Sundhedsvæsenets strukturelle udfordringer
Den nuværende strukturelle opbygning af sundhedssystemet resulterer ofte en silo-tænkning – med tre adskilte systemer: Fra praktiserende læge til behandlingen på hospital til den efterfølgende kommunale indsats.
De tre adskilte systemer resulterer i adskilte indsatser, der har svært ved at prioritere sammenhæng, samarbejde og opmærksomhed om de øvrige dele af behandlingen.
Sundhedssystemet bør efter Lederforeningens opfattelse styrkes ved at sikre, at der ikke er indbyggede strukturelle modstandere i forhold til at skabe sammenhængende behandling.
#M.
Større satsning på fælles forskning
Der er brug for i endnu højere grad at udbrede viden om eksisterende forskning indenfor sundhedsområdet. For derved også at skabe interesse for forskning på nye områder.