Bliv klog på de nye ferieregler

Den nye ferieaftale betyder, at der fremover gælder nye regler for afholdelse af ferie. Nu inviterer vi til, at du kan få overblik over konsekvenser af de nye ferieregler. Der afholdes møder over hele landet.

Oprettet: 16.07.2019

Invitation
Reglerne for optjening og afholdelse af ferie ændres. Den nye ferieaftale træder i kraft den 1. september 2020. Med de nye ferieregler indføres der som noget nyt ’samtidighedsferie’ – i modsætning til i dag, hvor der er forskudt ferie. 

Perioden for, hvornår man optjener betalt ferie, og perioden for, hvornår man kan afholde ferien, bliver  således ændret.

Den 1. september 2019 til den 31. august 2020 bliver en overgangsordning mellem de gamle og de nye regler.

Bliv klogere på, hvad de nye regler indebærer for dig og for de øvrige medarbejdere, når vi inviterer til orienteringsmøder over hele landet. Møderne er både for ledere i Lederforeningen og medlemmer i DSR - og der afholdes møder over hele landet.

Læs mere om, hvornår der afholdes møde tæt på dig - og tilmeld dig!

Tid og sted / tilmelding

Klik på dato/sted - og tilmeld dig arrangement. Arrangementet er gratis!

2. september i Kreds Nordjylland

12. september i Kreds Syddanmark

16. september i Kreds Nordjylland

23. september i Kreds Hovedstaden

26. september i Kreds Midtjylland

1. oktober i Kreds Syddanmark

3. oktober i Kreds Midtjylland  

5. november i Kreds Hovedstaden 

7. november i Kreds Sjælland 

11. november i Kreds Sjælland