En akut indsats for at styrke sundhedsindsatsen er under opsejling. Men der er en alvorlig fare for, at indsatsen slet ikke er bred nok, siger Irene Hesselberg, der er forkvinde for de næsten 4000 ledende sygeplejersker i Lederforeningen.
Dette debatindlæg af Lederforeningens forkvinde Irene Hesselberg er bragt i Avisen Danmark, Aarhus Stiftstidende, Fyns Amts Avis og Helsingør Dagblad, torsdag den 16. februar.
DET ER ET VIGTIGT INITIATIV, at der nu endelig er udsigt til en akut indsats, der kan hjælpe sundhedsindsatsen tilbage på sporet.
Det er blandt andet positivt, at en kommende akutpakke vil indeholde initiativer, der skal styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet.
Jeg bliver imidlertid bekymret for, at akutpakken i praksis vil ”sande til”, fordi den nøjes med at fokusere på meget specifikke steder, hvor der tilføres ekstra midler.
For vi befinder os lige nu dér, hvor det mange steder i sundhedsvæsenet føles som at stå i kviksand til knæene. Og akutpakken risikerer desværre ikke at ændre på det.
Sundhedsindsatsen er meget mere end ventelisterne til behandling på hospitalerne og honorering af merarbejde i tungt belastede områder. Og overalt må vi som ledende sygeplejersker lige nu konstatere, at vi mærker presset.
Akutpakken risikerer desværre at sende et forkert signal om, at man nu er i fuld gang med at løse situationen. Det er så langt fra tilfældet.
Lad mig give et konkret eksempel, som jeg fik det beskrevet af en lederkollega forleden:
Her har man netop fået besked om at skulle spare og hurtigt finde besparelser næsten alle de steder, hvor det overhovedet er muligt.
Man er med andre ord ikke ”bare” presset af ventelisten til behandling og manglen på kvalificeret personale.
Man oplever samtidig, at alle de generelle udgifter er steget så markant, at det udfordrer selve økonomien. Og at det derfor nu har udløst krav om besparelser. Priserne på medicin, udgifterne til mad, ja sågar varmebudgettet presser helt kontant.
Der er masser af lignende eksempler. Sundhedsindsatsen både i det regionale hospitalssystem og også i landets 98 kommuner er akut presset.
Det handler derfor ikke kun om ventelister. Men også om at skabe en grundlæggende økonomi til vores sundhedsindsats og om den grundlæggende pleje og omsorg, som vi lige nu kan yde rundt om i kommunerne.
Regionerne har netop advaret om, at som det ser ud, er der hverken råd eller tid til at tage sig lige så godt af patienter i fremtiden. Jeg kan konstatere, at det desværre ikke kun handler om en fremtidsudsigt, men om en helt aktuel beskrivelse af situationen.
Ja, der er brug for en akut indsats, så vi kan ændre billedet med lange ventelister til behandling og manglen på kvalificeret personale.
Men … Der er samtidig akut brug for, at der sættes akut ind i forhold til at sikre selve det økonomiske fundament for vores sundhedsindsats.
Ellers risikerer vi, at akutpakken - og forsøget på at gøre en aktiv indsats for at nedbringe ventelister - sander til i andre krav om samtidig at finde besparelser rundt om på landets hospitaler og i den kommunale sundhedsindsats. Så kan vi for alvor tale om kviksand!
Irene Hesselberg, forkvinde i Lederforeningen.