Karrieresamtaler til ledere

Få en personlig karrieresamtale. Vend dine karriereovervejelser med en karrierekonsulent. Samtalen er fortrolig og gratis. Karrieresamtale er tilbud til dig, der er medlem af både Lederforeningen og Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA) og er i arbejde. Vi tilbyder tre typer karrieresamtaler.

En karrieresamtale kan hjælpe med at få vendt overvejelser om dit personlige arbejdsliv og karriere – og som måske ellers let ender med at ”støje” unødvendigt eller måske endda blive skubbet helt ud af dine tanker. 

Det er baggrunden for vores tilbud om individuel og personlig dialog. 

En karrieresamtale kan hjælpe dig, hvis du for eksempel overvejer, hvordan du tager næste skridt i din karriere; hvis du går med en lyst til en efter- eller videreuddannelse … eller hvis du ønsker mere generel sparring på, hvilken retning dit arbejdsliv skal tage. 

Karrieresamtaler er et tilbud udviklet i samarbejde mellem Lederforeningen, DSR og Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA). Samtalen er tilbud til dig, der er medlem af både Lederforeningen og DSA og er i arbejde. Vi tilbyder tre typer karrieresamtaler.

Fokus på dig som leder 

Du booker selv din karrieresamtale og kan vælge tre typer samtaler. Alle samtaler foregår pr. telefon. Samtalen er fortrolig. 

Vi tilbyder for eksempel en karrieresamtale, der er specifikt målrettet dig, der er leder. 

Det kan du fx spørge om... 

  • Hvordan lægger jeg en plan for min videre karriere? Hvad er næste konkrete skridt? 
  • Hvad er mine uddannelsesmuligheder og behov som leder ...eller hvis jeg ønsker at blive leder? 
  • Hvordan kan jeg på anden vis styrke min karriere som leder? 
  • Hvordan kommer jeg til at trives endnu bedre i min rolle som leder? 
  • Hvordan kan jeg få mit arbejdsliv og lederopgaverne til at hænge sammen med mit privatliv? 

En karrieresamtale tager typisk cirka en halv time. Og du får afsluttende et par gode tips til, hvordan du kommer videre med næste skridt. 

En samtale kan eventuelt efterfølgende suppleres med, at du får sparring i din lederrolle via et mentorforløb med en mentor fra Lederforeningens mentorkorps. 

Sådan får du karrieresamtale 

Du kan som sagt vælge mellem tre typer karrieresamtaler.
Du kan frit booke din karrieresamtale, så den enten handler om efter- og videreuddannelse, jobskifte eller karriereafklaring. Vi har naturligvis særlige karrieresamtaler til dig, der er leder! 
 

”En karrieresamtale giver altid gode overvejelser om dit næste skridt som leder. Vi vender udfordringer eller ideer til, hvordan karrieren kan forme sig og udvikle sig. Og det er altid en fortrolig dialog...!”


Corinna Roost 
Karrierekonsulent i Lederforeningen.


Du starter med at booke samtale. Når du har booket samtale, får du en bekræftelsesmail.
Her anbefaler vi dig, at du sender os en mail med dine ønsker for udbyttet af samtalen.
Vi opfordrer dig også til eventuelt at kigge på uddannelsessiderne under 'job og karriere' her på hjemmesiden. 

Alt efter hvilken type samtale, du ønsker, finder vi den rigtige konsulent til samtalen. Karrieresamtaler med fokus på ledelse varetages af Lederforeningens ledelseskonsulenter.

 


Book din karrieresamtake her

Du kan vælge mellem tre typer af karrieresamtaler.

Læs om de enkelte samtaler og book en tid