Forhandlingslogbogen
Et redskab til at nå til resultater ved den årlige lønforhandling.
Et redskab til at nå til resultater ved den årlige lønforhandling.
Hent Forhandlingslogbog i Word (til at skrive i) - Hent Forhandlingslogbog i PDF (til print)
Lederforeningen i DSR ønsker, at ledende sygeplejersker er bevidste om deres mulighed for en årlig lønforhandling og bruger den. Det skaber respekt, når ledende sygeplejersker selv forhandler løn, er bevidste om deres værdi og går forberedte ind i en forhandlingssituation. Derfor har vi lavet logbogen, som du kan bruge i din forberedelse. En grundig og struktureret forberedelse er nøglen til et godt resultat. Med logbogen får du et redskab til at opnå resultater til dig selv, og du kan inspirere dine lederkolleger til at gøre det samme. Både en individuel og en samlet indsats skaber resultater lokalt i din virksomhed. Samtidigt skaber den generelt bevidsthed om løn til ledere af det danske sundhedsvæsen.
Formål med dette initiativ er at:
Dette materiale er tænkt som din forberedelse til den årlige lønsamtale. Drejer det sig derimod om en nyansættelse, omplacering eller en væsentlig stillingsændring, så skal du altid kontakte Lederforeningen, inden du accepterer din løn og dine vilkår. Husk, at selvom du selv forhandler din årlige lønforbedring, skal vi stadigvæk underskrive aftalen. Det gør vi, fordi vi har aftaleretten, og fordi det fungerer som kvalitetssikring for dig – også fremadrettet. Jeg ønsker dig en rigtig god forhandling.
Med venlig hilsen
Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen i DSR
Brug nedenstående spørgsmål, når du forbereder dig til din næste lønforhandling. Vi ved, at grundig forberedelse og en solid argumentation skaber resultater. Det er ikke sikkert, at du opnår alt ved din første forhandling. Men mange erfaringer viser, at systematisk og vedholdende fokus på lønsamtaler, år efter år, skaber resultater på den lange bane. Vi anbefaler, at du bruger logbogen løbende, så du husker dine resultater og dine succeser - så er du bedre rustet til din næste lønforhandling. Materialet kan også anvendes i forbindelse med jobskifte, hvor du skal argumentere for løn i relation til erfaring og kompetencer.
Har du fået nye funktioner og arbejdsopgaver, der ikke er beskrevet i din stillings- og funktionsbeskrivelse?
Nedenstående punkter kan være en hjælp til at få set på hele dit arbejdsområde som leder. Vurder områderne i forhold til hvor din afdeling/dit område befinder sig, og få klarlagt hvor du som leder har gjort en forskel samt opnået resultater. Beskriv dine succesopgaver - både de store og de små.
Afklarende spørgsmål:
Find evt. dokumentation frem i form af medarbejdertrivselsundersøgelser, sygefraværsstatistik eller andet frem til brug for understøttelse af din argumentation.
Find evt. dokumentation i form af opgørelser over UTH (utilsigtede hændelser), brugerundersøgelser, embedslægerapport, ventetidsopgørelser, antal klagesager eller andet frem til brug for understøttelse af din argumentation.
Inden du skal forhandle bør du overveje følgende:
Forbered dig på et mundtligt indlæg, hvor du får redegjort for dit mål med forhandlingen, samt de væsentligste argumenter for hvorfor du bør opnå det ønskede resultat. Forbered spørgsmål til din modpart, så du ved hvad du skal gøre for at få det ønskede resultat.
Du er meget velkommen til at rette henvendelse til din ledelseskonsulent, der gerne hjælper dig med forberedelsen, så du er optimalt forberedt inden du begærer forhandling. Fremsend evt. en udfyldt forhandlingslogbog og aftal tid til sparring og forberedelse af en forhandling.
Send din leder en invitation med forslag til forhandlingsdato vedhæftet et kort lønoplæg. Sørg for at der er afsat tid til et uforstyrret møde.
Hent Forhandlingslogbog i Word (til at skrive i) - Hent Forhandlingslogbog i PDF (til print)