Få et hemmeligt værktøj til din ledelse

Oplægsholder nummer fire på INSPIRATOR 23 er nu offentliggjort. Sidste år deltog over firehundrede ledere fra alle dele af sundhedsområdet i INSPIRATOR. Denne gang flytter vi årets lederkonference til nye omgivelser og med nye spændende workshops.

Oprettet: 02.12.2022

Vi starter fra morgenstunden med hyggelig morgenmad, når du ankommer.
Herefter får du en buket af faglige indspark om ledelse fra eksperter, der hører til blandt de mest efterspurgte og eftertragtede.

INSPIRATOR 23 konferencen rykker til Nyborg Strand. Konferencen foregår den 25. april.
Vi samler flere hundrede ledende sygeplejersker og andre ledere fra alle dele af sundhedsvæsenet til en dag med fuldt fokus på sundhedsvæsnet anno 2023.

Vi vil løbende helt frem til konferencen afsløre navne på de folk, som kommer med viden og inspiration om ledelse. Tilmeld dig her!

Her er et hemmeligt værktøj til din ledelse!

Årets lederkonference giver også et spændende indblik i en verden, der er nærmest umulig at skjule. Og som kan hjælpe os i vores ledelsesarbejde.

Pernille Slot hører til blandt Danmarks førende eksperter i vores kropssprog, og hvordan ansigtet og kroppen giver masser af ”usynlige” signaler. Det er signaler som vi kan bruge som ledere og i vores ledelse.

På INSPIRATOR 23 kan du få et indblik i, hvad der er de syv grundfølelser – og hvordan du kan genkende følelserne. Og naturligvis skal vi snakke om, hvordan vi kan bruge denne viden som ledere.
Pernille Slot har undervist og holdt foredrag for bl.a. ledere, sælgere, HR, omsorgssektoren, politiet og PET både i Danmark og hele Nordeuropa. 

Sådan tackles konflikten...

En lang række af lederens udfordringer bliver vendt på INSPIRATOR 23, så du bliver klædt på med både med både teori og også med konkrete tips til ledelsesarbejdet.

Ledelsesrådgiver Lise Terp tager fat på et besværligt emne om konflikter på arbejdspladsen.

Hvordan kan du ændre en konflikt til noget positivt og måske endda skabe fremdrift og innovation?

Lise Terp tager udgangspunkt i, at alle konflikter også rummer et element af engagement, som lederen skal udnytte.
Lise Terp har guidet ledere i forhold til ledelse siden 2007 – og har i øvrigt også skrevet bogen ”Spind guld på konflikthåndtering”.

På INSPIRATOR 23 får du også mulighed for at vælge mellem en række spændende workshops om ledelse.

En af dem handler om at skabe en hverdag med fokus på innovation.

Vi taler ofte om, at vi gerne vil have mere innovation. Det kan føre til en bedre anvendelse af ressourcer, nye processer, arbejdsgange og fx behandling. Men hvordan skaber vi så grundlaget for en innovativ kultur?

I denne workshop vil Lene Tanggaard give et bud på, hvorfor opfindsomhed og kreativitet er nødvendige forudsætninger for den eftertragtelsesværdige innovation.

Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet – og forsker blandt andet i kreativitet og læring. Lene Tanggaard har blandt andet udgivet bestselleren ”I bad med Picasso – sådan bliver du mere kreativ”.

Vi skal se nærmere på, hvordan vi kan øge chancerne for innovation ved at skabe en hverdag med gode betingelser for opfindsomhed og kreativitet, og hvordan det kan øge de ansattes lyst til innovation.

I workshoppen får du tips og tricks til at sætte de forskellige virkemidler i værk, men også indsigt fra forskningen på området.

Er det gode arbejdsliv endt i alvorlig modvind?

Et andet spændende emne på årets INSPIRATOR sættes til debat af Svend Brinkmann, der er professor i almenpsykologi og kvalitative metoder på Aalborg Universitet.

Nutidens ansatte på arbejdsmarkedet skal være både fleksible, dynamiske og positive… Jobannoncerne bugner med, hvad der skal til for at være den gode og egnede medarbejder – og selv i et arbejdsmarked med mangel på personale skal vi være omstillingsparate, engagerede og positive.

Er det overhovedet muligt for mennesker at leve op til det? Ser vi med tidens mange stresstilfælde en indikation på, at vi har nået en grænse for, hvor meget travlhed og omstillingsparathed, mennesker kan kapere? Og hvordan forholder vi os som ledere til disse forhold?

Det er nogle af de spørgsmål, Svend Brinkmann vil stille skarpt på, når han deltager i INSPIRATOR.

Svend Brinkmann er uddannet PhD i psykologi og har skrevet og redigeret en lang række bøger og mere end 200 akademiske artikler.
Du kender muligvis også Svend Brinkmann fra flere radioprogrammer – heriblandt ”Brinkmanns Briks”.

Du kan nu sikre dig en plads og få garanti for dit lederboost i foråret 23.

Følg konferenceplanlægningen og lineup HER
Tilmeld dig HER